Números 10 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Números 10:1-36

La señal de las trompetas

1El Señor le dijo a Moisés: 2«Hazte dos trompetas de plata labrada, y úsalas para reunir al pueblo acampado y para dar la señal de ponerse en marcha. 3Cuando ambas trompetas den el toque de reunión, toda la comunidad se reunirá contigo a la entrada de la Tienda de reunión. 4Cuando solo una de ellas dé el toque, se reunirán contigo únicamente los jefes de las tribus de Israel. 5Al primer toque de avance, se pondrán en marcha las tribus que acampan al este, 6y al segundo, las que acampan al sur. Es decir, la señal de partida será el toque de avance. 7Cuando se quiera reunir a la comunidad, el toque de reunión que se dé será diferente.

8»Las trompetas las tocarán los sacerdotes aaronitas. Esto será un estatuto perpetuo para vosotros y vuestros descendientes.

9»Cuando estéis ya en vuestra propia tierra y tengáis que salir a la guerra contra el enemigo opresor, las trompetas darán la señal de combate. Entonces el Señor se acordará de vosotros y os salvará de vuestros enemigos.

10»Cuando celebréis fiestas en fechas solemnes o en novilunios, también tocaréis trompetas para anunciar los holocaustos y los sacrificios de comunión. Así Dios se acordará de vosotros. Yo soy el Señor vuestro Dios».

Desde el Sinaí hasta Parán

11El día veinte del segundo mes del año segundo, la nube se levantó del santuario del pacto. 12Entonces los israelitas avanzaron desde el desierto de Sinaí hasta el desierto de Parán, donde la nube se detuvo. 13A la orden que el Señor dio por medio de Moisés, los israelitas emprendieron la marcha por primera vez.

14Los primeros en partir fueron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Judá. Los comandaba Naasón hijo de Aminadab. 15Natanael hijo de Zuar comandaba el escuadrón de la tribu de Isacar. 16Eliab hijo de Helón comandaba el escuadrón de la tribu de Zabulón.

17Entonces se desmontó el santuario, y los guersonitas y meraritas que lo transportaban se pusieron en marcha.

18Les siguieron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Rubén. Los comandaba Elisur hijo de Sedeúr. 19Selumiel hijo de Zurisaday comandaba el escuadrón de la tribu de Simeón, 20y Eliasaf hijo de Deuel comandaba el escuadrón de la tribu de Gad. 21Luego partieron los coatitas, que llevaban las cosas sagradas. El santuario se levantaba antes de que ellos llegaran al próximo lugar de campamento.

22Les siguieron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Efraín. Los comandaba Elisama hijo de Amiud. 23Gamaliel hijo de Pedasur comandaba el escuadrón de la tribu de Manasés, 24y Abidán hijo de Gedeoni comandaba el escuadrón de la tribu de Benjamín.

25Por último, a la retaguardia de todos los campamentos, partieron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Dan. Los comandaba Ajiezer hijo de Amisaday. 26Paguiel hijo de Ocrán comandaba el escuadrón de la tribu de Aser, 27y Ajirá hijo de Enán comandaba el escuadrón de la tribu de Neftalí. 28Este era el orden de los escuadrones israelitas cuando se ponían en marcha.

Moisés invita a Hobab

29Entonces Moisés le dijo al madianita Hobab hijo de Reuel, que era su suegro:

―Vamos a partir hacia la tierra que el Señor prometió darnos. Ven con nosotros. Seremos generosos contigo, ya que el Señor ha prometido ser generoso con Israel.

30―No, no iré —respondió Hobab—; quiero regresar a mi tierra y a mi familia.

31―Por favor, no nos dejes —insistió Moisés—. Tú conoces bien los lugares del desierto donde debemos acampar. Tú serás nuestro guía. 32Si vienes con nosotros, compartiremos contigo todo lo bueno que el Señor nos dé.

Israel se pone en marcha

33Los israelitas partieron de la montaña del Señor y anduvieron por espacio de tres días, durante los cuales el arca del pacto del Señor marchaba al frente de ellos para buscarles un lugar donde acampar. 34Cuando partían, la nube del Señor permanecía sobre ellos todo el día. 35Cada vez que el arca se ponía en marcha, Moisés decía:

«¡Levántate, Señor!

Sean dispersados tus enemigos;

huyan de tu presencia los que te odian».

36Pero cada vez que el arca se detenía, Moisés decía:

«¡Regresa, Señor,

a la incontable muchedumbre de Israel!»

Bibelen på hverdagsdansk

4. Mosebog 10:1-36

De to sølvtrompeter

1Herren sagde nu til Moses: 2„Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op. 3Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang, 4men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.

5Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først. 6Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.10,6 Den sidste del af verset er åbenbart faldet ud af den masoretiske tekst. De manglende ord er her oversat fra LXX. 7Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal. 8Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.

9Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender. 10Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”

Rejsen bort fra Sinaibjerget begynder

11På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark, 12og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.

13Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses. 14Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon. 15Issakars stamme, anført af Netanel, 16og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling. 17Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.

18Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur. 19Simeons stamme, anført af Shelumiel, 20og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling. 21Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.

22Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama. 23Manasses stamme, anført af Gamliel, 24og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.

25Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer. 26Ashers stamme, anført af Pagiel, 27og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling. 28Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.

29Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,10,29 Den hebraiske tekst siger: „søn af midjanitten Reuel, svigerfar til Moses”. midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”

30Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”

31„Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr. 32Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.

33-34De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.

35Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.” 36Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”