應許以色列人必復興
1耶利米被囚禁在護衛兵院子裡的時候，耶和華第二次對他說： 2「耶和華創造大地，使其成形、根基穩固，祂名叫耶和華。祂說， 3『你呼求我，我就回應你，並且把你不知道的偉大、奧妙之事告訴你。 4以色列的上帝耶和華說，耶路撒冷城中的房屋和王宮被拆毀，用來修建防衛工事， 5城中的人與迦勒底人爭戰只會使自己的房屋堆滿死屍，因為我要在憤怒中毀滅他們。他們作惡多端，我必掩面不理這城。 6但有一天，我必使這城復興，醫治她的創傷，使她繁榮昌盛。 7我要使被擄的猶大人和以色列人回到故土，重建家園。 8我要除去他們的一切罪惡，赦免他們的一切罪過。 9這城要使我在天下萬國面前得到尊崇、頌讚和榮耀。萬民聽見我使這城繁榮昌盛，都恐懼戰慄。』」
10耶和華說：「你們說猶大的城邑和耶路撒冷的街道一片荒涼、人畜絕跡， 11但這些地方必傳出歡樂聲、新郎新娘的歡笑聲和在耶和華殿中獻感恩祭者的歌唱聲，
『要感謝萬軍之耶和華，
因為耶和華是美善的，
祂的慈愛永遠長存』。
因為我必使被擄的人回到故土，重建家園。這是耶和華說的。」
12萬軍之耶和華說：「在這一片荒涼、人畜絕跡的地方，在它所有城邑的周圍必再有供牧人放羊的草場。 13在山區、丘陵和南地的城邑，以及便雅憫、耶路撒冷周圍和猶大的城邑必有人清點羊群。這是耶和華說的。」 14耶和華說：「看啊，時候將到，我要實現我給以色列人和猶大人的美好應許。 15那時，我要使大衛公義的苗裔興起，他要在地上秉公行義。 16那時，猶大必得到拯救，耶路撒冷必安享太平並被稱為『耶和華是我們的義』。 17因為耶和華說，『我應許大衛的後裔必永遠統治以色列， 18做祭司的利未人必永遠在我面前獻燔祭、素祭等祭物。』」
19耶和華對耶利米說： 20「這是耶和華說的，『除非你們能廢除我與白晝黑夜所立的約，叫白晝黑夜不再按時更替， 21才能廢除我與我僕人大衛所立的約，使他的王位後繼無人，也才能廢除我與事奉我的利未祭司所立的約。 22我要使我僕人大衛的後裔和事奉我的利未人像天上的星和海邊的沙一樣不可勝數。』」
23耶和華對耶利米說： 24「你聽見了嗎？人們說，『耶和華已經棄絕了祂所揀選的以色列和猶大兩個國家。』他們藐視我的子民，視他們為亡國之民。 25然而，耶和華說，『正如我決不廢棄我所定的晝夜交替和天地運行之律， 26我也決不棄絕雅各的後裔，不棄絕我僕人大衛的後裔。我必讓大衛的後裔做王統治亞伯拉罕、以撒和雅各的子孫，因為我必使被擄的人回到故土，恩待他們。』」
1Mens jeg stadig var i husarrest under opsyn af den kongelige garde, gav Herren mig følgende budskab:
2„Jeg er Herren, som står bag alle disse ting. Det er mig, der har planlagt det. 3Kald på mig, mit folk, så vil jeg svare jer og fortælle jer store og utrolige ting, som I ikke før har kendt til. 4I har revet nogle af byens huse og en del af kongepaladset ned for at få sten til at forstærke bymuren imod fjendens angreb, 5men når I kommer i kamp med babylonierne, vil alle husene blive fyldt med døde kroppe, for i min vrede har jeg besluttet at slå hårdt ned på mit folk. Jeg har vendt ryggen til jer på grund af jeres ondskab.
6Men engang i fremtiden vil jeg helbrede Jerusalems sår, og mit folk skal igen opleve fremgang og tryghed. 7Jeg vender Judas og Israels skæbne og genopbygger deres byer som før. 8Jeg renser dem fra deres synd og tilgiver deres ondskab og oprør imod mig. 9Da vil denne by bringe mig ære og glæde for øjnene af alle verdens folkeslag. Og når de hører om alt det gode, jeg gør for mit folk, al den fremgang jeg lader dem opleve, vil de skælve af ærefrygt for mig.”
10Herren erklærer: „I har ret i, at jeres land skal blive en ødemark, hvor der hverken lever mennesker eller dyr. Jerusalems gader skal blive folketomme, men engang skal landet live op igen. 11Der skal blive glæde og latter. Brudeparrenes glade stemmer skal atter høres, og der skal igen stige lovsang op fra dem, der bringer lovprisningsofre i Herrens hus. ‚Lovet være Herren, den Almægtige,’ vil de synge, ‚for han er god, og hans trofasthed varer til evig tid.’ Ja, siger Herren, jeg vil give landet fremgang og gode kår som før. 12Selv om landet bliver raseret, så der hverken er mennesker eller dyr tilbage, vil der igen komme hyrder, som fører deres hjord på græs. 13De vil med glæde tælle deres får og geder, når de kommer hjem til folden. Det vil komme til at ske i det centrale højland, på bakkeskråningerne mod vest, i det sydlige Negev, i Benjamins land, i området omkring Jerusalem og i alle Judas byer. 14Ja, siger Herren, der kommer en dag hvor jeg vil opfylde mit løfte til Israel og Judas folk.
15Engang i fremtiden vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme. 16Hans navn skal være ‚Herren er vores redning’. Da vil Judas folk blive reddet og Jerusalem være i sikkerhed. 17Fra da af vil der aldrig mangle en arving til Davids trone i Israel, 18og der vil aldrig mangle præster til at bringe brændofre, afgrødeofre og andre ofre til Herren.”
19Derefter fik jeg følgende budskab fra Herren:
20-21„Lige så lidt, som I kan bryde naturens love, så dag og nat ikke kommer til de fastsatte tider, lige så lidt kan jeg bryde min pagt med min tjener David, så der ikke findes en arving til hans trone. Det samme gælder min pagt med de præster, der tjener mig. 22Davids og præsternes efterkommere vil blive talrige som stjernerne og strandens sandkorn, der ikke kan tælles.”
23Derefter sagde Herren til mig: 24„Har du hørt, hvad andre folk siger om mit folk? De siger: ‚Herren har forkastet både Israel og Juda, som han i sin tid udvalgte.’ Man foragter mit folk og siger, at deres dage som et folk er talte. 25-26Men hertil svarer jeg: Jeg vil ikke forkaste mit folk eller min tjener David, lige så lidt som jeg bryder de love, jeg har givet for dag og nat eller for himmel og jord. Jeg bryder aldrig mit løfte om, at en søn af David en dag skal regere over Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere, for jeg vil vende mit folks skæbne og forbarme mig over dem.”
