Ginlugos si Dina
1Isa sadto ka adlaw, naglakat si Dina nga anak nga dalaga ni Jacob kag ni Lea. Nagbisita siya sa mga kababayihan nga taga-Canaan. 2Nakita siya ni Shekem nga anak ni Hamor nga Hivhanon, nga pangulo sang sadto nga lugar. Gindakop niya si Dina kag ginlugos. 3Pero nahulog ang iya buot kay Dina kag naluyag siya sa iya, gani gin-uloulohan niya ang dalaga. 4Karon, nagsiling si Shekem sa iya amay nga si Hamor, “Tay, pangitai abi sang paagi nga mapangasawa ko ang ina nga dalaga.”
5Sang nahibaluan ni Jacob nga ginhigkuan ni Shekem ang pagkatawo ni Dina, wala lang siya anay sing may ginhimo kay didto pa sa uma ang iya mga anak nga lalaki nga nagabantay sang iya mga sapat. 6Nagkadto ang amay ni Shekem nga si Hamor kay Jacob agod magpakighambal sa iya.
7Pagkabati sang mga anak nga lalaki ni Jacob sa natabo, nagpauli dayon sila. Naglain gid ang ila buot kag puwerte gid ang ila kaakig kay Shekem tungod kay naghimo siya sang butang nga indi dapat himuon, nga nagdala sang kahuy-anan sa pamilya ni Jacob.34:7 pamilya ni Jacob: sa Hebreo, Israel. 8Pero nagsiling si Hamor sa ila, “Naluyag gid ang akon anak nga si Shekem sa inyo nga dalaga, gani nagapangabay ako nga ipaasawa na lang ninyo siya sa iya. 9Kag maayo man siguro nga ipaasawa ninyo ang inyo mga dalaga sa amon mga soltero kag ipaasawa man namon ang amon mga dalaga sa inyo mga soltero. 10Puwede kamo mag-estar upod sa amon sa bisan diin nga lugar nga gusto ninyo. Kag puwede man kamo diri makanegosyo bisan diin kag makaangkon sang duta.”
11Nagpangabay man si Shekem sa amay kag sa mga utod ni Dina, “Kon mahimo ipaasawa na lang ninyo si Dina sa akon. Bisan ano ang inyo pangayuon ihatag ko. 12Pagusto kamo kon pila ang pangayuon ninyo kag kon ano ang iregalo ko sa pagpangasawa ko sa inyo utod. Bayaran ko kamo bisan pila ang inyo pangayuon basta ipaasawa lang ninyo sa akon si Dina.”
13Pero tungod kay ginhigkuan ni Shekem ang pagkatawo ni Dina, gintunto sang mga anak ni Jacob si Shekem kag ang iya amay nga si Hamor. 14Siling nila, “Indi puwede nga ipaasawa namon si Dina sa tawo nga wala matuli, kay makahuluya ina para sa amon. 15Masugot lang kami kon ang tanan nga lalaki nga taga-diri magpatuli man pareho sa amon. 16Kon magpatuli kamo, puwede namon ipaasawa ang amon mga dalaga sa inyo kag kami puwede man makapangasawa sang inyo mga dalaga. Kag maestar kami upod sa inyo agod mangin isa na lang kita ka katawhan. 17Pero kon indi kamo magsugot, kuhaon namon si Dina kag maglakat.”
18Nakita ni Hamor kag ni Shekem nga daw maayo man ang kondisyon nga ginhatag sang mga anak ni Jacob. 19Gani tungod sa dako nga gugma ni Shekem kay Dina, wala na siya mag-usik pa sang tion sa pagtuman sang ginsiling sang mga anak ni Jacob.
Si Shekem ginatahod gid sa panimalay sang iya amay. 20Gani nagkadto siya dayon kag ang iya amay didto sa puwertahan sang banwa kag nagpakighambal sa mga lalaki sang ila banwa. 21Siling nila, “Mainabyanon ini nga mga tawo. Gani diri na lang naton sila paestaron kag tugutan nga makanegosyo diri. Total, dako man ining aton lugar. Makapangasawa kita sa ila mga dalaga kag sila makapangasawa man sa aton mga dalaga. 22Pero masugot lang sila nga mag-estar upod sa aton bilang isa ka katawhan kon magsugot man ang tanan naton nga mga lalaki nga magpatuli pareho sa ila. 23Kon diri na sila mag-estar, kundi mangin aton man ang tanan nila nga kasapatan kag mga pagkabutang. Gani masugot na lang kita sa ila kondisyon agod mag-estar sila upod sa aton.” 24Nagsugot ang tanan nga lalaki sang banwa sa ginhambal ni Hamor kag sang iya anak nga si Shekem. Gani nagpatuli ang tanan nga lalaki.
25Pagkaligad sang tatlo ka adlaw, samtang ginahapdian pa ang mga lalaki, nagsulod sa banwa ang duha ka anak ni Jacob nga si Simeon kag si Levi, nga mga utod ni Dina. Wala kahibalo ang mga tawo didto nga malain gali ang ila tuyo. May dala sila nga espada kag ginpamatay nila ang tanan nga lalaki. 26Ginpatay man nila si Hamor kag ang iya anak nga si Shekem. Ginkuha dayon nila si Dina sa balay ni Shekem kag naglakat. 27Pagkatapos ginsulod man sang iban pa nga mga anak ni Jacob ang banwa kag ginpanguha ang mga pagkabutang sini. Ginhimo nila ini tungod kay ginhigkuan ang pagkatawo sang ila utod nga si Dina. 28Ginpanguha nila ang mga karnero, mga baka, mga asno, kag ang tanan nga pagkabutang didto sa banwa kag sa uma. 29Ginpanguha nila ang tanan nga manggad sang banwa, pati ang mga pagkabutang sa sulod sang mga balay. Kag ginbihag nila ang tanan nga babayi kag kabataan.
