以利亞戰勝巴力的先知
1旱災持續了三年。一天，耶和華吩咐以利亞說：「你去見亞哈。我要降雨在地上。」 2以利亞就去見亞哈。當時，撒瑪利亞正遭受嚴重的饑荒。 3-4亞哈的宮廷總管俄巴底非常敬畏耶和華，耶洗別屠殺耶和華的眾先知時，他救了一百名先知，把他們分別藏在兩個山洞裡，每洞五十人，並供應他們飲食。亞哈召見俄巴底， 5對他說：「我們去各地的水泉和河谷，也許可以找到草救活騾馬，不致喪失牲畜。」 6於是，亞哈和俄巴底分頭到不同地區尋找。
7俄巴底在路上遇見了以利亞，俄巴底認出了他，就俯伏在地上說：「你是我主以利亞嗎？」 8以利亞回答說：「我就是，你去告訴你主人我在這裡。」 9俄巴底說：「僕人犯了什麼罪，你竟叫我去亞哈那裡送死？ 10我憑你的上帝——永活的耶和華起誓，王派人到各邦各國尋找你，任何邦國若說你不在那裡，王就要他們起誓說真的找不到你。 11現在，你叫我去告訴我主人你在這裡， 12我離開你以後，不知道耶和華的靈會把你帶到哪裡。如果我去告訴亞哈，他來了卻找不到你，必定會殺我。然而，僕人自幼就敬畏耶和華。 13耶洗別屠殺耶和華的眾先知時，我把一百名先知分別藏在兩個山洞裡，每洞五十人，供應他們飲食。我主沒有聽說這事嗎？ 14現在，你要我去告訴我主人你在這裡，這是讓我去送死。」 15以利亞說：「我事奉的是永活的萬軍之耶和華，我憑祂起誓，我今天必出現在亞哈面前。」
16於是，俄巴底去稟告亞哈，亞哈就來找以利亞， 17見到以利亞後，就說：「給以色列帶來災禍的就是你嗎？」 18以利亞回答說：「給以色列帶來災禍的不是我，而是你和你父親家，因為你們拋棄耶和華的誡命，去隨從巴力。 19現在，你快派人去召集所有的以色列人到迦密山來見我，把巴力的四百五十名先知和耶洗別所供養的四百名亞舍拉的先知也帶來。」
20亞哈便派人把以色列人和那些先知招聚到迦密山。 21以利亞走到眾人面前說：「你們三心二意要到什麼時候呢？如果耶和華是上帝，你們當跟從祂；如果巴力是上帝，你們就跟從他吧！」他們都默不作聲。 22以利亞繼續對眾人說：「耶和華的先知現在只剩下我一人，巴力的先知卻有四百五十人。 23請給我們牽兩頭公牛來，巴力的先知可以選一頭，切成塊放在柴上，但不要點火；我會把另一頭公牛預備好，放在柴上，也不點火。 24然後，你們求告你們神明的名字，我求告耶和華，那聽禱告降下火來的就是上帝。」眾人非常贊同他的主意。 25以利亞對巴力的先知說：「你們人數眾多，可先選一頭公牛預備好，然後呼求你們的神明，但不可點火。」 26他們取了公牛預備好，然後從早上到正午不斷地呼求：「巴力啊，求你應允我們！」可是毫無動靜。他們又繞著自己築的祭壇跳個不停。
27中午時分，以利亞譏諷他們說：「喊大聲一點，他肯定是神明！也許他在沉思冥想，也許太忙了，也許出遊了，也許睡著了，需要人叫醒他！」 28於是，他們更加大聲呼求，並按自己的教規用刀槍自割自刺，直到身體流血。 29他們不斷地狂呼亂叫，直到獻晚祭的時候，仍然毫無動靜，沒有半點反應。
30以利亞把眾人召集到自己跟前，他重修已遭毀壞的耶和華的祭壇， 31拿了十二塊石頭分別代表雅各子孫的十二支派。耶和華曾經對雅各說：「你的名字要叫以色列。」 32以利亞就奉耶和華的名用那些石頭築了一座祭壇，又在壇的周圍挖了一條能盛十五升穀種的溝， 33然後在壇上擺好柴，把公牛切成塊放在柴上，對眾人說：「你們去打四桶水倒在祭物和柴上。」他們照做了。 34以利亞吩咐他們再倒一次，他們又倒了一次。以利亞又吩咐他們倒第三次，他們就倒了第三次。 35水流到壇的四周，溝裡也灌滿了。
36到了獻晚祭的時候，以利亞先知走到壇前禱告：「亞伯拉罕、以撒、以色列的上帝耶和華啊，求你今天讓這些人知道你是以色列的上帝，我是你的僕人，我是按你的命令做這一切事。 37耶和華啊，求你應允我，應允我，好讓眾人知道你耶和華是上帝，你要使他們回心轉意。」 38於是，耶和華降火燒盡了祭物、木柴、石頭、塵土，甚至溝裡的水。 39眾人看見這情景，都俯伏在地高呼：「耶和華是上帝！耶和華是上帝！」 40以利亞對他們說：「抓住巴力的先知，別放走一個人！」眾人就抓住他們，以利亞把他們帶到基順河邊，在那裡殺了他們。
上帝降雨
41以利亞對亞哈說：「你去吃喝吧，因為我已聽見大雨將臨的聲音。」 42亞哈就去吃喝。以利亞上到迦密山頂，跪在地上，臉伏在雙膝之間。 43他吩咐僕人：「你去向海的方向觀看。」僕人就去觀看，然後說：「什麼也沒有。」以利亞又讓他去觀看，前後共七次。 44第七次，僕人說：「我看見一朵手掌那麼大的雲從海裡升起來了。」以利亞便吩咐他：「你去告訴亞哈，叫他套車下山，免得被雨阻擋。」 45霎時間，天上烏雲密佈，狂風大作，下起大雨。亞哈坐著馬車回耶斯列。 46耶和華的靈降在以利亞身上，他就束上腰帶，飛奔回城，在亞哈之前到達耶斯列的城門。
Elias vender tilbage til kong Ahab
1I tørkens tredje år sagde Herren til Elias: „Opsøg kong Ahab og sig til ham, at det ikke varer længe, før jeg sender regn igen.” 2-5Så tog Elias af sted for at finde Ahab.
