1孤傲者獨善其身，
他惱恨一切真知。
2愚人不喜歡悟性，
只喜歡發表意見。
3邪惡與藐視同行，
無恥與羞辱為伴。
4人口中的話如同深水，
智慧之泉像涓涓溪流。
5袒護惡人、冤枉義人都為不善。
6愚人說話引起紛爭，
他的口招來鞭打。
7愚人的口自招滅亡，
他的嘴坑害他自己。
8閒言碎語如同美食，
深入人的五臟六腑。
9懶惰人與毀壞者臭味相投。
10耶和華的名是堅固保障，
義人投奔其中就得安穩。
11財富是富人的堅城，
在他幻想中是高牆。
12驕傲是敗亡的前奏，
謙虛是尊榮的先鋒。
13未聽先答的人，
自顯愚昧和羞辱。
14人的心靈能忍受疾病，
誰能忍受破碎的心靈？
15哲士的心得知識，
智者的耳求知識。
16禮物為人開路，
領人晉見權貴。
17先告狀的看似有理，
一經對質真相大白。
18抽籤可以平息爭端，
調解強者間的糾紛。
19與結怨的兄弟和解比攻城還難，
爭端難破，如堅城的門閂。
20人因口中所說的話而飽足，
因嘴中所出的言語而滿足。
21口舌能夠定生死，
多嘴多言食惡果。
22得到妻子就是得到珍寶，
也是蒙了耶和華的恩惠。
23窮人哀聲懇求，
富人惡言相向。
24濫交友，自招損；
得知己，勝手足。
1De, der isolerer sig, søger deres eget,
de opponerer mod al sund fornuft.
2En tåbe prøver ikke på at forstå andre,
han har nok i at lufte sin egen mening.
3Ondskab går hånd i hånd med foragt,
skam følges med vanære.
4Visdom forfrisker som en rislende kilde,
styrkende ord er som koldt, frisk vand.
5Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige
og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.
6Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,
deres tale inviterer til slagsmål.
7Tåbernes ord bringer dem til fald,
deres tale kan koste dem livet.
8Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
9At være doven og forsømme sit arbejde
er lige så slemt som at øve hærværk.
10Herren er som et stærkt fæstningstårn,
den retskafne løber derind og er i sikkerhed.
11Den riges velstand er hans falske tryghed,
han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.
12Hovmod fører til fald,
ydmyghed bringer ære.
13At give et svar uden først at lytte
er både tåbeligt og skændigt.
14Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,
men når mismod sætter ind, er håbet ude.
15Den forstandige er på jagt efter kundskab,
den kloge er på udkig efter visdom.
16At give en gave kan åbne mange døre
og bane vej til magtfulde personer.
17Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,
i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.
18Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,
kan en lodkastning give en løsning.
19Når slægtninge bliver uvenner,
rejses en mur imellem dem.
20Gode ord giver mad i huset,
de rette ord giver fremgang i livet.
21Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,
man må leve med konsekvensen af sine ord.
22Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,
det er et udtryk for Herrens velsignelse.
23Den fattige er nødt til at anmode høfligt,
den rige har råd til at være uforskammet.
24Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,
og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.