30Karon, nagsiling si Jacob kay Simeon kag kay Levi, “Ginhatagan ninyo ako sang dako nga problema. Dumtan na kita karon sang mga Canaanhon kag mga Periznon sa sini nga lugar. Mapatay gid kita tanan kon mag-isa sila sa pagsalakay sa aton tungod kay diutay lang kita.” 31Pero nagsabat ang duha, “Pabay-an lang bala namon nga trataron ang amon utod nga daw isa ka babayi nga nagabaligya sang iya lawas?”
Jakobs sønner hævner deres søster
1En dag gik Leas datter Dina ud for at besøge nogle af de unge piger, som boede der på stedet. 2Men da Sikem, der var søn af hivvitten Hamor, som var byens konge, fik øje på hende, greb han fat i hende og voldtog hende. 3Han blev dybt forelsket i hende og forsøgte at vinde hendes kærlighed. 4Han sagde derfor til sin far: „Den pige vil jeg giftes med! Hjælp mig med at få hende!”
5Jakob fik hurtigt at vide, at hans datter var blevet vanæret, men da hans sønner var ude for at passe dyrene, ville han ikke foretage sig noget, før de kom hjem igen.
6Sikems far, Hamor, begav sig på vej hen til Jakob sammen med sin søn for at få en aftale. 7Jakobs sønner var kommet hjem fra marken, så snart de hørte, hvad der var sket. De var chokerede og rasende over, at Sikem havde været så skamløs og voldtaget deres søster og derved havde bragt skam over hende og hele Jakobs familie. 8Hamor fremkom nu med sit ærinde over for dem: „Min søn Sikem er forelsket i din datter. Han kan slet ikke vente med at få hende til kone. Vær rar og lad ham gifte sig med hende!” 9-10Så tilføjede han: „I øvrigt vil jeg indbyde dig og dine folk til at slå jer ned her iblandt os, så jeres døtre kan gifte sig med vores sønner, og vores døtre med jeres sønner. I må slå jer ned, hvor I har lyst, og færdes frit iblandt os og blive velstående folk.”
11Sikem tog derefter ordet, og henvendt til Dinas far og brødre sagde han: „Vis mig godhed og lad mig gifte mig med Dina! Jeg vil give jer hvad som helst, I beder om! 12Uanset hvor stor en brudepris eller anden gave, I forlanger, er jeg villig til at betale—hvis I blot vil give mig pigen!”
13Men Dinas brødre gav Sikem og Hamor et listigt svar på grund af det, Sikem havde gjort imod deres søster. De sagde: 14„Det kan vi umuligt gå med til, for du er ikke omskåret. Det ville være en stor skam for en kvinde fra vores familie at gifte sig med en mand som dig. 15Men hvis alle jeres mænd vil blive omskåret som os, 16har vi ikke noget imod giftermål med jer. Så slår vi os gerne ned her og bliver ét med jer. 17Men hvis I ikke vil gå ind på det forslag, tager vi vores søster og rejser herfra.”
18Hamor og Sikem gik straks ind på forslaget. 19Sikem ville ingen tid spilde, for han var meget forelsket i Dina. Han var også den, der havde mest at sige i sin familie. 20Hamor og Sikem fremlagde nu forslaget for byens ledere, som samledes på pladsen ved byporten.
21„Disse folk er vores venner,” begyndte de. „Lad os indbyde dem til at slå sig ned iblandt os og leve af deres erhverv som alle andre. Landet er jo stort nok til at rumme dem, og deres unge og vores unge kan gifte sig med hinanden. 22Men de vil kun blive her på den betingelse, at alle vores mænd bliver omskåret, lige som de er. 23Hvis vi accepterer, bliver alle deres husdyr og anden ejendom i sidste ende vores. Lad os gå ind på deres betingelse, så de bliver boende hos os.”
24Forslaget blev accepteret, og alle mændene i byen blev omskåret. 25Men to dage senere, da de alle lå med feber og smerter, greb to af Dinas brødre, Simeon og Levi, deres sværd og gik uhindret ind i byen og dræbte samtlige mænd— 26deriblandt også Hamor og Sikem. Så hentede de Dina i Sikems hus og vendte tilbage til lejren med hende. 27Derefter gik alle Jakobs sønner ind og plyndrede byen, hvor deres søster var blevet voldtaget. 28De tog alle får og køer og æsler i byen og på markerne udenfor. 29Alt, der havde nogen værdi, tog de, og kvinderne og børnene tog de til fange.
30Men Jakob bebrejdede Simeon og Levi, hvad de havde gjort. „I har gjort mig meget upopulær!” sagde han. „Nu kan jeg takke jer for, at landets indbyggere, kana’anæerne og perizzitterne, er blevet mine fjender. Vi er jo ikke ret mange, så hvis de slår sig sammen og angriber os, er det ude med os.”
31„Synes du måske, at Sikem skulle have lov til at behandle vores søster som en luder?” indvendte de vredt.
