1以利沙說：「你們要聽耶和華的話，耶和華說，『明天這個時候，在撒瑪利亞城門口，三公斤細麵粉只賣十一克銀子，六公斤大麥也賣十一克銀子。』」 2一個攙扶王的將領對上帝的僕人說：「即使耶和華打開天上的窗戶，也不可能發生這樣的事！」以利沙說：「你必親眼看見，卻吃不到。」
撒瑪利亞城獲救
3城門口有四個痲瘋病人，他們商量說：「我們為什麼坐在這裡等死呢？ 4如果我們進城，城裡正鬧饑荒，我們會餓死；但我們坐在這裡也是死，不如去投靠亞蘭軍。如果他們不殺我們，我們就能活命；如若不然，死就死吧！」 5傍晚時分，他們動身去亞蘭人的營地，到了營地外邊，卻發現人影全無。 6原來，主使亞蘭人聽見大隊人馬和戰車的聲音。他們以為以色列王雇用了赫人的諸王和埃及人的諸王來攻營， 7便在傍晚時分撇下帳篷、馬和驢，棄營而逃。 8那幾個痲瘋病人到了營地，走進一個帳篷，又吃又喝，把那裡的金銀和衣服拿走收藏起來，再回來進入另一個帳篷，把財物拿走收藏起來。
9後來，他們彼此說：「我們這樣做不對。今天是個報好消息的日子，我們卻不作聲。若等到天亮，我們會受懲罰的。走，我們給王報信去。」 10他們就去喊城門守衛，對他們說：「我們到了亞蘭人的營中，裡面不見人影也沒有人聲，只有拴著的馬和驢，帳篷依然在那裡。」 11城門守衛就高聲宣告消息，有人去稟告王。 12王連夜起來，對臣僕說：「我告訴你們是怎麼回事。亞蘭人知道我們正鬧饑荒，就故意離開軍營，埋伏在田野，等我們以色列人出城後，好活捉我們，並攻入城中。」
13一個臣僕說：「不如派人騎著城中僅存的五匹馬出去打探一下。反正他們和城中剩下的以色列人一樣快要死了。」 14他們預備了兩輛馬車，王便命人出去追蹤亞蘭軍、查明實情。 15探子一路追到約旦河，沿路看見到處都是亞蘭軍倉皇逃走時丟棄的衣服和裝備，便回去稟告王。 16於是，民眾出城搶掠亞蘭人的營地。那時，三公斤細麵粉只賣十一克銀子，六公斤大麥也只賣十一克銀子，正如耶和華所言。 17王派那位攙扶他的將領守在城門口維持秩序，那將領卻被湧出的人群踩死，應驗了上帝的僕人在王去見他時所說的話。 18上帝的僕人曾對王說：「明天這個時候，在撒瑪利亞城門口，三公斤細麵粉只賣十一克銀子，六公斤大麥也只賣十一克銀子。」
19但那將領對上帝的僕人說：「即使耶和華打開天上的窗戶，也不可能發生這樣的事！」上帝的僕人說：「你必親眼看見，卻吃不到。」 20這話果然應驗在他身上，他被人群踩死在城門口。
Belejringen ophører
1Men Elisa svarede kongen: „Herren siger, at i morgen ved denne tid har situationen ændret sig. Da skal en kurv fuld af det fineste hvedemel sælges på torvet for kun ét sølvstykke, og to kurve7,1 Ordret: „en sea mel for en shekel sølv og to sea byg for en shekel”. En sea var et rummål på lidt over 7 liter og en shekel vejede ca. 11 gram. byg for samme beløb.”
2Men kongens næstkommanderende svarede: „Umuligt. Om så Herren åbnede alle himlens sluser, ville det aldrig kunne ske.”
„Ikke?” svarede Elisa. „Det skal du få at se. Men du kommer ikke til selv at nyde godt af det.” Derefter tog de tilbage til byen.
