Números 24 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Números 24:1-25

1Pero, cuando Balán se dio cuenta de que al Señor le complacía que se bendijera a Israel, no recurrió a la hechicería, como otras veces, sino que volvió su rostro hacia el desierto. 2Cuando Balán alzó la vista y vio a Israel acampando por tribus, el Espíritu del Señor vino sobre él; 3entonces pronunció su oráculo:

«Palabras de Balán hijo de Beor;

palabras del varón clarividente.

4Palabras del que oye las palabras de Dios,

del que contempla la visión del Todopoderoso,

del que cae en trance y tiene visiones.

5»¡Cuán hermosas son tus tiendas, Jacob!

¡Qué bello es tu campamento, Israel!

6Son como arroyos que se ensanchan,

como jardines a la orilla del río,

como áloes plantados por el Señor,

como cedros junto a las aguas.

7Sus cántaros rebosan de agua;

su semilla goza de agua abundante.

Su rey es más grande que Agag;

su reinado se engrandece.

8»Dios los sacó de Egipto

con la fuerza de un toro salvaje.

Israel devora a las naciones hostiles

y les parte los huesos;

¡las atraviesa con sus flechas!

9Se agacha como un león,

se tiende como una leona:

¿quién se atreverá a molestarlo?

¡Benditos sean los que te bendigan!

¡Malditos sean los que te maldigan!»

10Entonces la ira de Balac se encendió contra Balán y, batiendo sus manos, le dijo:

―Te mandé llamar para que echaras una maldición sobre mis enemigos, ¡y estas tres veces no has hecho sino bendecirlos! 11¡Más te vale volver a tu tierra! Prometí que te recompensaría, pero esa recompensa te la ha negado el Señor.

12Balán le contestó:

―Yo les dije a los mensajeros que me enviaste: 13“Aunque Balac me diera su palacio lleno de oro y de plata, yo no podría hacer nada bueno ni malo, sino ajustarme al mandamiento del Señor mi Dios. Lo que el Señor me ordene decir, eso diré”. 14Ahora que vuelvo a mi pueblo, voy a advertirte en cuanto a lo que este pueblo hará con tu pueblo en los días postreros.

Cuarto oráculo de Balán

15Entonces Balán pronunció su oráculo:

«Palabras de Balán hijo de Beor,

palabras del varón clarividente.

16Palabras del que oye las palabras de Dios

y conoce el pensamiento del Altísimo;

del que contempla la visión del Todopoderoso,

del que cae en trance y tiene visiones:

17»Lo veo, pero no ahora;

lo contemplo, pero no de cerca.

Una estrella saldrá de Jacob;

un rey surgirá en Israel.

Aplastará las sienes de Moab

y el cráneo de todos los hijos de Set.

18Edom será conquistado;

Seír, su enemigo, será dominado,

mientras que Israel hará proezas.

19De Jacob saldrá un soberano,

y destruirá a los sobrevivientes de Ar».

Últimos oráculos de Balán

20Balán miró a Amalec y pronunció este oráculo:

«Amalec fue el primero entre las naciones,

pero su fin será la destrucción total».

21Luego miró Balán al quenita y pronunció este oráculo:

«Aunque tienes una morada segura

y tu nido está sobre las rocas,

22tú, Caín, estás destinado al fuego,

y Asiria te llevará cautivo».

23Después Balán pronunció este oráculo:

«¡Ay!, ¿quién seguirá con vida

cuando Dios determine hacer esto?

24Vendrán barcos desde las costas de Chipre,

que oprimirán a Asiria y a Éber,

pues ellos también serán destruidos».

25Después de esto Balán se levantó y volvió a su tierra, y también Balac se fue por su camino.

Bibelen på hverdagsdansk

4. Mosebog 24:1-25

Bileams sidste budskaber

1Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, 2hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3og han kom med følgende budskab:

„Således siger Bileam, Beors søn,

manden, der ser med lukkede øjne,

4manden, som hører Guds stemme,

kender den Højestes hemmeligheder,

manden, som skuer syner fra den Almægtige,

hensunket med sit indre øje vidt åbent:

5Hvor er dine telte smukke, Israel,

dine boliger er skønne at se på.

6Som frodige planter i en frugtbar dal,

som velvandede haver ved flodens bred,

som agaver, plantet af Herren selv,

som cedertræer, plantet ved vandløb.

7Vand har de i overflod,

rigeligt til at vande deres korn.

Deres konge er mægtigere end Agag,

hans kongerige uden sidestykke.

8Gud førte dem ud af Egypten,

han gav dem styrke som vildoksen.

De opæder de folk, som står dem i vejen,

skyder dem med pile, knuser deres knogler.

9Som en sejrende løve lægger de sig til ro.

Hvem vover at vække deres vrede?

Velsignet er den, der velsigner dig.

Forbandet er den, der forbander dig.”

10Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! 11Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.”

12Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, 13at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. 14Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.”

15Og Bileam fremkom med følgende profeti:

„Således siger Bileam, Beors søn,

manden, der ser med lukkede øjne,

16manden, som hører Guds stemme,

og kender den Højestes hemmeligheder,

manden, som skuer syner fra den Almægtige,

hensunket med sit indre øje vidt åbent:

17Jeg ser ham komme—dog ikke endnu.

Jeg skuer ham i det fjerne.

En stjerne stiger op fra Jakob,

en konge fremstår fra Israel.

Han knuser begge Moabs flanker,

tilintetgør alle Sets sønner.

18Edom bliver underlagt Israel,

Seirs land bliver dets ejendom.

Israel skal vokse sig stærk,

Guds folk skal kue sine fjender.

19En hersker skal fremstå fra Jakob,

han udrydder de overlevende i byen.”

20Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte:

„Først var amalekitterne en stormagt,

men de går undergangen i møde til sidst.”

21Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde:

„Du stoler på din stærke borg,

din rede er bygget på bjergets top.

22Men jeres land bliver ødelagt,

når assyrerne fører jer bort i eksil.”

23Bileams sidste budskab lød:

„Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær?

24Skibe skal komme fra grækernes24,24 På hebraisk: kittim eller „kittæerne”. Det henviser til et folk, som først slog sig ned på Cypern, men senere bredte sig til andre kyststrækninger i det østlige Middelhav. Se 1.Mos. 10,4. kyst,

de kuer både assyrerne og hebræerne.24,24 På hebraisk: Eber. Det var en søn af Sem og stamfar til Abraham. Se 1.Mos. 10,21 og 1.Krøn. 1,24-27.

Men derefter går de selv til grunde.”

25Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.