Thimo cia Solomoni
Ici nĩ Thimo cia Solomoni:
110:1 Thim 15:20; 1Ath 4:32Mwana mũũgĩ atũmaga ithe akene,
no mwana mũkĩĩgu atũũragia nyina na kĩeha.
2Mĩthiithũ yumanĩte na ungumania ndĩrĩ kĩguni,
no ũthingu ũkũũraga mũndũ kuuma kũrĩ gĩkuũ.
310:3 Math 6:25-34Jehova ndarekagĩrĩria mũndũ mũthingu ahũte,
no nĩamarigagĩrĩria merirĩria ma mũndũ mwaganu.
410:4 Thim 12:24; 21:5Moko ma kĩgũũta matũmaga mũndũ athĩĩne,
no moko ma mũndũ ũrĩ kĩyo marehaga ũtonga.
5Ũrĩa ũcookanagĩrĩria irio hĩndĩ ya riũa nĩ mwana mũũgĩ,
no ũrĩa ũkomaga hĩndĩ ya magetha nĩ mwana wa kũrehe thoni.
610:6 Thim 12:13; Koh 10:12Mũtwe wa mũndũ mũthingu ũikaraga ũhumbĩrĩtwo nĩ irathimo,
no kanua ka mũndũ mwaganu kaiyũraga ngũĩ.
710:7 Ayub 18:17Kĩririkano kĩa mũndũ mũthingu gĩgatuĩka kĩrathimo,
no rĩĩtwa rĩa mũndũ mwaganu nĩrĩkabutha.
8Mũndũ ũrĩa ũrĩ na ũũgĩ wa ngoro nĩetĩkagĩra mawatho,
no mũndũ wa kũhũhũtĩka nĩakanangĩka.
910:9 Thim 28:18Mũndũ wa mĩthiĩre mĩrũngĩrĩru athiiaga ategwĩtigĩra ũgwati,
no mũndũ ũrĩa ũrĩ mĩthiĩre mĩogomu nĩakamenyeka.
10Mũndũ ũrĩa uunagĩra ũngĩ riitho na rũnano nĩarehage kĩeha,
na mwaria mũkĩĩgu nĩakanangĩka.
11Kanua ka mũndũ mũthingu nĩ gĩthima kĩa muoyo,
no kanua ka mũndũ mwaganu kaiyũraga ngũĩ.
1210:12 1Akor 13:4-7; 1Pet 4:8Rũmena rũrehaga nyamũkano,
no wendani ũhumbagĩra ũũru wothe.
1310:13 Thab 37:30Ũũgĩ ũkoragwo mĩromo-inĩ ya mũndũ ũrĩa mũkũũrani maũndũ,
no mũndũ ũrĩa ũtooĩ gũkũũrana maũndũ aagĩrĩirwo nĩ rũthanju ciande-inĩ ciake.
1410:14 Thim 18:6, 7Andũ oogĩ meigagĩra ũmenyo,
no kanua ga kĩrimũ keĩtagĩria mwanangĩko.
15Indo cia itonga nĩ gĩtũũro kĩao kĩirigĩre na hinya,
no ũkĩa nĩguo mwanangĩko wa andũ arĩa athĩĩni.
1610:16 Gũcook 30:15; Arom 6:23; 15:5Mũcaara wa andũ arĩa athingu ũmarehagĩra muoyo,
no indo iria cionagwo nĩ andũ arĩa aaganu imarehagĩra iherithia.
17Mũndũ ũrĩa ũiguaga agĩtaarwo arĩ njĩra-inĩ ya muoyo,
no mũndũ ũrĩa ũregaga kũrũithio-rĩ, nĩahĩtithagia andũ arĩa angĩ.
18Mũndũ ũrĩa ũhithaga rũmena rwake aaragia na mĩromo ya maheeni,
na ũrĩa wothe ũcambanagia nĩ mũndũ mũkĩĩgu.
1910:19 Ayub 1:22; Jak 3:2-12Rĩrĩa ciugo ciaingĩha mehia matiagaga,
no mũndũ ũrĩa ũkiraga nĩ mũũgĩ.
20Rũrĩmĩ rwa mũndũ mũthingu nĩ betha njega,
no ngoro ya mũndũ mwaganu ndĩrĩ bata.
2110:21 Isa 5:13; Hos 4:1, 6, 14Mĩromo ya arĩa athingu ĩhũnagia andũ aingĩ,
no andũ akĩĩgu makuaga nĩ kwaga gũkũũrana maũndũ.
2210:22 Kĩam 13:2; 2Maũ 25:9Kĩrathimo kĩa Jehova nĩkĩo kĩrehaga ũtonga,
na ndarĩ kĩeha onganagĩrĩria nakĩo.
2310:23 Thim 2:14Mũndũ mũkĩĩgu akenagĩra mĩtugo mĩũru,
no mũndũ ũrĩ na ũtaũku akenagĩra ũũgĩ.
