重申耶和華的約
1約書亞在示劍招聚以色列各支派，然後召來以色列的長老、族長、審判官和官長。他們一同站在上帝面前。 2約書亞對全體民眾說：「以色列的上帝耶和華這樣說，『從前你們的祖先，包括亞伯拉罕和拿鶴二人的父親他拉，住在幼發拉底河那邊拜別的神明。 3我把你們的祖先亞伯拉罕從幼發拉底河那邊帶出來，領他走遍迦南，使他人丁興旺。我把以撒賜給他， 4把雅各和以掃賜給以撒，把西珥山賜給以掃作產業，雅各和他的子孫則去了埃及。 5後來，我差遣摩西和亞倫去埃及，並用瘟疫攻擊埃及人，把你們領出來。 6我引領你們的祖先離開埃及來到紅海的時候，埃及人帶領戰車騎兵追了上來。 7你們的祖先大聲呼求我，我就降下黑暗，把你們和埃及人分開，又用海水淹沒埃及人。你們親眼見過我在埃及的作為。後來，你們在曠野度過了一段漫長的歲月。 8我領你們來到約旦河東邊亞摩利人居住的地方。他們跟你們爭戰，我把他們交在你們手中，使你們佔領他們的土地作自己的產業。我把他們從你們面前全部消滅。 9那時，摩押王西撥的兒子巴勒起兵攻打你們，並派人去召比珥的兒子巴蘭來咒詛你們。 10我不但沒有聽巴蘭的話，反而使他為你們連連祝福。這樣，我從巴勒手中救了你們。 11你們過了約旦河來到耶利哥。耶利哥人、亞摩利人、比利洗人、迦南人、赫人、革迦撒人、希未人和耶布斯人都跟你們交戰，但我把他們交在你們手中。 12我差黃蜂飛在你們前面，把亞摩利的兩個王從你們面前趕走，沒有動用你們一刀一弓。 13你們沒有開墾土地，也沒有建造城邑，但我賜給你們土地和城邑，使你們住在其中，享用別人栽種的葡萄園和橄欖園的果子。』
14「所以，你們要敬畏耶和華，誠心誠意地事奉祂，摒棄你們祖先在幼發拉底河那邊和在埃及所拜的神明，專心事奉耶和華。 15如果你們不願意事奉耶和華，今天就選擇你們的神明吧，或大河那邊你們祖先事奉的神明，或你們這裡亞摩利人的神明。至於我和我全家，我們必事奉耶和華。」
16民眾答道：「我們決不背棄耶和華去事奉別的神明， 17因為我們的上帝耶和華曾領我們和我們的祖先脫離埃及人的奴役，在我們眼前行大神蹟，一路保護我們安然經過列邦。 18耶和華把這地方的亞摩利人等外族人從我們面前趕走了，我們必事奉祂，因為祂是我們的上帝。」
19約書亞說：「你們不能事奉耶和華，祂是一位聖潔的上帝，祂痛恨不貞，必不赦免你們的過犯和罪惡。 20如果你們背棄耶和華，去拜外族的神明，儘管祂曾經恩待你們，也必降禍給你們，毀滅你們。」 21民眾答道：「不，我們一定要事奉耶和華。」 22約書亞說：「現在你們自己作證，你們已選擇事奉耶和華。」民眾答道：「我們願意自己作證。」 23約書亞說：「這樣，你們現在就要摒棄你們中間的外族神明，專心歸向以色列的上帝耶和華。」 24民眾答道：「我們必事奉我們的上帝耶和華，聽從祂的話。」 25當天約書亞與民眾立約，在示劍為他們訂立律例和典章。 26約書亞把這些話都寫在上帝的律法書上，又把一塊大石頭豎立在耶和華聖所旁邊的橡樹下。 27然後，他對民眾說：「看啊，這塊石頭可以為我們作證，它聽到了耶和華所吩咐我們的話。如果你們背棄上帝，它必作證。」 28於是，約書亞命民眾各自返回自己的地方。
約書亞去世
29後來，耶和華的僕人、嫩的兒子約書亞去世了，享年一百一十歲。 30以色列人把他葬在他的土地上，就是在迦實山北邊、以法蓮山區的亭拿·西拉。
31約書亞在世的時候，以色列人都事奉耶和華。他死後，在那些經歷過耶和華奇妙作為的長老還健在期間，以色列人仍事奉耶和華。
32以色列人把從埃及帶出來的約瑟的骸骨葬在示劍，在從前雅各用一百塊銀子向哈抹的子孫買的那塊地裡。哈抹是示劍的父親。後來那塊地成了約瑟子孫的產業。
33亞倫的兒子以利亞撒也死了，他們把他葬在他兒子非尼哈分到的以法蓮山區的基比亞。
Josvas afskedstale til folket og pagtslutningen
1Derefter samlede Josva alle Israels stammeledere, dommere og administratorer i Sikem, hvor de trådte frem for Guds ansigt.
