Starješine i đakoni
1Dobro se kaže: želi li tko biti starješina, časnu službu želi. 2Jer starješina Crkve mora biti besprijekoran. Mora biti vjeran svojoj ženi,3:2 U grčkome: jedne žene muž; isto i u stihu 3:12. trijezan, razborit, skroman, gostoljubiv i dobar učitelj. 3Ne smije biti pijanac ni svadljivac, nego popustljiv i ljubazan, ne kao oni koji vole novac. 4Mora dobro upravljati svojom obitelji, a djeca ga moraju slušati i poštivati. 5Jer ako čovjek ne može upravljati vlastitom obitelji, kako će se brinuti za Crkvu Božju?
6Starješina ne smije biti novoobraćenik da se ne bi uzoholio te pao pod đavlovu osudu. 7I ljudi koji nisu iz Crkve moraju o njemu dobro govoriti da ne zapadne u đavolsku zamku i ne osramoti se.
8Đakoni također moraju biti časni ljudi, a ne licemjeri. Ne smiju biti skloni prekomjernom piću ni prljavom dobitku. 9Moraju biti čiste savjesti, odani sljedbenici Krista, koji je uzvišena tajna njihove vjere. 10Najprije ih valja iskušati pa neka tek onda, budu li besprijekorni, obavljaju đakonsku službu.
11Njihove žene također moraju biti časne, razborite i u svemu pouzdane, a ne sklone ogovaranju.
12Đakon mora biti vjeran svojoj ženi te dobro upravljati svojom djecom i kućanstvom. 13Jer koji dobro obavljaju đakonsku službu, stječu častan položaj i veliku sigurnost u svojoj vjeri u Isusa Krista.
Istine naše vjere
14Pišem ti ovo u vjeri da ću uskoro doći k tebi, 15da znaš, ako se moj dolazak odgodi, kako se ljudi trebaju ponašati u Božjoj kući, u Crkvi živoga Boga, koja je stup i uporište istine.
16Ovo je, nesumnjivo, uzvišena tajna naše vjere:
Krist se očitovao u tijelu,
opravdao ga je Duh,
vidjeli su ga anđeli
i naviješten je svim narodima.
U svijetu su u njega vjerovali
i uznesen je na nebo.
Ledere i menigheden
Tit. 1,5-9
1-2Tro mig, at komme med i menighedens ledelse er et udmærket ønske at have, men der må stilles visse krav til en leder: Han skal have et godt ry og have vist trofasthed i sit ægteskab,3,1-2 Ordret står der: „én kones mand”, ligesom der står „én mands kone” i 5,9. Det var et almindeligt brugt udtryk på græsk for trofasthed over for sin ægtefælle. have selvbeherskelse, være fornuftig, anstændig, gæstfri og god til at lære fra sig.
3Han må hverken være drikfældig eller stridslysten, men skal være venlig og fredsommelig, og han må ikke være pengegrisk. 4Han skal være en god leder i sit eget hjem og være i stand til at opdrage sine børn til at være lydige og vise respekt. 5(For hvis en mand ikke er en god leder i sit eget hjem, hvordan skulle han så kunne lede Guds menighed?) 6Han må ikke være en helt ny kristen, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under den samme dom, som Djævelen fik. 7Det er også nødvendigt, at han har et godt ry uden for menigheden, så han ikke bliver offer for den forhånelse, som Djævelen vil prøve at angribe ham med.
Mandlige og kvindelige medhjælpere i menigheden
8De, der hjælper med praktiske opgaver i menigheden, skal også være ærværdige mænd, man kan stole på. De må ikke være drikfældige eller ude efter at berige sig selv. 9De skal med ren samvittighed holde fast ved budskabet om Kristus, som nu er åbenbaret for os. 10Prøv dem af først, og hvis de klarer opgaverne godt, kan de indsættes i deres hjælpetjeneste i menigheden. 11De kvindelige medhjælpere skal også være ærværdige personer, der ikke løber med sladder.3,11 Eller: „kommer med falske anklager.” De skal have selvbeherskelse og vise trofasthed i alt, hvad de foretager sig.
12Medhjælpere3,12 Den græske tekst taler her igen om de mandlige medhjælpere. skal også have vist trofasthed i deres ægteskab og have bevist, at de kan styre deres børn og hjem på en god måde. 13De, som trofast har udført deres arbejde i menigheden, har gjort gode fremskridt i deres kristne liv, og de vil opleve stor frimodighed i troen på Jesus Kristus.
En stor skat
14-15Jeg regner med snart at komme på besøg hos dig. Men skulle jeg blive forsinket, har jeg nu givet dig nogle retningslinier for ledelsen i Guds hus, den levende Guds menighed, som bærer og understøtter sandheden. 16Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse:
„Han3,16 Nogle sene håndskrifter siger „Gud” i stedet for „han”. Ordet for „han” og forkortelsen for „Gud” er ens bortset fra to små streger. kom i menneskeskikkelse,
vandrede i Helligåndens kraft,
blev betjent af engle,
forkyndt blandt folkeslagene,
troet på over hele verden,
taget op til Himlens herlighed.”