3Uden for byporten sad der fire mænd, som på grund af en smitsom hudsygdom var forvist fra byen. „Hvorfor skal vi blive siddende her, til vi dør?” spurgte de hinanden. 4„Hvis vi bliver siddende med hænderne i skødet, dør vi af sult, og går vi tilbage til byen, dør vi også af sult. Så vi kan lige så godt overgive os og gå over til aramæerne. Det værste, der kan ske, er, at de slår os ihjel, men hvem ved, måske skåner de os.”
5I aftenskumringen gik de fire mænd hen mod den aramæiske lejr, men da de kom helt derhen, var der ikke en sjæl at se. 6Herren havde nemlig sørget for, at aramæerne hørte krigslarm, hestetramp og vognstøj, så det lød, som om en mægtig hær var på vej imod dem. „Det er Israels konge, der har fået forstærkning fra hittitterne og Egypten,” råbte de, 7og der gik panik i dem, så de flygtede med det samme og lod deres telte, heste, æsler og al provianten blive tilbage.
8Da de fire mænd nåede frem til lejren, gik de fra telt til telt og spiste og drak så meget, de kunne. De samlede alt det guld og sølv og tøj sammen, de kunne bære, og gemte det godt. 9Men så sagde de til hinanden: „Det er ikke rigtigt, det vi gør. Vi ligger inde med nogle utrolig gode nyheder. Hvis vi venter til i morgen med at bringe nyheden videre, er det vores skyld, hvis nogen af de udsultede folk i byen dør i nat. Kom, lad os straks gå tilbage og give besked til kongen.”
10Så gik de tilbage til byen og fortalte portvagterne, hvordan de var gået ud til den aramæiske lejr, og at lejren var rømmet. Hestene og æslerne stod bundne, og alt så beboet ud, men der var ingen mennesker at se. 11Portvagterne gav beskeden videre, og på den måde nåede den gode nyhed frem til kongens palads.
12Kongen sprang straks ud af sengen, men det var næsten for godt til at være sandt. Derfor sagde han til sine nærmeste officerer: „Aramæerne ved jo, at vi sulter. Det må være derfor, de har forladt deres lejr og nu ligger på lur på markerne i håb om, at vi lader os lokke ud af byen. Så slår de til, erobrer vores by og gør os til deres slaver.”
13„Men burde vi ikke alligevel sende nogle mænd ud og se efter?” spurgte en af officererne. „Lad os se, om der ikke skulle være bare fem heste tilbage i byen, man kan ride på. Hvis mændene skulle miste livet derved, er det vel ikke værre, end hvis de bliver i byen og dør af sult sammen med os andre.”
14Det lykkedes dem at finde to heste, så to ryttere blev sendt af sted for at se, hvad der var sket. 15De fandt en masse efterladt tøj og våben, som aramæerne havde smidt under deres flugt. Således var de i stand til at følge sporene hele vejen til Jordanfloden. Derefter vendte de tilbage og meldte det til kongen. 16Så skyndte Samarias indbyggere sig ud og plyndrede aramæernes lejr. På den måde gik det i opfyldelse, at en kurv hvedemel og to kurve byg den dag kunne købes for et sølvstykke, nøjagtig som Herren havde sagt.
17Kongen havde udpeget sin næstkommanderende til at holde kontrol med menneskemængden ved byporten, men da folk pressede på for at komme ud til den forladte lejr, blev han trampet ned og omkom i tumulten. Derved blev det ord opfyldt, som profeten havde sagt om ham den foregående dag, 18dengang han også forudsagde, at prisen på hvedemel og byg ville gå ned. 19Manden havde jo ved den lejlighed svaret, at det ikke kunne ske, om så Herren åbnede alle himlens sluser, og profeten havde svaret: „Det skal du få at se. Men du kommer ikke selv til at nyde godt af det.” 20Og sådan gik det. Han blev trampet ned i byporten og døde.
