示巴反叛大衛
1有一個無賴名叫示巴，是便雅憫人比基利的兒子，當時剛好在吉甲。他吹響號角，大喊：「我們與大衛毫無關係，耶西兒子的產業沒有我們的份。以色列人啊，各自回家去吧！」 2於是，以色列人都離開了大衛，跟隨了比基利的兒子示巴。但猶大人仍然緊緊跟隨他們的王，從約旦河一直來到耶路撒冷。 3大衛回到耶路撒冷的宮裡，把從前留下來看守王宮的十個妃嬪關進冷宮，供養她們，卻不再和她們同房。她們像寡婦一樣在軟禁中度過餘生。
4王對亞瑪撒說：「你要在三天內招聚猶大人，跟他們一起來見我。」 5亞瑪撒就去招聚猶大人，但他超過了王所定的期限。 6大衛對亞比篩說：「現在比基利的兒子示巴對我們帶來的危害恐怕比押沙龍還要大。你帶領我的部下去捉拿他，免得他佔據了堅固的城池，得以逃脫。」
7於是，約押的部下和基利提人、比利提人以及所有的勇士都跟隨亞比篩離開耶路撒冷，去追趕比基利的兒子示巴。 8他們來到基遍的巨石旁，見亞瑪撒迎面而來。約押當時身穿戰袍，腰間佩刀，他迎上去的時候，刀從鞘中滑落出來。 9約押對亞瑪撒說：「兄弟，你好嗎？」他用右手抓住亞瑪撒的鬍子，親吻他。 10亞瑪撒毫無防備，被約押一刀刺入肚子，肚破腸流而死。然後，約押和他兄弟亞比篩繼續追趕比基利的兒子示巴。
11約押的一個部下站在亞瑪撒的屍體旁邊說：「擁護約押和大衛的人來跟隨約押吧！」 12亞瑪撒的屍體倒在路中間的血泊中。那人見眾人駐足圍觀，便把屍體從路上拖到田裡，扔了一件衣服蓋上。 13屍體搬走以後，大家都跟隨約押去追比基利的兒子示巴。
14示巴走遍以色列各支派，一直到伯·瑪迦的亞比拉城。他的本族比利人都聚集起來跟隨他。 15約押率大軍來到伯·瑪迦，把示巴圍困在亞比拉城內，他們修築攻城的高臺，撞擊城牆。 16有一個聰明的婦人從城上喊：「請聽我說！請聽我說！請約押到這邊來，我有話要對他說。」 17約押就走上前去，那婦人問道：「你是約押嗎？」約押答道：「我就是。」婦人說：「請聽婢女說幾句。」約押說：「你說吧！」 18婦人說：「古時候人們常說，『有事到亞比拉去請教，問題都會解決。』 19我們這座城的人在以色列素來熱愛和平、忠心耿耿，你卻要毀滅這座大城。你為什麼要吞掉耶和華的產業？」 20約押答道：「我根本不想吞掉或毀滅這城。 21以法蓮山區比基利的兒子示巴背叛大衛王，你們只要把他交出來，我就撤退。」那婦人說：「我們一定把他的首級從城上拋下來給你。」 22婦人把自己的良策告訴眾人，他們便把比基利的兒子示巴的頭割下來，拋給約押。約押就吹響號角令軍隊各自回家，自己回耶路撒冷見王。
23約押負責統率以色列全軍；耶何耶大的兒子比拿雅統轄基利提人和比利提人； 24亞多蘭管理服勞役的；亞希律的兒子約沙法擔任史官； 25示法做書記；撒督和亞比亞他任祭司； 26雅珥人以拉做大衛的祭司。
1Blandt dem fra Nordriget var der en ondsindet mand ved navn Sheba, søn af Bikri af Benjamins stamme. Midt i skænderiet stødte Sheba i hornet og råbte: „Hvad skal vi med David? Han hører jo ikke til blandt os! Kom, alle jer fra Nordriget, lad os gå hjem!” 2Da forlod de alle David og fulgte efter Sheba, mens judæerne sluttede op om kongen og ledsagede ham fra Jordanfloden op til Jerusalem.
