Hiob 34 – HOF & BPH

Hoffnung für Alle

Hiob 34:1-37

Gott gibt jedem Menschen, was er verdient

1Weiter sagte Elihu:

2»Hört mir zu, ihr Weisen, ihr gelehrten Männer!

Achtet auf das, was ich sage!

3Denn unser Ohr prüft die Worte,

so wie der Gaumen die Speise kostet.

4Wir müssen ein Urteil fällen,

wir wollen gemeinsam erkennen, was gut ist.

5Denn Hiob behauptet:

›Ich bin unschuldig,

und doch verweigert Gott mir mein Recht!

6Obwohl ich recht habe,

werde ich als Lügner hingestellt;

trotz meiner Unschuld hat mich sein tödlicher Pfeil getroffen!‹

7Schaut euch Hiob an,

wie er sich im Spott gefällt,

8wie er mit den Übeltätern Freundschaft schließt

und sich mit gottlosen Menschen einlässt!

9Denn Hiob behauptet: ›Es nützt gar nichts,

wenn ein Mensch versucht, Gott zu gefallen!‹

10Hört mir zu, ihr klugen Männer:

Sollte Gott jemals Böses tun?

Nein, niemals!

Der Allmächtige verdreht nicht das Recht!

11Gott bestraft einen Menschen nur für seine eigenen Taten;

jedem gibt er zurück, was er verdient.

12Gott begeht kein Unrecht,

das ist unvorstellbar!

Der Allmächtige beugt niemals das Recht!

13Er herrscht über Himmel und Erde,

er hat sie geschaffen.

Niemand steht über ihm!

14Wenn er wollte, könnte er seinen Geist

und seinen Lebensatem aus dieser Welt zurückziehen,

15dann würde alles Leben mit einem Schlag sterben,

und die Menschen zerfielen zu Staub!

16Bist du wirklich weise, Hiob,

dann hör jetzt genau zu, achte auf jedes Wort:

17Kann einer regieren, wenn er das Recht mit Füßen tritt?

Willst du Gott, den Gerechten,

für schuldig erklären, ihn, den Allmächtigen?

18Er ist es doch, der skrupellose Könige und gottlose Fürsten verurteilt.

19Er ergreift nicht Partei für die Mächtigen,

Hochgestellte zieht er den Armen nicht vor –

er hat ja allen das Leben gegeben!

20Die Fürsten sterben plötzlich,

mitten in der Nacht;

ihr Volk gerät in Aufruhr,

und sie verschwinden.

Ja, die Mächtigen werden beseitigt,

doch nicht von Menschenhand.

21Denn Gott sieht die Wege eines jeden

und alles, was er unternimmt.

22Es gibt keine Finsternis und keinen dunklen Ort,

wo Übeltäter sich vor Gott verstecken könnten.

23Er muss Menschen nicht erst lange verhören

und sie zu sich laden vor Gericht –

24nein, ohne Verhandlung stürzt er die Mächtigen

und setzt andere an ihrer Stelle ein.

25Über Nacht lässt er sie fallen

und zugrunde gehen,

denn er weiß, was sie getrieben haben.

26Er straft sie für ihre Vergehen,

und das in aller Öffentlichkeit.

27Denn diese Mächtigen wollten Gott nicht mehr gehorchen,

seine Weisungen waren ihnen völlig gleichgültig.

28Darum stieg der Hilfeschrei der Armen zu ihm empor –

und er hörte ihn!

29Aber wenn Gott schweigt,

wer will ihn dann beschuldigen?

Wenn er sich verbirgt, wer kann ihn noch erblicken?

Und doch wacht er über den Völkern,

ja, über der ganzen Menschheit;

30er verhindert,

dass ein gottloser Herrscher an die Macht kommt

und sein Volk ins Unglück stürzt.

31Der Mensch sollte zu Gott sagen:

›Ich bin schuldig geworden,

aber ich will nichts Böses mehr tun!

32Zeig mir die Sünden,

die ich selbst nicht erkenne!

Ich habe Unrecht begangen,

doch ich will es nicht mehr tun!‹

33Du aber weigerst dich umzukehren!

Und wenn es nach dir ginge,

sollte Gott dich dafür noch belohnen!

Du musst eine Entscheidung treffen, nicht ich!

Also, sag mir nun, was du weißt!

