Lucas 6 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Lucas 6:1-49

Señor del sábado

6:1-11Mt 12:1-14; Mr 2:23–3:6

1Un sábado, al pasar Jesús por los sembrados, sus discípulos se pusieron a arrancar unas espigas de trigo, y las desgranaban para comérselas. 2Por eso algunos de los fariseos les dijeron:

―¿Por qué hacéis lo que está prohibido hacer en sábado?

3Jesús les contestó:

―¿Nunca habéis leído lo que hizo David en aquella ocasión en que él y sus compañeros tuvieron hambre? 4Entró en la casa de Dios y, tomando los panes consagrados a Dios, comió lo que solo a los sacerdotes les está permitido comer. Y dio también a sus compañeros.

5Entonces añadió:

―El Hijo del hombre es Señor del sábado.

6Otro sábado entró en la sinagoga y comenzó a enseñar. Había allí un hombre que tenía la mano derecha paralizada; 7así que los maestros de la ley y los fariseos, buscando un motivo para acusar a Jesús, no le quitaban la vista de encima para ver si sanaba en sábado. 8Pero Jesús, que sabía lo que estaban pensando, dijo al hombre de la mano paralizada:

―Levántate y ponte frente a todos.

Así que el hombre se puso de pie. Entonces Jesús dijo a los otros:

9―Voy a haceros una pregunta: ¿Qué está permitido hacer en sábado: hacer el bien o el mal, salvar una vida o destruirla?

10Jesús se quedó mirando a todos los que lo rodeaban, y dijo al hombre:

―Extiende la mano.

Así lo hizo, y la mano quedó restablecida. 11Pero ellos se enfurecieron y comenzaron a discutir qué podrían hacer contra Jesús.

Los doce apóstoles

6:13-16Mt 10:2-4; Mr 3:16-19; Hch 1:13

12Por aquel tiempo se fue Jesús a la montaña a orar, y pasó toda la noche en oración a Dios. 13Al llegar la mañana, llamó a sus discípulos y escogió a doce de ellos, a los que nombró apóstoles: 14Simón (a quien llamó Pedro), su hermano Andrés, Jacobo, Juan, Felipe, Bartolomé, 15Mateo, Tomás, Jacobo hijo de Alfeo, Simón, al que llamaban el Zelote, 16Judas hijo de Jacobo, y Judas Iscariote, que llegó a ser el traidor.

Bendiciones y ayes

6:20-23Mt 5:3-12

17Bajó con ellos y se detuvo en un llano. Había allí una gran multitud de sus discípulos y mucha gente de toda Judea, de Jerusalén y de la costa de Tiro y Sidón, 18que habían llegado para escucharlo y para que los sanara de sus enfermedades. Los que eran atormentados por espíritus malignos quedaban liberados; 19así que toda la gente procuraba tocarlo, porque de él salía poder que sanaba a todos.

20Él entonces dirigió la mirada a sus discípulos y dijo:

«Dichosos vosotros los pobres,

porque el reino de Dios os pertenece.

21Dichosos vosotros que ahora pasáis hambre,

porque seréis saciados.

Dichosos vosotros que ahora lloráis,

porque habréis de reír.

22Dichosos vosotros cuando os odien,

cuando os discriminen, os insulten y os desprestigien6:22 os desprestigien. Lit. echen vuestro nombre como malo.

por causa del Hijo del hombre.

23»Alegraos en aquel día y saltad de gozo, pues os espera una gran recompensa en el cielo. Daos cuenta de que así trataron a los profetas los antepasados de esta gente.

24»Pero ¡ay de vosotros los ricos,

porque ya habéis recibido vuestro consuelo!

25¡Ay de vosotros los que ahora estáis saciados,

porque sabréis lo que es pasar hambre!

¡Ay de vosotros los que ahora reís,

porque sabréis lo que es derramar lágrimas!

26¡Ay de vosotros cuando todos os elogien!

Daos cuenta de que así trataron a los falsos profetas los antepasados de esta gente.

El amor a los enemigos

6:29-30Mt 5:39-42

27»Pero a vosotros que me escucháis os digo: Amad a vuestros enemigos, haced bien a quienes os odian, 28bendecid a quienes os maldicen, orad por quienes os maltratan. 29Si alguien te pega en una mejilla, vuélvele también la otra. Si alguien te quita la camisa, no le impidas que se lleve también la capa. 30Dale a todo el que te pida y, si alguien se lleva lo que es tuyo, no se lo reclames. 31Tratad a los demás tal y como queréis que ellos os traten a vosotros.