2410:24 Isa 65:7; Kĩam 42:36Kĩrĩa mũndũ mwaganu etigagĩra nĩkĩo gĩkaamũkora,
na kĩrĩa mũndũ mũthingu eriragĩria nĩkĩo akaaheo.
2510:25 Thab 10:8; Math 7:24-27Kĩhuhũkanio kĩahĩtũka andũ arĩa aaganu maticookaga kuoneka,
no andũ arĩa athingu mehaandaga wega nginya tene.
26Ta ũrĩa thiki ĩgagatagĩra magego, na ndogo ĩkarũrĩra maitho-rĩ,
noguo kĩgũũta kĩhaana kũrĩ arĩa magĩtũmaga.
2710:27 Thim 9:10-11Gwĩtigĩra Jehova-rĩ, kuongagĩrĩra mũndũ matukũ ma gũtũũra muoyo,
no mĩaka ya mũndũ mwaganu nĩkũnyiihio ĩnyiihagio.
28Itanya rĩa mũndũ mũthingu nĩ gĩkeno,
no kĩĩrĩgĩrĩro kĩa mũndũ mwaganu no gĩa tũhũ.
2910:29 Thim 21:15; Hos 14:9Njĩra ya Jehova nĩ rĩũrĩro rĩa andũ arĩa athingu,
no nĩ mwanangĩko harĩ arĩa mekaga ũũru.
30Mũndũ ũrĩa mũthingu ndarĩ hĩndĩ akaamunywo,
no ũrĩa mwaganu ndagatũũra thĩinĩ wa bũrũri.
31Kanua ka mũndũ ũrĩa mũthingu karehaga ũũgĩ,
no rũrĩmĩ rwa ũtũrĩka nĩrũkaniinwo.
3210:32 Koh 10:12; Thab 59:7Mĩromo ya mũndũ mũthingu nĩyũũĩ kwaria ndeto iria ciagĩrĩire,
no kanua ka ũrĩa mwaganu kaaragia o rũtũrĩko.
Salomons ordsprog
1Her følger Salomons ordsprog:
En klog søn gør forældrene glade,
en tåbelig søn giver dem sorg.
2Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
hæderlighed kan redde en fra døden.
3Herren stiller de retskafnes sult,
men opfylder ikke de ondes ønsker.
4Dovenskab gør fattig,
flid gør rig.
5De kloge høster, når marken er moden,
de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
6De retsindige bliver velsignede,
de ondes ord rammer dem selv.
7Et godt menneske huskes med glæde,
den gudløses navn går i glemmebogen.
8Den fornuftige tager imod belæring,
en pralende tåbe går det ilde.
9Den oprigtige kan leve i tryghed,
den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10Den, der afslører uretten, fremmer freden,
den, der lader uret passere, skaber problemer.10,10 Oversat efter LXX, da den hebraiske tekst i 10b tilsyneladende ved en fejl er kopieret fra vers 8b.
11Den retsindiges ord er en kilde til liv,
fra den ondes ord udspringer vold.10,11 Ordret „Den ondes mund dækker over vold” som et brønddæksel. Når han åbner munden, kommer der vold op.
12Had provokerer til strid,
men kærlighed tilgiver alt.
13Den fornuftige taler med vise ord,
tåbelige ord fører til straf.
14Den vise vokser i visdom,
tåben snakker sig en ulykke til.
15Den riges rigdom er hans sikre borg,
den fattiges fattigdom er en ruin.
16Den retskafne belønnes med et godt liv,
den onde straffes på grund af sin synd.
17Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
den, der afslår vejledning, farer vild.
18Skjuler man had under venlighed, lyver man,
og den, der spreder sladder, er en tåbe.
19Den, der taler for meget, fejler for tit,
men den, der er tilbageholdende, anses for vis.
20Den retsindiges tale er guld værd,
den ondes tanker er værdiløse.
21Den retskafnes ord er til hjælp for mange,
tåber dør af mangel på dømmekraft.
22Herrens velsignelse gør rig,
egne anstrengelser10,22 Oversættelsen usikker. Det hebraiske ord kan betyde pinefuldt hårdt arbejde (1.Mos. 3,17) eller smerten forbundet med det hårde arbejde (1.Mos. 3,16). lægger ikke noget til.
23Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,
den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.
24Den ondes frygt bliver til virkelighed,
den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25Når stormen raser, går den onde til grunde,
men den retskafne står fast for evigt.
26En doven arbejder irriterer sin chef
som røg i øjnene eller eddike på tænderne.
27Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
de gudløse dør før tiden.
28Den retskafne kan forvente glæde,
den ondes forhåbninger brister.
29Herren beskytter dem, der handler ret,
men han straffer dem, der handler ondt.
30Onde mennesker sendes i eksil,
de retskafne bliver boende.
31Den retsindiges tale er fuld af visdom,
løgnerens ordstrøm bør standses.
32Den retsindiges ord er gode,
den onde taler kun falske ord.
