Jeremías 8 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Jeremías 8:1-22

1»”En aquel tiempo —afirma el Señor—, se exhumarán los huesos de los reyes y de los jefes de Judá, de los sacerdotes y de los profetas, y de los habitantes de Jerusalén. 2Quedarán expuestos al sol y a la luna, y a todas las estrellas del cielo, cuerpos celestes a los que ellos amaron, sirvieron, consultaron y adoraron. No se les recogerá ni se les enterrará; ¡como estiércol quedarán sobre la faz de la tierra! 3En todos los lugares por donde yo disperse a los sobrevivientes de esta nación malvada, los que hayan quedado preferirán la muerte a la vida. Lo afirma el Señor Todopoderoso”.

Pecado y castigo

4»Pero tú les advertirás que así dice el Señor:

»“Cuando los hombres caen,

¿acaso no se levantan?

Cuando uno se desvía,

¿acaso no vuelve al camino?

5¿Por qué entonces este pueblo se ha desviado?

¿Por qué persiste Jerusalén en su apostasía?

Se aferran al engaño,

y no quieren volver a mí.

6He escuchado con suma atención,

para ver si alguien habla con rectitud,

pero nadie se arrepiente de su maldad;

nadie reconoce el mal que ha hecho.

Todos siguen su loca carrera,

como caballos desbocados en combate.

7Aun la cigüeña en el cielo

conoce sus estaciones;

la tórtola, la golondrina y la grulla

saben cuándo deben emigrar.

Pero mi pueblo no conoce

las leyes del Señor.

8»”¿Cómo os atrevéis a decir:

‘Somos sabios; la ley del Señor nos apoya’,

si la pluma engañosa de los escribas

la ha falsificado?

9Los sabios serán avergonzados,

serán atrapados y abatidos.

Si han rechazado la palabra del Señor,

¿qué sabiduría pueden tener?

10Por eso entregaré sus mujeres a otros hombres,

y sus campos a otros dueños.

Porque, desde el más pequeño hasta el más grande,

todos codician ganancias injustas;

desde el profeta hasta el sacerdote,

todos practican el engaño.

11Curan por encima la herida de mi pueblo,

y les desean: ‘¡Paz, paz!’,

cuando en realidad no hay paz.

12¿Acaso se han avergonzado

de la abominación que han cometido?

¡No, no se han avergonzado de nada,

y ni siquiera saben lo que es la vergüenza!

Por eso, caerán con los que caigan;

cuando los castigue, serán derribados

—dice el Señor—.

13»”Cuando quiero cosechar

—afirma el Señor—,

no encuentro uvas en la viña,

ni hay higos en la higuera;

sus hojas están marchitas.

¡Voy, pues, a quitarles

lo que les he dado!”»8:13 ¡Voy … dado! Texto de difícil traducción.

14«¿Qué hacemos aquí sentados?

¡Venid, y vayámonos juntos a las ciudades fortificadas

para morir allí!

El Señor nuestro Dios nos está destruyendo.

Nos ha dado a beber agua envenenada,

porque hemos pecado contra él.

15Esperábamos paz,

pero no llegó nada bueno.

Esperábamos un tiempo de salud,

pero solo nos llegó el terror.

16Desde Dan se escucha

el resoplar de sus caballos;

cuando relinchan sus corceles,

tiembla toda la tierra.

Vienen a devorar el país,

y todo lo que hay en él,

la ciudad y todos sus habitantes».

17«¡Mirad! Estoy lanzando contra vosotros

serpientes venenosas que os morderán,

y contra ellas no hay encantamiento»,

afirma el Señor.

18La aflicción me abruma;8:18 La aflicción me abruma. Frase de difícil traducción.

mi corazón desfallece.

19El clamor de mi pueblo se levanta

desde todos los rincones del país:

«¿Acaso no está el Señor en Sión?

¿No está allí su rey?»

«¿Por qué me provocan con sus ídolos,

con sus dioses inútiles y extraños?»

20«Pasó la cosecha, se acabó el verano,

y nosotros no hemos sido salvados».

21Por la herida de mi pueblo estoy herido;

estoy de luto, el terror se apoderó de mí.

22¿No queda bálsamo en Galaad?