32»¿Qué mérito tenéis al amar a quienes os aman? Aun los pecadores hacen así. 33¿Y qué mérito tenéis al hacer bien a quienes os hacen bien? Aun los pecadores actúan así. 34¿Y qué mérito tenéis al dar prestado a quienes pueden corresponderos? Aun los pecadores se prestan entre sí, esperando recibir el mismo trato. 35Vosotros, por el contrario, amad a vuestros enemigos, hacedles bien y dadles prestado sin esperar nada a cambio. Así tendréis una gran recompensa y seréis hijos del Altísimo, porque él es bondadoso con los ingratos y malvados. 36Sed compasivos, así como vuestro Padre es compasivo.

El juzgar a los demás

6:37-42Mt 7:1-5

37»No juzguéis, y no se os juzgará. No condenéis, y no se os condenará. Perdonad, y se os perdonará. 38Dad, y se os dará: se os pondrá en el regazo una medida llena, apretada, sacudida y desbordante. Porque con la medida que midáis a otros se os medirá a vosotros».

39También les contó esta parábola: «¿Acaso puede un ciego guiar a otro ciego? ¿No caerán ambos en el hoyo? 40El discípulo no está por encima de su maestro, pero todo el que haya completado su aprendizaje, a lo sumo llega al nivel de su maestro.

41»¿Por qué te fijas en la astilla que tiene tu hermano en el ojo y no le das importancia a la viga que tienes en el tuyo? 42¿Cómo puedes decirle a tu hermano: “Hermano, déjame sacarte la astilla del ojo”, cuando tú mismo no te das cuenta de la viga en el tuyo? ¡Hipócrita! Saca primero la viga de tu propio ojo, y entonces verás con claridad para sacar la astilla del ojo de tu hermano.

El árbol y su fruto

6:43-44Mt 7:16,18,20

43»Ningún árbol bueno da fruto malo; tampoco da buen fruto el árbol malo. 44A cada árbol se le reconoce por su propio fruto. No se recogen higos de los espinos ni se cosechan uvas de las zarzas. 45El que es bueno, de la bondad que atesora en el corazón produce el bien; pero el que es malo, de su maldad produce el mal, porque de lo que abunda en el corazón habla la boca.

El prudente y el insensato

6:47-49Mt 7:24-27

46»¿Por qué me llamáis “Señor, Señor”, y no hacéis lo que os digo? 47Voy a deciros a quién se parece todo el que viene a mí, y oye mis palabras y las pone en práctica: 48Se parece a un hombre que, al construir una casa, cavó hondo y puso el cimiento sobre la roca. De manera que, cuando vino una inundación, el torrente azotó aquella casa, pero no pudo ni siquiera hacerla tambalear porque estaba bien construida. 49Pero el que oye mis palabras y no las pone en práctica se parece a un hombre que construyó una casa sobre tierra y sin cimientos. Tan pronto como la azotó el torrente, la casa se derrumbó, y el desastre fue terrible».

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 6:1-49

Jesus er herre over sabbatten

Matt. 12,1-8; Mark. 2,23-28

1En dag, da det var sabbat, kom Jesus og hans disciple på deres vandring forbi nogle kornmarker. Disciplene plukkede nogle aks, gned dem mellem hænderne og spiste kernerne. 2Men nogle af farisæerne irettesatte dem: „Hvorfor høster I korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

3„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” sagde Jesus. 4„Han gik op til Guds hus, spiste af de hellige brød og gav også nogle til sine ledsagere. Det er jo ellers kun præsterne, der har lov til at spise af dem.”

5Så tilføjede han: „Menneskesønnen er herre over sabbatten.”

Jesus helbreder en mand på sabbatten

Matt. 12,9-14; Mark. 3,1-6

6En anden sabbat var Jesus igen gået ind i en synagoge og underviste forsamlingen. Blandt de tilstedeværende var en mand, hvis højre hånd var forkrøblet. 7De skriftlærde og farisæerne holdt øje med Jesus for at se, om han ville helbrede på en sabbat, for så havde de noget at anklage ham for.

8Jesus var klar over, hvad de tænkte, og han vendte sig mod manden med den forkrøblede hånd. „Rejs dig og stå her i midten,” sagde han. Manden rejste sig. 9Så vendte Jesus sig mod farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Hvad siger Guds Lov? Skal hviledagen bruges til noget godt eller noget ondt, til at redde liv eller til at ødelægge liv?” 10Han så rundt på dem alle sammen og vendte sig så mod manden: „Ræk hånden frem!” sagde han. I samme øjeblik han gjorde det, var hånden rask.

11Farisæerne og de skriftlærde blev rasende, og de gav sig til at drøfte indbyrdes, hvad de skulle stille op med Jesus.

Jesus udvælger de 12 apostle

Matt. 10,1-4; Mark. 3,13-19

12En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Han tilbragte natten i bøn til Gud, 13og ved daggry kaldte han sine disciple til sig og udvalgte 12 af dem, som han også kaldte apostle. 14Her er navnene på dem: Simon, som han også kaldte Peter, og dennes bror Andreas; Jakob og Johannes; Filip; Bartolomæus; 15Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Simon Frihedskæmper; 16Judas, søn af Jakob, og Judas Iskariot, som blev forræder.

