Isus je veći od Mojsija
1Braćo sveta, vi koji ste dionici nebeskoga poziva, promotrite zato Apostola i Velikog svećenika naše vjere—Isusa. 2On je bio vjeran Bogu koji ga je postavio, kao što je i Mojsije vjerno služio u svoj Božjoj kući. 3Ali Isusu pripada mnogo veća slava nego Mojsiju, baš kao što graditelju pripada mnogo veća slava nego kući koju je izgradio. 4Svaku je kuću netko izgradio, ali jedino je Bog stvorio sve. 5Mojsije je bio vjeran u Božjoj kući, ali kao sluga koji je svjedočio o onomu što je Bog imao objaviti poslije. 6Krist, vjerni Sin, upravlja cijelom njegovom kućom. A njegova smo kuća mi ako sačuvamo hrabrost i ponos nade. 7Zato činite kako kaže Sveti Duh:
“Čujete li danas Božji glas,
8ne budite tvrda srca prema njemu
kao Izraelci kad su se pobunili,
kao u dan iskušenja u pustinji.
9Ondje su vaši preci iskušavali moje strpljenje
iako su gledali moja čudesa
10četrdeset godina.
Zato sam se naljutio na taj naraštaj i rekao sam:
‘Uvijek srcem odlutaju od mene.
Ne poznaju moje putove.’
11Zato se u gnjevu zakleh:
‘Nikada neće ući u mjesto mojega odmora!’”3:7-11 Psalam 95:7-11.
12Pazite, braćo, da ne bi u koga srce bilo opako i nevjerničko, da se ne odmetne od živoga Boga. 13Opominjite svednevice jedni druge dok još traje to “danas” da ne bi tko otvrdnuo prema Bogu, zaveden grijehom! 14Jer ako budemo vjerni do konca i ako se pouzdajemo u Boga čvrsto kao kad smo tek u njega povjerovali, bit ćemo Kristovim sudionicima. 15Ne zaboravite upozorenje:
“Čujete li danas Božji glas,
ne budite tvrda srca prema njemu
kao Izraelci kad su se pobunili!”3:15 Psalam 95:7-8.
16Koji su to bili ljudi što su se pobunili protiv Boga iako su mu čuli glas? Nisu li to oni što ih je Mojsije izveo iz Egipta? 17I tko je srdio Boga četrdeset godina? Zar nisu oni koji su zgriješili i kojih su tjelesa popadala mrtva u pustinji? 18I o komu je Bog govorio kad se zakleo da nikada neće ući u mjesto njegova odmora? Govorio je o onima koji su mu bili neposlušni. 19Vidimo dakle da onamo nisu mogli ući zbog svoje nevjere.
Kristus har en langt mere betydningsfuld tjeneste, end Moses havde
1Kære venner, I, som har modtaget det himmelske kald, tænk på, hvordan Jesus som apostel og ypperstepræst for vores tro 2var trofast over for Gud, som gav ham den opgave. Moses var også trofast over for Gud i den opgave, han fik som leder i Guds husholdning. 3Men ligesom en mand, der bygger et hus, får større ære end selve huset, sådan er Jesu tjeneste langt mere betydningsfuld end Moses’ tjeneste. 4Ligesom ethvert hus har en bygherre, sådan er det Gud, der er den store Bygherre bag alle ting. 5-6Moses var Guds tjener, men Kristus er Guds egen Søn. Moses’ tjeneste peger profetisk hen på det, der senere skulle ske, og han var trofast i det lederansvar han fik for det Guds folk, han selv var en del af. Men Jesus har som Guds Søn lederansvaret for et nyt Guds folk, og vi tilhører det folk—hvis vi da holder fast ved den frimodighed og glæde, vi oplevede, dengang vi fik vished om at få det evige liv.
Israels folk som et afskrækkende eksempel på ulydighed og vantro
7-8Hør derfor efter, hvad Helligånden siger:
„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:
Lad være med at lukke af for mit ord,
som da jeres forfædre gjorde oprør
og satte sig op imod mig i ørkenen.
9-10De provokerede mig ved at sætte mig på prøve,
selv om de havde set mine undere i 40 år.
Derfor blev jeg vred på dem og sagde:
‚De går altid deres egne veje
i stedet for at følge mine.’
11Så svor jeg i min vrede:
‚De skal ikke få lov at opleve min hvile.’ ”3,7b-11 Sl. 95,7-11 (LXX).
12Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. 13I stedet bør I hver dag opmuntre hinanden, så længe verden står, så ingen af jer på grund af syndens snedige forførelse lukker af over for Gud. 14For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus.
15Da synden er så snedig, må I ikke glemme advarslen fra før:
„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:
Lad være med at lukke af for mit ord
som dengang under oprøret.”
16Hvem var det, som hørte, hvad Gud sagde, og dog gjorde oprør mod ham? Det var alle dem, der forlod Egypten med Moses som anfører. 17Og hvem var det, Gud var vred på i 40 år? Det var alle dem, som havde gjort oprør og derfor måtte dø i ørkenen. 18Hvem var det, Gud talte om, da han svor, at de ikke fik lov at opleve hvilen i det land, han havde lovet dem? Det var alle dem, der var ulydige. 19Og hvorfor kom de ikke ind i det land, hvor Gud havde lovet at give dem hvile? Fordi de ikke havde tillid til ham.