¿No queda allí médico alguno?

¿Por qué no se ha restaurado

la salud de mi pueblo?

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 8:1-23

Falske ledere har forført Guds folk

1Når fjenderne kommer, vil de åbne gravene, hvor Judas konger, stormænd, præster, profeter og andre ligger. 2De vil sprede deres knogler ud på jorden, så de ligger utildækket under solen og månen og stjernerne, som de i sin tid tilbad og søgte råd hos. Der vil de ligge og blive til gødning. 3Nogle få af mit oprørske folk vil overleve og blive sendt i eksil, men de vil ønske de var døde,” siger Herren, den Almægtige.

4Derefter bad Herren mig sige følgende til folket: „Hør, hvad Herren siger: Når man falder, skynder man sig så ikke at komme på benene igen? Og når man er gået i den forkerte retning, vender man så ikke straks om, når man opdager det? 5Hvorfor bliver Jerusalems indbyggere så ved med at gøre oprør? Hvorfor nægter de at vende om fra deres vantro? 6Jeg lytter opmærksomt til deres samtaler, men ingen siger et sandt ord. Ingen angrer deres synd eller indrømmer deres fejltagelser. Nej, de styrter sig hovedkulds ud i synden som stridsheste, der stormer frem til kamp. 7Selv storken ved, hvornår den skal trække bort, og det samme gælder duen, tranen og svalen. Hvert år vender de tilbage i rette tid. Men mit folk? De er ligeglade med mine befalinger.

8Hvordan kan I påstå, at I er kloge og kender mine love, når jeres skriftlærde har løjet for jer og fordrejet dem? 9Men jeg vil lukke munden på dem og straffe dem. Hvad visdom er der i at forkaste Herrens ord? 10Jeg overdrager deres koner og ejendom til andre, fordi de alle kun er ude på at skrabe til sig, så meget de kan. Selv præsterne og profeterne er fulde af løgn. 11De behandler dybe sår, som var det ufarlige rifter. ‚Det sker der ikke noget ved,’ forsikrer de, men de tager grueligt fejl. 12De skal straffes for deres afskyelige afgudsdyrkelse, for de har ikke skam i livet. Derfor skal de dø ligesom alle de andre, siger Herren. 13Da jeg ville høste, var der ingen druer på vinstokkene og ingen figner på figentræerne. Alle bladene var visne. Derfor sender jeg en fjende, som skal trampe dem ned.”8,13 Teksten er uklar.

14Da vil folket sige: „Hvad venter vi på? Kom, lad os samles i de befæstede byer, for vi vil ikke dø uden kamp. Vores Gud, Herren, har fældet dødsdom over os og rakt os giftbægeret som straf for vores synder. 15Vi havde håbet på fred og bedre tider, men nu er ulykken over os. 16Fjendens hær kan allerede høres i Dan, hele landet skælver af angst. Fjenderne er på vej for at ødelægge landet, lægge byerne i ruiner og slå hele befolkningen ihjel.”

17„Ja,” siger Herren, „jeg sender en hær imod jer som utæmmelige giftslanger, der dræber jer med deres bid.”

Jeremias sørger over Judas synder

18Da udbrød jeg: „Mit hjerte er knust af sorg! 19Hør folkets fortvivlede skrig ud over landet.

‚Hvor er Herren blevet af?’ råber de. ‚Hvorfor har han forladt sit tempel i Jerusalem?’

Men Herren vil svare: ‚Hvorfor vakte I min vrede med jeres afgudsbilleder og tomme ritualer?’

20‚Ak,’ råber folket til Herren, ‚tiden er gået, og nu er det for sent.8,20 Ordret „Høsten er overstået, og sommeren er forbi”. Det er en talemåde for, at tiden er forspildt. Hvorfor greb du ikke ind og reddede os?’ ”

21Jeg er fortvivlet over mit folks ulykke. Jeg er knust, utrøstelig og stum af sorg. 22Er der ingen salve tilbage i Gilead? Er der ingen læge, der kan lindre smerten? Er der slet ingen redning for mit folk? 23Jeg ville ønske, jeg havde et hav af tårer, for så kunne jeg græde dag og nat over Jerusalems dræbte indbyggere.