Jesu helbredende kraft

17-18Da de var kommet ned fra bjerget, gik de ud på en slette, hvor mange af Jesu disciple samledes omkring dem. Der var også en stor skare mennesker, som var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme. Der var jøder fra hele Judæa og Jerusalem og folk så langt nordfra som kystområdet ved Tyrus og Sidon. Jesus uddrev mange onde ånder, 19og alle i menneskemængden søgte at røre ved ham, for en sådan kraft strømmede fra ham, at alle, der rørte ved ham, blev helbredt.

Afmagtens velsignelse—selvtilstrækkelighedens forbandelse

Matt. 5,1-12

20Jesus så ud over sine disciple og sagde:

„Velsignede er I, som erkender jeres afmagt6,20 Dette kan også oversættes: „de fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige. Se også fodnoten til Luk. 4,18 og Matt. 5,3.

for I skal få del i Guds rige.

21Velsignede er I, som nu er sultne—

for I skal få jeres sult stillet.

Velsignede er I, som nu sørger—

for I skal komme til at juble.

22I er velsignede, selv når mennesker hader jer, fryser jer ud, håner jer og sværter jer til, fordi I hører mig til. 23Glæd jer, når det sker! Ja, dans af glæde, for der venter jer en stor løn i Himlen. Sådan er Guds profeter altid blevet behandlet.

24Men ve jer, der har alt—

for I har haft jeres gode dage.

25Ve jer, der er mætte nu—

for I vil komme til at lide sult.

Ve jer, der jubler nu—

for I vil komme til at sørge og græde.

26Ve jer, der lever højt på menneskelig popularitet,

for den har de falske profeter altid solet sig i.”

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld

Matt. 5,39-48

27Jesus fortsatte: „Til jer, som ønsker at adlyde mig, siger jeg: Elsk jeres fjender! Gør godt mod dem, som hader jer. 28Velsign dem, som forbander jer. Bed for dem, som mishandler jer.

29Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden til. Hvis nogen vil tage din yderkjortel fra dig, så lad ham også få din inderkjortel. 30Giv enhver, som beder dig, og hvis nogen tager dine ejendele, så lad være med at kræve dem tilbage.

31Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer. 32Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 33Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad prisværdigt skulle der være ved det? Det gør syndere jo også. 34Hvad særligt er der ved at låne penge ud, når I ved, I får dem igen? Selv syndere låner ud til andre syndere, når blot de får deres penge igen.

35Nej, elsk jeres fjender og gør godt imod dem. Lån jeres penge ud uden at spekulere på, om I får dem tilbage. Så bliver I rigeligt belønnet og handler som børn af den højeste Gud. Gud er nemlig god, også mod de utaknemmelige og onde. 36Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.

Om ikke at dømme andre

Matt. 7,1-2

37Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Fordøm ikke, så I ikke selv skal blive fordømt. Tilgiv, så vil I selv få tilgivelse.

38Giv, så skal der gives jer. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Er I gavmilde, vil I modtage et godt, rystet, presset mål med top på.”

Om falske og ugudelige ledere

Matt. 7,3-5; 10,24; 15,14

39Jesus anvendte tit billeder i sin undervisning. „Kan en blind lede en blind?” sagde han. „Falder de ikke begge i grøften? 40En lærling står ikke over sin mester. Men enhver, som er udlært, bliver som sin mester.

41Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. 42Hvordan kan du sige til din ven: ‚Kom, lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Vurder efter resultaterne

Matt. 7,16-18

43Et godt træ bærer gode frugter, og et dårligt træ bærer dårlige frugter. 44Man bedømmer et træ efter de frugter, det frembringer. Man plukker jo heller ikke figner i et tjørnekrat eller vindruer fra en tornebusk. 45Et godt menneske henter gode ting frem af sit hjertes gode forråd. Et ondt menneske henter onde ting frem af sit hjertes onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Sande og falske disciple

Matt. 7,24-27

46Hvorfor kalder I mig ‚Herre’, når I ikke gør, hvad jeg siger? 47Men de, som kommer til mig og hører mine ord og handler på dem, lad mig fortælle jer, hvem de ligner. 48De ligner en mand, der skulle til at bygge et hus. Han gravede dybt ned til han nåede klippegrunden, og den brugte han som fundament for sit hus. Selv da der blev oversvømmelse, og vandet skyllede mod huset, stod det urokkeligt fast, for det var bygget på et godt fundament.6,48 Se noten til Matt. 7,25. 49De, som har hørt mine ord uden at handle på dem, ligner derimod en mand, der byggede sit hus på den bare jord uden et godt fundament. Da så oversvømmelsen kom og skyllede imod det hus, styrtede det hele sammen i en ruinhob.”