迷失的羊
1許多稅吏和罪人都來聽耶穌講道， 2法利賽人和律法教師埋怨說：「這個人竟和罪人來往，還跟他們一起吃飯。」
3耶穌給他們講了一個比喻： 4「如果你們有人有一百隻羊，走失了一隻，難道他不暫時把那九十九隻留在草場上，去找那隻迷失的羊，一直到找著為止嗎？ 5他找到後，會歡歡喜喜地把那隻羊扛回家， 6並邀來朋友鄰居，說，『我走失的羊找到了，來和我一同慶祝吧！』 7我告訴你們，同樣，一個罪人悔改，在天上也要這樣為他歡喜，甚至比有九十九個不用悔改的義人還歡喜。
丟錢的比喻
8「又比如一個婦人有十塊錢，不小心弄丟了一塊，難道她不點亮燈，打掃房子，仔細尋找一直到找著為止嗎？ 9她找到後，會邀朋友鄰居來，說，『我丟的錢找到了，來和我一同慶祝吧！』 10我告訴你們，同樣，一個罪人悔改，上帝的眾天使也會這樣為他歡喜。」
浪子回頭
11耶穌又說：「某人有兩個兒子。 12小兒子對父親說，『父親，請你把我應得的家產分給我。』父親就把財產分給了兩個兒子。
13「沒過幾天，小兒子帶著他所有的財物出門遠遊去了。他終日在外花天酒地，揮金如土， 14很快囊空如洗，又遇到嚴重的饑荒，就陷入困境， 15只好投靠一個當地人。那人派他到田裡去放豬， 16他餓到恨不得拿餵豬的豆莢充饑，可是連這些也沒有人給他。 17最後，他醒悟過來，心想，『在我父親家裡，連僱工的口糧都綽綽有餘，我現在卻要在這裡餓死嗎？ 18我要動身回到我父親身邊，對他說，父親，我得罪了天，也得罪了你， 19今後，我再也不配作你的兒子，請把我當作僱工看待吧。』 20於是他動身回家。
「他父親遠遠地看見他，就動了慈心，跑上前去抱著他連連親吻。 21小兒子說，『父親，我得罪了天，也得罪了你，今後，我再也不配作你的兒子。』
22「父親卻對奴僕說，『趕快拿最好的袍子來給他穿上，給他戴上戒指，穿上鞋， 23把那隻肥牛犢牽來宰了，讓我們一同歡宴慶祝！ 24因我這兒子是死而復活、失而復得的。』於是他們歡宴慶祝。
25「那時，大兒子正在田間。當他回來還沒到門口，就聽見家裡傳出奏樂跳舞的聲音。 26他叫來一個奴僕問個究竟。
27「奴僕回答說，『你弟弟回來了！你父親因他無災無難地回來，特地宰了那隻肥牛犢。』 28大兒子很生氣，不肯進去。父親就出來勸他。
29「他對父親說，『你看，我伺候你這麼多年，從來沒有違背過你的命令，可是你沒有給過我一隻羊羔，讓我和朋友一同歡宴。 30但你這個兒子在娼妓身上耗盡家財，一回來，你倒為他宰了肥牛犢！』
31「父親對他說，『孩子啊！你一直在我身邊，我所有的一切都是你的。 32可是你弟弟是死而復活、失而復得的，所以我們應該歡喜快樂。』」
Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt
Matt. 18,12-14
1En dag var der særlig mange skatteopkrævere og andre af samfundets udstødte, som kom for at høre Jesus. 2Farisæerne og de skriftlærde kritiserede Jesus for at have med den slags mennesker at gøre. „Han spiser oven i købet sammen med dem!” sagde de. 3Da sagde Jesus:
4„Hvis en mand har 100 får, og et af dem bliver væk, lader han så ikke de 99 blive på græsgangene, mens han går ud og leder efter det, der er blevet væk, indtil han finder det? 5Når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde, 6og så snart han kommer hjem, råber han til sine venner og naboer: ‚Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet det får, som var fortabt!’
7Det siger jeg jer: Sådan bliver der også større glæde i Himlen over ét menneske, der vender sig bort fra sin synd og kommer hjem til Gud, end over 99, som ikke føler et behov for at vende om.
Den tabte sølvmønt
8Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den? 9Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: ‚Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!’ 10Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.”
Sønnen, der erkendte sin fortabthed
11Jesus fortsatte med følgende historie: „Der var en mand, som havde to sønner. 12En dag sagde den yngste søn til sin far: ‚Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.
13Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, 14og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. 15Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. 16Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, men ingen gav ham noget. 17Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‚Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. 18Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. 19Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?’
20Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. På lang afstand fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. 21‚Åh, far,’ sagde sønnen, ‚jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.’
22Men hans far råbte til tjenerne: ‚Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne— 23og slagt fedekalven, for nu skal der festes! 24Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage!’ Og så blev der festet!
25Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. 26Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik. 27‚Din bror er kommet hjem!’ fik han at vide. ‚Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold.’
28Den ældste bror blev godt sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. 29‚Nej,’ sagde han, ‚nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. 30Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham!’
31‚Hør, min søn,’ sagde hans far, ‚du er altid hos mig, og alt mit er dit. 32Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet.’ ”
