瑣法再度發言
1拿瑪人瑣法回答說：
2「我感到煩躁不安，
心中有話不吐不快。
3我聽見你侮辱我的斥責，
我的理智催促我回答。
4難道你不知道，從古至今，
自從世上有人以來，
5惡人得勢不會長久，
不信上帝者的快樂轉瞬即逝？
6雖然他傲氣沖天，
把頭挺到雲端，
7終必如自己的糞便永遠消亡，
見過他的人都不知他在何處。
8他如夢消逝，蹤影杳然；
如夜間的異象，飛逝而去。
9見過他的人不會再見到他，
他將從家鄉消失無蹤。
10他的兒女要向窮人乞憐，
他要親手償還不義之財。
11他的筋骨依然強健，
卻要隨他葬入塵土。
12「他以邪惡為甘飴，
將其藏在舌下，
13含在口中，
慢慢品味。
14這食物在腹中變酸，
變成了蛇的毒液。
15他要吐出所吞下的財富，
上帝要倒空他腹中之物。
16他吸吮蛇的毒液，
被蛇的舌頭害死。
17他無法享用流淌不盡的奶與蜜。
18他留不住勞碌的成果，
無法享用所賺的財富。
19他欺壓、漠視窮人，
強佔別人的房屋。
20他貪慾無度，
不放過任何喜愛之物。
21他吞掉一切所有，
他的福樂不能長久。
22他在富足時將陷入困境，
各種災禍將接踵而至。
23上帝的怒火如雨降在他身上，
填滿他的肚腹。
24他躲過了鐵刃，
卻被銅箭射穿。
25利箭穿透他的後背，
閃亮的箭頭刺破他的膽囊，
恐怖籠罩著他。
26他的財寶消失在幽冥中，
天火20·26 「天火」希伯來文是「非人手點燃的火」。要吞噬他，
焚毀他帳篷中殘留的一切。
27天要揭露他的罪惡，
地要站出來指控他。
28在上帝發烈怒的日子，
洪流將席捲他的家產。
29這便是上帝為惡人定下的結局，
為他們預備的歸宿。」
Zofars anden tale til Job
1Derefter tog Zofar til genmæle:
2„Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,
for det, du siger, er oprørende.
3Det er nemt nok at anklage os,
men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4Ved du ikke, at fra tidernes morgen,
så længe der har været mennesker til,
5har de gudløses triumf været kort,
og deres glæde kun varet et øjeblik?
6Selv om deres selvglæde når til himlen,
og de går med næsen i sky,
7bliver de kastet bort som affald,
og deres venner spørger, hvor de blev af.
8De forsvinder som en drøm, når man vågner,
fordufter, som var det hele et synsbedrag.
9Deres venner ser dem ikke mere,
aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
10Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet,
for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
11De gudløse dør og bliver lagt i graven,
selv om de stadig var unge og stærke.
12De elsker smagen af synd,
nyder den i fulde drag,
13lader den smelte langsomt på tungen,
synker den med stort velbehag.
14Men i maven giver den voldsomme smerter,
som var det slangegift, de havde slugt.
15Gud sørger for, at de kaster den op,
den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
16Men giften har gjort sin virkning,
de går til som bidt af en slange.
17De kan ikke længere skumme fløden
eller nyde en overflod af honning.
18De må aflevere deres uretmæssige bytte,
får ikke glæde af det, de har ranet.
19For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse,
overtog huse, som ikke var deres.
20Altid skrabede de til sig,
men intet af det får de gavn af.
21De stjal, hvad de kunne få fat i,
men den slags rigdom varer ikke ved.
22Midt i velstanden rammes de af ulykken,
katastroferne regner ned over dem.
23Mens de sidder i fred og spiser,
rammes de af Guds vrede,
han lader slagene hagle ned over dem.
24De prøver at flygte for sværdet,
men bliver ramt i ryggen af en pil.
25Når de trækker pilen ud,
drypper spidsen af galde.
Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
26deres skatte ender i glemslens mørke.
Guds ild fortærer dem,
opbrænder alle deres ejendele.
27Himlens magter straffer dem for deres synd,
jorden vidner imod dem.
28Guds vrede regner ned over dem,
deres huse skylles væk af en flodbølge.
29Sådan er de gudløses skæbne.
Det er Gud selv, der straffer dem.”
