Ihooya rĩa Jona
1Na rĩrĩ, Jona arĩ kũu nda ya thamaki ĩyo nene mũno akĩhooya Jehova Ngai wake. 22:2 Maca 3:55; Thab 86:13Akiuga atĩrĩ:
“Ndakaĩire Jehova ndĩ mĩnyamaro-inĩ,
nake akĩnjĩtĩka.
Ngĩhooya ũteithio ndĩ o kũu mbĩrĩra-inĩ kũrĩa kũriku,
nawe ũkĩigua gũkaya gwakwa.
32:3 Thab 42:7; 2Sam 22:5Wee wathinĩkanirie nginya kũrĩa kũriku,
o gatagatĩ ka iria rĩrĩa inene,
naguo mũiyũro wa maaĩ ũgĩĩthiũrũrũkĩria;
makũmbĩ maku mothe
na ndiihũ cia maaĩ ikĩĩhubanĩria.
42:4 Thab 31:22; 1Ath 8:48Ngiuga atĩrĩ, ‘Ndĩ mũingate,
ngeherio maitho-inĩ maku;
no rĩrĩ, nĩngerorera
hekarũ yaku theru hĩndĩ ĩngĩ.’
52:5 Thab 69:1-2Maaĩ macio maandigiicĩirie makenda kũnjũraga,
nakuo kũu kũriku gũgaathiũrũrũkĩria;
riya rĩa iria-inĩ rĩeohereire mũtwe wakwa.
6Ngĩrikĩra o nginya itina-inĩ cia irĩma;
thĩ ya kũu rungu ĩkĩĩhingĩrĩria nginya tene.
No Wee Jehova, Ngai wakwa,
nĩwarutire muoyo wakwa kuuma irima rĩu.
72:7 2Maũ 30:27; Thab 18:6“Hĩndĩ ĩrĩa muoyo wakwa wathiraga,
nĩndakũririkanire Wee Jehova,
namo mahooya makwa magĩkinya o harĩwe,
o thĩinĩ wa hekarũ yaku theru.
82:8 Gũcook 32:21“Andũ arĩa mahooyaga mĩhianano ya tũhũ,
nĩmoragĩrwo nĩ ũtugi ũrĩa ũngĩkorwo ũrĩ wao.
92:9 Thab 42:4; Ahib 13:15; Thaam 15:2No niĩ-rĩ, ndĩrĩkũrutagĩra igongona
ngĩinaga rwĩmbo rwa gũcookia ngaatho.
Nĩngahingia mĩĩhĩtwa yakwa ĩrĩa niĩ ndanehĩta.
Ũhonokio uumaga kũrĩ Jehova.”
10Nake Jehova agĩatha thamaki ĩyo nene, nayo ĩgĩtahĩka Jona thĩ nyũmũ.
Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde
1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,2,1 Ordret: „tre dage og tre nætter”, men der var i virkeligheden kun to nætter mellem de tre dage, som tælles inklusivt, så det bliver ca. to døgn. 2og fra fiskens indre bad han til Gud:
3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre,
og du greb ind!
Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård,
og du bønhørte mig!”
Han fortsatte:
4„Du kastede mig i havet,
og jeg sank ned i dybet.
Jeg blev slugt af det store ocean,
og bølgerne rasede oven over mig.
5Jeg troede, du havde forkastet mig,
og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.
6-7Vandmasserne lukkede sig omkring mig,
havets dyb omsluttede mig.
Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig,
og jeg sank ned mod bjergenes rødder.
Jeg var på vej gennem dødsrigets port,
som ville blive smækket i efter mig for evigt.
Men Herre, du hørte min bøn
og rev mig ud af dødens gab.
8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre,
og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.
9De, som holder sig til falske guder,
oplever ikke din trofasthed og nåde.
10Men det har jeg nu oplevet,
og jeg vil takke dig med lovsang og ofre.
Jeg vil indfri mine løfter til dig,2,10 Jonas har sikkert lovet at adlyde Herren fra nu af, hvis blot han blev reddet fra at drukne.
for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”
11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.
