愛之深責之切
1我已經決定了，下次到你們那裡時不再使大家憂傷。 2如果我使你們憂傷，那麼除了因我而憂傷的你們，還有誰能使我喜樂呢？ 3我曾為這事寫信給你們，免得我到你們那裡時，那些本該使我喜樂的人反而使我憂傷。我也深信你們會以我的喜樂為你們的喜樂。 4我萬分難過、淚流滿面地給你們寫了前一封信，並非要使你們憂傷，而是要你們明白我是多麼疼愛你們。
要饒恕犯罪的人
5那個令人痛心的人與其說使我憂傷，倒不如說使你們大家都有幾分憂傷。我只說幾分憂傷，是怕說得太重，他受不了。 6這樣的人受了眾人的譴責也就夠了。 7你們現在要饒恕他、安慰他，免得他憂傷過度而一蹶不振。 8我勸你們要讓他確實知道你們仍然愛他。 9為此，我也曾寫信給你們，想知道你們是否凡事順服。 10你們饒恕誰，我也饒恕誰。我若饒恕，是為了你們的緣故在基督面前饒恕的， 11免得撒旦乘虛而入，因為我們並非不知道牠的詭計。
基督的香氣
12我前往特羅亞傳揚基督的福音時，主為我打開了傳福音的大門。 13那時，因為沒有找到提多弟兄，我心裡不安，便辭別眾人來到馬其頓。
14感謝上帝！祂常常在基督裡率領我們走在凱旋的行列中，又藉著我們到處散發那因認識基督而有的香氣。 15不論是在得救的人當中還是在滅亡的人當中，對上帝來說，我們都是基督的馨香之氣。 16對滅亡的人而言，這香氣是叫人死亡的香氣；對得救的人來說，這香氣卻是叫人得生命的香氣。誰能擔當這樣的重任呢？ 17我們並不像許多人為了謀利而出賣上帝的道。我們是上帝差遣的，在上帝面前靠著基督誠誠實實地講道。
1Jeg besluttede altså, at jeg ikke ville aflægge endnu et smertefuldt besøg hos jer. 2Hvis jeg kom og gjorde jer kede af det, hvem skulle så gøre mig glad? Kan jeg forvente, at dem, jeg gør sørgmodige, skulle kunne opmuntre mig til gengæld? 3Altså skrev jeg et brev i stedet for. Jeg ville helst ikke komme til jer og risikere at blive nedtrykt i stedet for at blive opmuntret. Jeg er nemlig overbevist om, at I vil glæde jer over at kunne gøre mig glad. 4Jeg skrev det brev med meget uro i sindet, med tårer i øjnene og med et tungt hjerte. Jeg skrev det ikke for at gøre jer kede af det, men for at I kunne forstå, hvor meget jeg holder af jer.
Tilgiv ham, der svigtede
5Det er ikke mig, den pågældende mand har bragt sorg over, men det er stort set jer alle sammen. Det er vist ikke for meget sagt, er det? 6Men nu har han fået straf nok. 7I skal tilgive og trøste ham, ellers bliver han måske så modløs, at han går til grunde over det. 8Vis ham, at I elsker ham.
9En anden grund til at jeg skrev, var, at jeg ville sætte jeres lydighed på prøve. 10Når I tilgiver ham, gør jeg det også—hvis jeg da har noget at tilgive ham for. Jeg tilgiver ham for jeres skyld og i lydighed mod Kristus, 11så at Satan ikke skal overrumple os. Hans lumske handlemåde kender vi jo.
I triumftog for Kristus
12Da jeg ankom til Troas, havde jeg rig anledning til at forkynde budskabet om Kristus. 13Men jeg havde ikke fred i min ånd, fordi min kære medarbejder Titus endnu ikke var kommet tilbage med nyheder fra sit besøg hos jer. Derfor sagde jeg farvel til menigheden i Troas og rejste videre til Makedonien i håb om at møde ham der.
14Og Gud være lovet. Hvor vi end går, fører han os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret, og han bruger os til at bringe budskabet om ham ud til mennesker. 15Vi er som en duft af Kristus, der stiger op til ære for Gud, både overfor dem, der frelses, og overfor dem, der fortabes. 16De, der er på vej til fortabelsen, betragter os med afsky, og det fører dem i døden, men de, der er på vej til frelsen, opfanger duften af liv, og det fører dem ind i det evige liv. Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave? 17Vi er ikke som dem, der udnytter Guds ord til egen fordel. Nej, vi er sendt af Gud, og vi forkynder hans ord redeligt og sandt. Vi står jo til ansvar over for ham og taler de ord, vi har fra Kristus.
