Eclesiastés 4 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Eclesiastés 4:1-16

Opresores y oprimidos

1Luego me fijé en tanta opresión que hay en esta vida. Vi llorar a los oprimidos, y no había quien los consolara; el poder estaba del lado de sus opresores, y no había quien los consolara. 2Y consideré más felices a los que ya han muerto que a los que aún viven, 3aunque en mejor situación están los que aún no han nacido, los que no han visto aún la maldad que se comete en esta vida.

4Vi además que tanto el afán como el éxito en la vida despiertan envidias. Y también esto es absurdo; ¡es correr tras el viento!

5El necio se cruza de brazos,

y acaba muriéndose de hambre.

6Más vale poco con tranquilidad

que mucho4:6 poco … mucho. Lit. un puñado … dos puñados. con fatiga…

¡corriendo tras el viento!

La unión hace la fuerza

7Me fijé entonces en otro absurdo en esta vida: 8vi a un hombre solitario, sin hijos ni hermanos, y que nunca dejaba de afanarse; ¡jamás le parecían demasiadas sus riquezas! «¿Para quién trabajo tanto, y me abstengo de las cosas buenas?», se preguntó. ¡También esto es absurdo, y una penosa tarea!

9Más valen dos que uno,

porque obtienen más fruto de su esfuerzo.

10Si caen, el uno levanta al otro.

¡Ay del que cae

y no tiene quien lo levante!

11Si dos se acuestan juntos,

entrarán en calor;

uno solo ¿cómo va a calentarse?

12Uno solo puede ser vencido,

pero dos pueden resistir.

¡La cuerda de tres hilos

no se rompe fácilmente!

Juventud y sabiduría

13Más vale joven pobre pero sabio

que rey viejo pero necio,

que ya no sabe recibir consejos.

14Aunque de la cárcel haya ascendido al trono, o haya nacido pobre en ese reino, 15en esta vida he visto que la gente apoya al joven que sucede al rey. 16Y aunque es incontable la gente que sigue a los reyes,4:16 los reyes. Lit. ellos. muchos de los que vienen después tampoco quedan contentos con el sucesor. Y también esto es absurdo; ¡es correr tras el viento!

Bibelen på hverdagsdansk

Prædikerens Bog 4:1-17

Livets uretfærdighed

1Dernæst iagttog jeg, hvordan folk ud over jorden blev undertrykt. Jeg så deres tårer, men ingen hjalp dem, for det var undertrykkerne, der havde magten. 2Da tænkte jeg: „De døde er heldige, for de har det bedre end de levende. 3Og allerheldigst er de, som ikke er født endnu og derfor ikke har oplevet ondskaben på jorden!”

Menneskets motivation for at arbejde

4Jeg indså også, at når folk arbejder hårdt for at opnå succes, er det fordi de er motiveret af ønsket om at overgå hinanden. Men også det er meningsløst. 5Tåber derimod sidder med foldede hænder uden at arbejde, og derfor lider de sult. 6De vil hellere tage det roligt og sulte end slide sig ihjel uden at kunne se meningen med det.

7En anden meningsløshed så jeg på jorden: 8Mange bor alene uden børn eller søskende, men alligevel slider de i det fra morgen til aften. De kan aldrig få rigdom nok. Mon de tænker: „Hvorfor slider jeg mig selv op i stedet for at nyde livet?” Hvor er det tomt og meningsløst!

Ensomhed og fællesskab

9Det er godt, når to deles om arbejdet, for så går det lettere. 10Hvis den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Men den, der er alene og falder, har ingen til at hjælpe sig op.

11Og hvis man ligger to i samme seng, kan man lettere holde varmen, end hvis man ligger alene. 12Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let.

Berømmelse giver ikke livet mening

13En, der er ung og fattig, men klog, er bedre stillet end en gammel konge, som nægter at tage imod råd. 14Sådan en ung person kan være født ind i fattigdommens fængsel og alligevel drive det til noget, måske endda blive konge. 15Alle er ivrige efter at hjælpe ham og følger ham begejstret. 16Han kan blive konge over et stort folk, men alligevel blive forkastet af den næste generation. Også det er meningsløst.

Ærefrygt for Gud

17Når du går til Guds hus, så tænk over dine handlinger. Det er bedre at lytte og tage ved lære end at bringe ofre som en tåbe, der ikke kender sine egne fejl.