Preljubnica
1Isus se vrati na Maslinsku goru, 2no rano sljedećeg jutra opet dođe u Hram. Mnoštvo se ubrzo okupi oko njega, a on sjedne i počne ih poučavati. 3Dok je govorio, židovski poglavari i farizeji dovedu mu neku ženu uhvaćenu u preljubu. Postave ju ispred radoznaloga mnoštva.
4“Učitelju,” rekoše Isusu, “ova je žena zatečena u sâmome činu preljuba. 5Mojsijev nam zakon kaže da bismo ju trebali kamenovati. Što ti na to kažeš?”
6Htjeli su ga navesti da kaže nešto zbog čega bi ga mogli optužiti, ali Isus se samo sagnuo i počeo pisati prstom po prašini. 7Kako su i dalje zahtijevali da im odgovori, on se uspravi i reče im: “Pa dobro, kamenujte ju—ali neka prvi baci kamen na nju onaj od vas koji još nikada nije zgriješio!” 8Zatim se ponovno sagne i nastavi pisati po tlu.
9A vjerski se poglavari krišom raziđu jedan po jedan, počevši od najstarijega. Isus ostane ispred mnoštva sam sa ženom. 10Opet se uspravi i reče joj: “Gdje su tvoji tužitelji, ženo? Zar te nijedan nije osudio?”
11“Nijedan, Gospodine”, odgovori žena.
A Isus joj reče: “Ni ja te ne osuđujem. Idi i ne griješi više!”
Isus, svjetlo svijeta
12Isus ponovno reče narodu: “Ja sam svjetlo svijeta. Tko me slijedi, neće se spoticati u tami, već će imati svjetlo koje vodi u život.”
13Farizeji mu odgovore: “Ti svjedočiš sam o sebi i zato što govoriš nije istina!”
14Isus reče: “Govorim istinu, iako svjedočim sam o sebi, jer znam odakle sam došao i kamo idem. A vi to ne znate. 15Vi o meni sudite prema ljudskim mjerilima, ali ja nikoga ne osuđujem. 16A i kad bih sudio, bio bi to potpuno pravedan sud jer nisam sâm—uza me je Otac koji me poslao. 17Vaš Zakon kaže da svjedočanstvo dvojice, ako je istovjetno, valja prihvatiti kao istinito.8:17 Vidjeti: Ponovljeni zakon 19:15. 18Evo, ja svjedočim za sebe, a moj je Otac koji me je poslao drugi svjedok.”
19“Gdje ti je Otac?” upitaju ga. Isus im odgovori: “Ne znate tko sam ja, pa ne znate ni tko mi je Otac. Kad biste mene poznavali, znali biste i njega.” 20Isus je sve to rekao u riznici dok je poučavao u Hramu. Pa ipak, nisu ga uhitili jer još nije došlo njegovo vrijeme.
Upozorenje nevjernicima
21Poslije im Isus ponovno reče: “Ja odlazim, a vi ćete me tražiti i umrijet ćete u svojem grijehu. Kamo ja idem, vi ne možete doći.”
22Židovi se nato stanu pitati: “Da se možda ne kani ubiti? Na što je mislio kad je rekao: ‘Kamo ja idem, vi ne možete doći’?”
23On im tada reče: “Vi ste odozdol, a ja sam odozgor. Vi ste od ovoga svijeta, a ja nisam. 24Eto, zato sam rekao da ćete umrijeti u svojim grijesima. Jer ne povjerujete li da sam onaj koji kažem da jesam, umrijet ćete u svojim grijesima.”
25“Reci nam tko si”, tražili su. On odgovori: “Ja sam onaj koji vam od početka i tvrdim da jesam.8:25 Ili: Zašto vam uopće i govorim? 26Imao bih mnogo toga za vas kazati i osuditi vas za mnogošto, ali neću jer govorim samo ono što mi kaže onaj koji me poslao, a on je Istiniti.” 27Oni, međutim, nisu razumjeli da im govori o Ocu.
28Stoga Isus reče: “Kad podignete Sina Čovječjega na križ, shvatit ćete da sam ja taj i da vam nisam govorio vlastite misli, nego samo ono što me je Otac naučio. 29Onaj koji me je poslao sa mnom je. Ne ostavlja me samoga zato što uvijek činim ono što je njemu ugodno.”
30Mnogi koji su ga čuli da to govori povjeruju u njega.
Isus i Abraham
31Tada Isus reče Židovima koji su mu povjerovali: “Uistinu ste moji učenici ako živite onako kako vam kažem. 32Upoznat ćete istinu, a istina će vas osloboditi.”
33“Ali mi smo Abrahamovi potomci”, kazaše oni. “Nikad nismo nikome robovali. Kako to misliš—‘oslobodit će vas’?”