34Wer noch einen Funken Verstand hat,

wird mir zustimmen;

jeder Weise, der mich hört, wird sagen:

35›Hiob plappert daher ohne Sinn und Verstand.

Er weiß nicht, was er sagt!‹

36Ja, Gott soll Hiob weiter durch das Leiden prüfen,

weil er ihm so unverschämt widerspricht!

37Nicht genug, dass er Schuld auf sich lädt –

er lehnt sich auch noch offen gegen Gott auf!

Laut spottet er vor unseren Ohren

und findet viele Worte gegen ihn.«

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 34:1-37

Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed

1Elihu fortsatte:

2„Hør godt efter, I vismænd,

lyt til mig, I som er så kloge.

3Man må vurdere alt, hvad man hører,

ligesom man smager på maden, før man spiser den.

4Lad os derfor i fællesskab finde ud af,

hvad der er sandt og rigtigt.

5Job siger: ‚Jeg er uskyldig,

det er Gud, der gør mig uret.

6Jeg regnes for en løgner, selvom jeg taler sandt,

jeg bliver straffet hårdt, skønt jeg ikke har syndet.’

7Hvor har Job lært at tale sådan?

Det er jo en hån imod Gud.

8Han må have tilbragt sin tid i dårligt selskab

med onde og gudløse mennesker.

9Han påstår jo, at man intet får ud af

at leve retskaffent ind for Gud.

10I vise mænd, vil I ikke give mig ret i,

at det er umuligt for Gud at være ond?

Den Almægtige kan ikke være uretfærdig.

11Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort.

Han lader dem opleve følgerne af deres synd.

12Gud handler absolut ikke ondt,

den Almægtige er aldrig uretfærdig.

13Han alene har al magt på jorden,

han opretholder og styrer verden.

14Hvis Gud en dag besluttede

at trække sin livsånde til sig igen,

15da ville alt levende uddø,

og menneskene igen blive til støv.

16Tag nu og brug din forstand.

Prøv at forstå, hvad jeg siger.

17Kunne Gud være den almægtige Dommer,

hvis han ikke var uangribelig?

Vil du anklage selve ‚Retfærdigheden’

og påstå, at han kan være uretfærdig?

18Han dømmer konger og regenter

for deres onde og uretfærdige handlinger.

19Han gør ikke forskel på folk,

men behandler rige og fattige ens.

Alle mennesker er jo skabt af Gud,

20og de skal alle sammen dø en gang.

Uden varsel er livet slut,

og ingen kan gøre fra eller til.

21Gud kender alle deres handlinger,

han ser alt, hvad de foretager sig.

22Ingen steder findes så tæt et mørke,

at de onde kan skjule sig for Gud.

23Gud behøver ikke at vente til dommens dag

med at straffe et menneske for dets synder.

24Han afsætter magtfulde ledere uden forhør

og indsætter andre i deres sted,

25for han kender deres onde handlinger

og kan vende deres skæbne på en enkelt nat.

26Han straffer dem for deres ondskab

på en måde, så alle kan se det,

27for de vendte sig bort fra Gud

og var ligeglade med hans vilje.

28Deres magtmisbrug over for de svage

førte til et råb om hjælp, som Gud hørte.

29Selv når Gud er tavs, kan du ikke dømme ham for det.

Hvis han skjuler sig, kan du ikke tvinge ham frem.

Han hersker jo over alt, hvad han har skabt,

30så de gudløse ikke skal have magten

og undertrykke andre mennesker.

31Hvad nu hvis et menneske siger til Gud:

‚Hvis jeg har syndet, vil jeg ikke gøre det mere.

32Sig mig, hvad jeg har gjort forkert.

Hvis jeg har svigtet, lover jeg at forbedre mig.’

33Mon så ikke Gud er nådig,

selv om du benægter, at han er det?

Om du vil bede om nåde, er op til dig.

Sig os, hvad du har i tanke.

34Ethvert forstandigt menneske

vil være enig med mig og sige:

35‚Job taler uden indsigt.

Han ved ikke, hvad han snakker om.’

36Er det mærkeligt, at Job bliver straffet så hårdt?

Han taler jo som de gudløse taler.

37Ud over sin oprindelige synd

gør han nu oprør mod Gud

ved at vise foragt for vores vejledning

og ved stadig at anklage Gud.”