Salmo 144 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmo 144:1-15

Salmo 144

Salmo de David.

1Bendito sea el Señor, mi Roca,

que adiestra mis manos para la guerra,

mis dedos para la batalla.

2Él es mi Dios amoroso, mi amparo,

mi más alto escondite, mi libertador,

mi escudo, en quien me refugio.

Él es quien pone los pueblos144:2 los pueblos (Targum, Vulgata, Siríaca, Aquila y varios mss. hebreos); mi pueblo (TM). a mis pies.

3Señor, ¿qué es el mortal para que lo cuides?

¿Qué es el ser humano para que en él pienses?

4Todo mortal es como un suspiro;

sus días son fugaces como una sombra.

5Abre tus cielos, Señor, y desciende;

toca los montes y haz que echen humo.

6Lanza relámpagos y dispersa al enemigo;

dispara tus flechas y ponlo en retirada.

7Extiende tu mano desde las alturas

y sálvame de las aguas tumultuosas;

líbrame del poder de gente extraña.

8Cuando abren la boca, dicen mentiras;

cuando levantan su diestra, juran en falso.144:8 cuando … en falso. Lit. su diestra es diestra de engaño; también en v. 11.

9Te cantaré, oh Dios, un cántico nuevo;

con el arpa de diez cuerdas te cantaré salmos.

10Tú das la victoria a los reyes;

a tu siervo David lo libras de la cruenta espada.

11Ponme a salvo,

líbrame del poder de gente extraña.

Cuando abren la boca, dicen mentiras;

cuando levantan su diestra, juran en falso.

12Que nuestros hijos, en su juventud,

crezcan como plantas frondosas;

que sean nuestras hijas como columnas

esculpidas para adornar un palacio.

13Que nuestros graneros se llenen

con provisiones de toda especie.

Que nuestros rebaños aumenten por millares,

por decenas de millares en nuestros campos.

14Que nuestros bueyes arrastren cargas pesadas;144:14 Que nuestros … cargas pesadas. Alt. Que nuestros capitanes sean establecidos firmemente.

que no haya brechas ni salidas,

ni gritos de angustia en nuestras calles.

15¡Dichoso el pueblo que recibe todo esto!

¡Dichoso el pueblo cuyo Dios es el Señor!

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 144:1-15

Guds folks sejr og fremgang

1Af David.

Lovet være du, Herre,

du er min urokkelige Klippe.

Du træner mine hænder til kamp,

du styrker mine fingre til krig.

2Du er min trofaste beskytter,

mit skjold, min tilflugt og befrier.

Jeg søger ly og hjælp hos dig,

for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.

3Hvad er et menneske, at du tænker på det,

et menneskebarn, at du tager dig af det.

4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,

som en skygge passerer livet forbi.

5Skub himlens forhæng til side og stig ned,

sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.

6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,

jag dem på flugt med dine pile.

7Ræk hånden ned til mig fra himlen,

træk mig op af det frådende dyb.

Red mig fra dette hav af fjender,

befri mig fra de fremmedes magt.

8De er fulde af løgn,

og de sværger gerne falsk.

9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,

spille for dig på en ti-strenget harpe.

10For du gav dine konger sejr,

du hjalp din tjener David.

11Red mig fra det dødbringende sværd,

fra fremmede folkeslags herredømme.

De er jo fulde af løgn

og sværger gerne falsk.

12Gid vore sønner må vokse sig stærke

og stå ranke som store træer.

Gid vore døtre må vokse sig smukke

som de kunstfærdige søjler i paladset.

13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde

og vore får formere sig i tusindvis,

så de står tæt på alle vore marker.

14Gid vore køer må få masser af kalve.

Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,

at ingen af os bliver taget til fange,

og at vi bliver skånet for jamren på torvene.

15Velsignet er det folk, som oplever dette.

Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.