34Isus im odgovori: “Svi ste vi robovi grijeha. 35Rob nema stalnog mjesta u obitelji, ali sin joj zauvijek pripada. 36Ako vas, dakle, Sin oslobodi, zaista ćete biti slobodni. 37Znam da ste Abrahamovi potomci, ali ipak me neki od vas žele ubiti jer moja riječ ne nalazi odjeka u vašim srcima. 38Govorim vam ono što sam vidio kad sam bio kod Oca. Ali vi ipak slijedite savjet svojega oca.”
39“Naš je otac Abraham”, odgovore oni. “Da vam je Abraham otac,” reče im Isus, “slijedili biste njegov dobar primjer.8:39 U nekim rukopisima: Ako ste djeca Abrahamova, slijedite njegov primjer. 40Umjesto toga, pokušavate me ubiti—samo zato što sam vam govorio istinu koju sam čuo od Boga. Takvo što Abraham nikad nije učinio! 41Ne; kad tako postupate, slušate svojega pravog oca.” “Nismo mi rođeni iz preljuba—naš pravi otac je sâm Bog”, odgovore mu.
42Isus im reče: “Kad bi bilo tako, voljeli biste i mene jer sam od Boga izišao i došao k vama. Nisam sâm došao, nego me je on poslao. 43Zašto ne možete shvatiti što vam govorim? Zato što niste kadri slušati moju riječ. 44Jer vam je otac đavao, pa volite činiti zlo koje on čini. On je od početka ubojica i mrzi istinu, jer u njemu nema ni trunka istine. Kad laže, govori što je njegovo jer je lažac i otac laži. 45Zato meni ne vjerujete kad vam govorim istinu. 46Koji mi od vas može dokazati i jedan jedini grijeh? Ako vam govorim istinu, zašto mi ne vjerujete? 47Komu je Otac Bog, rado sluša Božje riječi. Vi ih ne slušate zato što niste njegova djeca.”
48“Nismo li mi dobro rekli da si Samarijanac i da si opsjednut zloduhom?”
49Isus reče: “Nisam ja opsjednut zloduhom, već poštujem svojeg Oca, a vi me prezirete. 50Ionako ne tražim da sebe proslavim. Bog tako želi i On je sudac. 51Zaista vam kažem, tko sluša moje riječi, nikada neće vidjeti smrti.”
52“Sad znamo da te opsjeo zloduh”, rekoše mu židovski vođe. “Abraham je umro kao i proroci, a ti pak tvrdiš da onaj koji sluša tvoje riječi neće vidjeti smrti! 53Zar si ti veći od našeg oca Abrahama, koji je umro? I od proroka, koji su pomrli? Pa kime se ti praviš?”
54Isus im tada reče: “Hvalim li sâm sebe, to ništa ne vrijedi—no mene proslavlja moj Otac. Za njega vi tvrdite da je vaš Bog, 55a uopće ga ne poznajete. Ali ja ga poznajem. Kad bih rekao da ga ne poznajem, bio bih lažac kao i vi. No istina je da ga poznajem i da slušam njegove riječi. 56Vaš se otac Abraham radovao mojemu dolasku. Vidio ga je i jako se razveselio.”
57Židovski poglavari rekoše: “Nemaš još ni pedeset godina, a kažeš da si vidio Abrahama!”8:57 U nekim rukopisima: Kako možeš reći da te Abraham vidio?
58Isus im odvrati: “Zaista vam kažem, Ja jesam,8:58 Ja jesam ime je kojim je Bog sebe nazvao u Starome zavjetu. još prije nego što je Abraham i rođen.”8:58 U grčkome: …prije nego je Abraham postao, Ja jesam.
59Nato židovski poglavari pograbe kamenje da ga ubiju, ali Isus kradomice iziđe iz Hrama.
1men Jesus gik ud til Olivenbjerget.
Lad dem, der er uden synd, kaste den første sten
2Tidligt næste morgen vendte han tilbage til templet. Snart var en mængde mennesker samlet, og han satte sig ned for at undervise dem.
3En gruppe skriftlærde og farisæere kom nu med en kvinde, der var grebet på fersk gerning i utroskab. De stillede hende foran Jesus og sagde: 4„Mester! Kvinden her er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. 5Toraen siger, at sådanne kvinder skal stenes ihjel.8,5 5.Mos. 22,22-29. Hvad siger du?” 6De var ude på at få ham til at sige noget, som de bagefter kunne bruge imod ham, men Jesus bøjede sig forover, som han sad der, og skrev med fingeren i støvet.
7Da de blev ved med at presse på med deres spørgsmål, rettede han sig op og sagde: „Den af jer, som er uden synd, skal være den første til at kaste en sten.” 8Så bøjede han sig igen forover og fortsatte med at skrive på jorden.
9Da de, der var kommet med kvinden, fik den besked, luskede de bort, den ene efter den anden—de ældste først. Til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden midt i folkemængden. 10Da rettede han sig op og så sig omkring. „Hvor blev de af?” spurgte han kvinden. „Var der ingen, der fordømte dig?” 11„Nej, Herre,” svarede hun.
„Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. „Gå du blot, men synd fra nu af ikke mere.”
Jesus—verdens lys
12Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: „Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.”
