耶穌死裡復活
1週日黎明時分，幾位婦女帶著預備好的香料來到墳前， 2發現墓口的大石頭已經滾到旁邊， 3便進去，卻沒有看見主耶穌的遺體。 4正在猜疑之間，突然有兩個衣服發光的人站在旁邊， 5她們嚇得俯伏在地。那兩個人對她們說：「你們為什麼在死人中找活人呢？ 6祂不在這裡，已經復活了！記住祂在加利利對你們說的話， 7『人子必須被交在罪人的手中，被釘在十字架上，在第三天復活。』」
8她們想起耶穌的話來， 9便離開墓地回去把事情的經過告訴十一個使徒和其他人。 10這些婦女就是抹大拉的瑪麗亞、約亞娜、雅各的母親瑪麗亞及其他人。
11大家聽了都不相信，認為是無稽之談。 12彼得卻起身跑到墓地，屈身往墓裡張望，只見細麻布在那裡，他便離開了，對發生的事大惑不解。
耶穌的顯現
13同一天，有兩個門徒前往離耶路撒冷十一公里的以馬忤斯村， 14一路談論著最近發生的一切事。 15正談論的時候，耶穌走過來和他們同行。 16可是，他們認不出耶穌。
17耶穌問他們：「你們一路上在談論什麼？」
他們停下腳步，滿面愁容， 18其中一個叫革流巴的說：「難道在耶路撒冷作客的人中，只有你不知道近日發生的大事嗎？」
19耶穌問：「什麼事？」
他們說：「就是拿撒勒人耶穌的事。祂本來是個先知，在上帝和百姓面前言談舉止充滿力量。 20我們的祭司長和官長卻把祂押去判了死刑，釘在十字架上。
21「我們一直希望祂就是要拯救以色列的那位。還有，今天是事發後的第三天， 22我們當中有幾位婦女一早到耶穌的墳墓， 23發現耶穌的遺體不見了，回來說天使曾向她們顯現並告訴她們耶穌已經復活了。
24「後來我們有幾個人親自去墳墓察看，果然像她們所說的，耶穌的遺體不見了。」
25耶穌對他們說：「無知的人啊！為什麼遲遲不肯相信先知的話呢？ 26基督豈不是要先這樣受害，然後進入祂的榮耀嗎？」
27耶穌接著從摩西和眾先知的記載開始，把有關自己的經文都向他們講解明白。
28快到以馬忤斯村時，耶穌好像還要繼續前行。 29他們極力挽留祂，說：「天快黑了，時候不早了，跟我們一同住宿吧。」耶穌就和他們一起進村住下。
30吃飯的時候，耶穌拿起餅來，祝謝後，掰開遞給他們。 31忽然他們眼睛明亮了，認出是耶穌。耶穌很快從他們眼前消失了。
32二人彼此議論說：「一路上祂和我們說話、為我們解釋聖經的時候，我們心裡不是很火熱嗎？」 33二人馬上趕回耶路撒冷，看到十一位使徒及其同伴正聚在一起談論： 34「主真的復活了，祂向西門顯現了。」
35二人也把路上發生的事以及掰餅時認出主的經過述說了一遍。
36正說的時候，耶穌出現在他們中間，說：「願你們平安！」 37他們又驚又怕，以為是看見了鬼魂。
38耶穌說：「你們為什麼憂心忡忡？為什麼心存疑惑呢？ 39你們看我的手和腳，就知道真的是我。來摸摸看，鬼魂沒有骨和肉，你們看！我有。」 40說完，便伸出手和腳給他們看。
41門徒又驚又喜，半信半疑。耶穌問：「你們這裡有吃的嗎？」 42他們便給祂一片烤魚， 43祂接過魚來在他們面前吃了。
44耶穌對他們說：「我跟你們在一起的時候曾經說過，摩西的律法書、先知的書以及詩篇裡有關我的記載都要應驗。」 45於是，耶穌開啟了他們的心竅，使他們明白這些經文， 46又對他們說：「聖經上說，基督必受害，然後在第三天從死裡復活， 47人們要奉祂的名傳揚悔改、赦罪的福音，從耶路撒冷一直傳遍萬國。
48「你們是這些事的見證人， 49我要把我父所應許的賜給你們。不過，你們要留在城裡，直到你們得到天上來的能力。」
耶穌升天
50耶穌帶著門徒來到伯大尼附近，舉起雙手為他們祝福。 51正祝福的時候，祂就離開了他們，被接到天上去了。 52門徒都敬拜祂，然後歡歡喜喜地回到耶路撒冷。 53他們常在聖殿裡讚美上帝。
Jesus genopstår
Matt. 28,1-8; Mark. 16,1-8; Joh. 20,1
1Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. 2Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side. 3De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke. 4De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder. 5Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene. 6„Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa, 7nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”
8Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt, 9og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre. 10Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene, 11som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.
12Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus
Mark. 16,12-13
13Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer24,13 Teksten siger: „60 stadier”. fra Jerusalem. 14Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, 15kom Jesus selv og fulgtes med dem. 16Men de genkendte ham ikke. 17„Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.
De standsede og så bedrøvet på ham. 18Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”
19„Hvad er der sket?”
„Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. 20Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet. 21Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”
„Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet, 22og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede. 23De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever. 24Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”
25„Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? 26At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.” 27Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.
28De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre, 29men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem. 30Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det. 31Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.
32„Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden. 33Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede, 34og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”
35De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
Jesus viser sig for inderkredsen af disciple
Mark. 16,14; Joh. 20,19-23
36Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” 37De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.
38„Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I? 39Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”
40Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne. 41Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?” 42De rakte ham et stykke stegt fisk, 43og han spiste det, mens de stirrede på ham.
44„Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” 45Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, 46og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, 47og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem 48skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet. 49Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”
Jesus tages op til Himlen
Mark. 16,19; ApG. 1,9-11
50Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem. 51Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen. 52Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem, 53og de kom til stadighed i templet og priste Gud.