2Da sagde Josva til folket: „Herren, Israels Gud, siger: Jeres forfar Tera, Abrahams og Nakors far, boede på den anden side af Eufratfloden, hvor man dyrkede fremmede guder. 3Men jeg udvalgte Abraham og førte ham ind i Kana’ans land, hvor jeg gav ham talrige efterkommere gennem hans søn Isak. 4Isak gav jeg sønnerne Jakob og Esau. Esau fik området omkring Seirs bjerge, mens Jakob og hans familie tog til Egypten.
5Jeg gav jer Moses og Aron som ledere, og jeg bragte frygtelige plager over Egypten, hvorefter jeg førte mit folk ud af landet. 6Men egypterne satte efter dem med deres heste og vogne, og da jeres forfædre var kommet til Det Røde Hav, 7råbte de til mig om hjælp, og jeg satte mørke mellem dem og egypterne. Jeg lod havet skylle over alle egypterne, så de druknede for øjnene af Israels folk. Derefter vandrede folket omkring i ørkenen i mange år.
8Til sidst førte jeg jer ind i amoritternes land på østsiden af Jordanfloden. De rykkede ud imod jer, men jeg tilintetgjorde dem og overgav landet til jer. 9Da rykkede kong Balak af Moab ud imod jer og lejede Bileam til at forbande jer. 10Men det ville jeg ikke tillade. I stedet tvang jeg ham til at velsigne jer, så I blev reddet fra hans forbandelser.
11Derefter krydsede I Jordanfloden og kom til Jeriko. Jerikos mænd tog kampen op imod jer, og det samme gjorde mange andre folk: amoritterne, perizzitterne, kana’anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne. Hver især kæmpede de imod jer, men jeg tilintetgjorde dem alle. 12Jeg sendte frygt og forvirring24,12 På hebraisk: „hvepse”. Det skal dog ikke forstås bogstaveligt, jævnfør 2.Mos. 23,27-28. foran jer, så jeres fjender blev panikslagne, også de to amoritterkonger. Det var ikke jeres sværd og buer, som skaffede jer sejr. 13Det var mig, som gav jer et land, I ikke havde slidt med at opdyrke, og byer, I ikke selv havde bygget—de byer, som I bor i nu. Jeg gav jer frugten af landets vinmarker og olivenlunde, skønt I ikke havde haft besværet med at plante dem.”
14Josva fortsatte: „Vis nu ærefrygt for Herren og tjen ham af et oprigtigt og sandt hjerte. Udryd de afguder, som jeres forfædre dyrkede, mens de boede hinsides Eufratfloden og i Egypten. Tilbed Herren alene. 15Hvis ikke I vil tjene Herren, så beslut jer i dag for, hvilke andre guder I vil tjene. Skal det være de guder, som jeres forfædre dyrkede på den anden side af Eufratfloden? Eller skal det være de guder, som blev dyrket her i amoritternes land, som I nu har overtaget? Men jeg og min familie, vi vil tjene Herren!”
16Da svarede folket: „Vi vil aldrig svigte Herren og dyrke andre guder! 17Herren er den Gud, som frelste os og vores forfædre fra Egyptens slaveri. Han er den Gud, som har gjort vældige undere for øjnene af os. Han beskyttede os under vores lange vandringer og hjalp os mod alle vores fjender. 18Det var ham, der drev amoritterne og de andre folkeslag ud af det land, vi nu bor i. Også vi vil tjene Herren—han alene skal være vores Gud!”
19Men Josva svarede folket: „Det er ikke sikkert, at I kan klare at holde fast ved Herren, jeres Gud. Han er en hellig Gud, der ikke tåler rivaler, og som ikke ser igennem fingre med oprør og synd. 20Hvis I svigter ham og vender jer til andre guder, vil han straffe jer hårdt—uanset hvor god han hidtil har været imod jer.”
21Men folket svarede: „Vi vil tjene Herren!”
22„I er selv vidner på, at I har valgt at tjene Herren,” sagde Josva.
„Ja,” svarede folket, „det er vi vidner på.”
23„Godt,” fortsatte Josva, „så bevis det ved at fjerne jeres afguder, så I kan tjene Herren alene.”
24„Ja,” svarede folket, „for vi vil tilbede og tjene Herren alene.”
25Den dag lod Josva folket slutte pagt ved Sikem, en permanent og bindende pagt imellem dem og Gud, 26og han skrev det hele i den bog, hvor Guds love var nedskrevet. For at minde dem om deres pagt med Gud rullede han en stor sten hen under egetræet ved siden af Herrens alter. 27Så sagde han til folket:
„Denne sten har hørt hvert eneste ord, Herren har sagt, og derfor skal den være et vidne imod jer, hvis I bryder jeres løfte.” 28Derpå sendte han folket hjem til deres forskellige territorier.
29Josva døde kort efter i en alder af 110 år 30og blev begravet på sin jord i Timnat-Sera nord for Ga’ashbjerget i Efraims højland.
31Folket adlød Herren, så længe Josva og de andre gamle israelitter levede, de som havde oplevet Herrens undere.
32Josefs knogler, som folket havde bragt med fra Egypten, blev begravet på det stykke jord, som Jakob havde købt af Hamors sønner i Sikem, og som nu hørte med til Josefs efterkommeres arvelod.
33Arons søn Eleazar døde også og blev begravet i Gibea i Efraims højland, den by, som var blevet overdraget hans søn Pinehas.