13Farisæerne protesterede: „Nu taler du igen om dig selv. Den slags vidneudsagn er ikke gyldige.”
14Jesus svarede: „Selv om jeg taler om mig selv, er det dog et gyldigt og sandt vidnesbyrd, for jeg ved, hvorfra jeg er kommet, og jeg ved, hvor jeg går hen. Men det ved I ikke. 15I dømmer mig ud fra jeres menneskelige forudsætninger, men jeg dømmer ingen. 16Og hvis jeg endelig afsiger en dom, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene om den. Min Far, som sendte mig, står bag mig. 17Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort? 18Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”
19„Hvor er din far da henne?” spurgte de.
„I kender hverken mig eller min Far,” svarede Jesus. „Hvis I var klar over, hvem jeg er, ville I også være klar over, hvem min Far er.”
20Jesus sagde disse ord, mens han sad og underviste ved den store indsamlingsbøsse i templet. Han blev imidlertid ikke arresteret, for ifølge Guds plan var tiden endnu ikke inde til det.
Farisæerne fatter intet
21Jesus fortsatte: „Jeg går bort, og I vil lede efter mig, men I skal dø i jeres synder. Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”
22De jødiske ledere udbrød: „Mon han vil begå selvmord, siden han siger, at vi ikke kan komme til det sted, hvor han går hen?”
23„Jeg kommer ovenfra,” svarede Jesus. „I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke. 24Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.”
25„Jamen, hvem er du da?” spurgte de.
„Har I slet ikke hørt, hvad jeg har sagt?” udbrød Jesus. 26„Der er meget, jeg kunne sige om jer og dømme jer for. Men lad mig nøjes med at sige, at han, som sendte mig, altid taler sandt. Og det budskab, jeg har fra ham, er det, jeg giver videre til menneskene.”
27De fattede ikke, at han talte til dem om sin himmelske Far. 28Da sagde Jesus: „Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige. 29Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”
Mange i skaren kommer til tro
30Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31og til dem sagde han: „Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. 32I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”
Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses
33„Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. „Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”8,33 Det hebraiske udtryk „børn af Abraham” udtrykker både et tilhørsforhold til og en lighed med Abraham. Kontrasten mellem at være fysiske efterkommere af Abraham („Abrahams børn efter kødet”) og åndelige efterkommere af Abraham („Abrahams børn i troen”) er en gennemgående og væsentlig kontrast i hele det Ny Testamente. Alle jøder er Abrahams fysiske efterkommere, men kun de, der tror på, at Jesus er Messias, er hans åndelige efterkommere. Se også noterne til Luk. 3,8; 13,16 og 19,9.
34Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. 35Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre. 36Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.
37Jeg ved, at I er børn af Abraham, men alligevel er I ude på at slå mig ihjel, for I har ikke plads til mit ord i jeres hjerter. 38Jeg taler om det, jeg har set hos min Far. Men I handler efter det, I har hørt fra jeres far.”
39„Vores far, det er Abraham,” sagde de.
„Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I gøre, som han gjorde,” fortsatte Jesus. 40„Men nu prøver I at slå mig ihjel, jeg, som har sagt jer sandheden, den sandhed, jeg har fået fra Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort. 41Nej, I adlyder jeres virkelige far, når I bærer jer sådan ad.”
„Vi er ikke uægte børn,” råbte de. „Vi har kun én far, og det er Gud!”
42„Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig. 43Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter. 44Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag. 45Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig? 47Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”
48„Din samaritaner!” snerrede de. „Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”
49„Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. „Jeg ærer min Far, men I vanærer mig. 50Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer. 51Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”
52„Nu ved vi, at du er besat af en ond ånd!” sagde de jødiske ledere triumferende. „Abraham er død. Profeterne er døde. Og nu kommer du og siger, at hvis man bare adlyder dig, skal man aldrig dø. 53Du påstår vel ikke, at du er større end vores far Abraham, der dog ligger i sin grav. Eller større end profeterne, som måtte dø. Hvem tror du egentlig, du er?”
54Jesus svarede: „Hvis jeg lovpriste mig selv, ville det ikke være noget værd. Nu er det imidlertid min Far, der giver mig ære, ham, som I kalder jeres Gud, 55selv om I slet ikke kender ham. Men jeg kender ham, og hvis jeg sagde, at jeg ikke kendte ham, ville jeg være lige så stor en løgner, som I er. Ikke alene kender jeg ham, men jeg adlyder hans ord. 56Jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme. Han fik lov at se mig, og han frydede sig over det.”
57„Du er ikke engang 50 år, og så påstår du at have set Abraham!” protesterede de.
58Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Jeg har levet, fra længe før Abraham blev født.”8,58 De traditionelle oversættelser af dette vers er: „Før Abraham blev til, er jeg” eller „Jeg er, før Abraham blev født”. Begge oversættelser er sprogligt set meget tvivlsomme.
59Det blev dem for meget, og de begyndte at samle sten op for at slå ham ihjel, men Jesus forsvandt i mængden og gik bort fra tempelområdet.