3Da David kom hjem, lod han de ti medhustruer, som havde boet i paladset under hans eksil, flytte til et bevogtet hus et andet sted. Der blev sørget for dem, men han havde aldrig mere noget med dem at gøre. De levede afsondret til deres dødsdag, som om de var enker.
Joab slår Amasa ihjel og nedkæmper Shebas oprør
4Derefter befalede kongen Amasa at mobilisere Judas hær og være tilbage inden tre dage. 5Amasa begav sig af sted for at samle tropperne, men det tog ham mere end de tre dage, kongen havde afsat til det. 6Da sagde kongen til Abishaj:
„Jeg er bange for, at Sheba bliver en større trussel for os, end Absalom var. Tag min livvagt og sæt efter ham, så han ikke når i sikkerhed i en befæstet by.”
7Straks satte Abishaj og Joab efter Sheba sammen med elitesoldaterne og kongens livvagt. 8-10Da de kom til den store sten i Gibeon, stod de pludselig ansigt til ansigt med Amasa. Joab var iført sin kampuniform og havde en daggert spændt i sit bælte. Da han nu gik hen imod Amasa for at hilse på ham, faldt daggerten ud af skeden. Han samlede den hurtigt op med venstre hånd. „Godt at se dig,” sagde han hjerteligt til Amasa, idet han trak ham i skægget med sin højre hånd under foregivende af at ville kysse ham på kinden. Men i det samme stødte han med sin venstre hånd daggerten i maven på den intetanende Amasa, så indvoldene væltede ud på jorden. Sådan gjorde Joab det af med Amasa i et eneste stød. Joab og hans bror Abishaj lod ham ligge på jorden, for de havde travlt med at forfølge Sheba.
11En af Joabs unge officerer stillede sig ved Amasas lig og råbte til soldaterne: „Hvis I er loyale overfor David og Joab, så slut jer til os!”
12Amasa lå imidlertid i en stor blodpøl midt på vejen, og da Joabs officerer så, at soldaterne stimlede sammen om ham, trak de liget væk fra vejen og dækkede det med en kappe. 13Så snart Amasa var blevet fjernet, fulgte krigerne med Joab i jagten på Sheba.
14-15I mellemtiden drog Sheba gennem hele Nordriget, hvor det lykkedes ham at få alle sine slægtninge til at slutte op om sig. De fulgte med ham til byen Abel-Bet-Ma’aka, hvor Joab og hans hær indhentede dem og belejrede byen. Joab byggede en vold omkring byen og begyndte en systematisk nedrivning af muren.
16Men i byen var der en klog kvinde, som gik op på muren og råbte: „Hør her! Sig til Joab, at han skal komme herhen. Jeg vil tale med ham.”
17Da Joab kom derhen, spurgte hun: „Er du Joab?”
„Ja,” svarede Joab.
18Så fortsatte hun: „Fra gammel tid har man sagt: ‚Søg råd i byen Abel!’ Hos os kunne man få gode råd og hjælp til at løse konflikter. 19Men nu er du ved at ødelægge en ældgammel, fredselskende by i Israel! Vil du virkelig ødelægge det, som tilhører Herren?”
20Joab svarede: „Nej, det vil jeg bestemt ikke! Jeg er ikke ude på at ødelægge jeres by. 21Jeg er kun ude efter en mand ved navn Sheba fra Efraims bjergland, for han har gjort oprør imod kong David. Hvis I vil udlevere ham til os, skal vi gerne lade jeres by være i fred.”
„Godt,” svarede kvinden, „så smider vi hans hoved over muren ned til jer.”
22Den kloge kvinde fik så byens indbyggere overtalt til at hugge hovedet af Sheba og kaste det over muren.
Derefter stødte Joab i hornet, så hæren trak sig tilbage, og alle krigerne vendte hjem, hver til sit. Joab selv vendte tilbage til kongen i Jerusalem.
23Joab blev så igen øverstkommanderende for Israels hær. Benaja, Jojadas søn, var chef for den kongelige livvagt; 24Adoniram havde opsynet med tvangsarbejderne; Joshafat, Ahiluds søn, var historiker og rigsarkivar; 25Sheva var statssekretær; Zadok og Ebjatar var præster i templet; 26og Ira fra Jair var hofpræst.
