Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmos 30

Cántico para la dedicación de la casa.[a] Salmo de David.

1Te exaltaré, Señor, porque me levantaste,
    porque no dejaste que mis enemigos se burlaran de mí.
Señor mi Dios, te pedí ayuda
    y me sanaste.
Tú, Señor, me sacaste del sepulcro;
    me hiciste revivir de entre los muertos.

Cantad al Señor, vosotros sus fieles;
    alabad su santo nombre.
Porque solo un instante dura su enojo,
    pero toda una vida su bondad.
Si por la noche hay llanto,
    por la mañana habrá gritos de alegría.

Cuando me sentí seguro, exclamé:
    «Jamás seré conmovido».
Tú, Señor, en tu buena voluntad,
    me afirmaste en elevado baluarte;
pero escondiste tu rostro,
    y yo quedé confundido.

A ti clamo, Señor Soberano;
    a ti me vuelvo suplicante.
¿Qué ganas tú con que yo muera,[b]
    con que descienda yo al sepulcro?
¿Acaso el polvo te alabará
    o proclamará tu verdad?
10 Oye, Señor; compadécete de mí.
    ¡Sé tú, Señor, mi ayuda!

11 Convertiste mi lamento en danza;
    me quitaste la ropa de luto
    y me vestiste de fiesta,
12 para que te cante y te glorifique,
    y no me quede callado.

¡Señor mi Dios, siempre te daré gracias!

Notas al pie

  1. 30 Tít. casa. Alt. palacio, o templo.
  2. 30:9 con que yo muera. Lit. con mi sangre.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 30

Lovsang efter helbredelse

1En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.

Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.
    Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.
Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,
    og du helbredte mig.
Du reddede mig fra den sikre død,
    kaldte mig tilbage fra gravens rand.

Syng for Herren, I, som adlyder ham!
    Pris hans hellige navn!
Hans vrede varer et øjeblik,
    men hans nåde bringer livet tilbage.
Den gråd, der lyder om natten,
    afløses af glæde om morgenen.

Selvsikkerhedens fristelse

Jeg blev selvsikker og mente,
    jeg kunne klare det hele.
Men det var jo din nåde,
    der gjorde mig til det, jeg var.
Så da du vendte dig fra mig,
    blev jeg grebet af panik.
Jeg råbte til dig, Herre,
    tryglede dig om nåde.

10 „Hvad opnår du ved, at jeg dør?
    Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?
Kan en død synge lovsange
    eller fortælle om din trofasthed?
11 Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.
    Herre, kom og hjælp mig.”

12 Da vendte du min sorg til glæde,
    tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.
13 Nu kan jeg synge af glæde,
    fra nu af vil jeg altid takke dig.