Ahab havde en hofchef ved navn Obadja, som var en mand, der virkelig havde ærefrygt for Herren. Engang, da Jezabel havde forsøgt at udrydde alle Herrens profeter, havde Obadja skjult 100 af dem i to huler, 50 i hver, og han havde sørget for mad og drikke til dem.
Hungersnøden i Samaria var efterhånden blevet helt ulidelig. Derfor tilkaldte Ahab Obadja og sagde til ham: „Vi bliver nødt til at rejse rundt i landet til alle bække og kildevæld for om muligt at finde græsning til mine heste og muldyr. Ellers bliver vi nødt til at aflive nogle af dem!” 6Så fordelte de opgaven imellem sig og tog af sted i hver sin retning.
7Mens Obadja nu vandrede af sted, stod Elias pludselig foran ham. Obadja genkendte ham og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden i ærbødighed.
„Er det virkelig dig, Elias, min herre?”
8„Ja, det er mig,” svarede Elias. „Gå hen til kongen og sig, at jeg vil tale med ham.”
9„Åh nej, herre,” indvendte Obadja. „Hvad har jeg dog gjort? Vil du have mig slået ihjel? 10Du kan tro, kongen har sendt bud overalt—selv til nabolandene—for at lede efter dig. Og når folk sagde, de ikke havde set dig, tvang han dem til at sværge på det. 11Nu står du så her og siger: ‚Sig til kongen, at Elias er her!’ 12Hvad nu hvis Herrens Ånd pludselig bortrykker dig til et sted, jeg ikke kender? Når jeg så melder kong Ahab, at jeg ved, hvor du er, og når kongen så alligevel ikke kan finde dig, så slår han mig ihjel. Det synes jeg ikke, jeg fortjener, for jeg har hele mit liv tjent Herren. 13Har du ikke hørt, hvad jeg gjorde, dengang Jezabel ville slå alle Herrens profeter ihjel, hvordan jeg skjulte 100 af dem i to huler og kom med mad og drikke til dem? 14Og nu siger du: ‚Sig til kongen, at Elias er her!’—Åh nej, han slår mig ihjel!”
15Elias svarede: „Så sandt Herren lever, den almægtige Gud, som jeg tjener, jeg vil mødes med Ahab i dag!”
Styrkeprøven på Karmels bjerg
16Så tog Obadja af sted for at fortælle Ahab, at Elias var kommet, og Ahab gik ham i møde.
17„Er det virkelig dig, din ulykkesfugl?” udbrød Ahab ved synet af Elias. „Det er jo dig, vi kan takke for al den elendighed!”
18„Nej, den elendighed kan du takke dig selv for,” svarede Elias, „for det er dig og din fars slægt, der nægter at adlyde Herrens befalinger, fordi I hellere vil dyrke Ba’al. 19Men hør nu her! Du skal kalde hele Israels folk sammen på Karmels bjerg. Der vil jeg mødes med dem og de 450 ba’alsprofeter og de 400 Asheraprofeter, som Jezabel har ansat.”
20Ahab indkaldte så hele folket og alle sine profeter til at samles på Karmels bjerg.
21Elias stillede sig op foran hele forsamlingen og råbte: „Hvor længe vil I stå med et ben i hver lejr? Hvis I mener, at Herren er den sande Gud, så bring jeres ofre til ham, men mener I, det er Ba’al, så bring jeres ofre til ham.” Der var dødstille.
22Så fortsatte Elias: „Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er 450 ba’alsprofeter. 23Men lad os nu få fat i to ungtyre. Så skal Ba’als profeter vælge, hvilken af dem de vil have. Derpå skal de partere den og lægge den oven på brændet på Ba’als alter. Men de må ikke tænde ild! Derefter gør jeg den anden tyr i stand og lægger den oven på brændet på Herrens alter—uden at tænde ild! 24Så skal I bede til jeres gud, mens jeg vil bede til Herren. Den gud, der svarer ved at sende ild fra himlen og antænde brændet på sit alter, er den sande Gud!”
Hele forsamlingen syntes godt om det forslag. 25Så vendte Elias sig mod ba’alsprofeterne. „I kan begynde, siden I er de fleste,” sagde han. „Vælg jeres tyr, gør den i stand og bed til jeres gud. Men I må ikke sætte ild til brændet!”
26Så tog de den ene tyr, gjorde den i stand og lagde den på Ba’als alter, og fra morgen til middag råbte de på Ba’al. „Åh Ba’al, hør os!” råbte de, men der hørtes ikke en lyd, og der skete ingen verdens ting. Så dansede og hoppede de rundt om alteret, til de var helt udmattede.
27Ved middagstid begyndte Elias at håne dem. „I må råbe noget højere!” sagde han. „Det er jo en gud, I skal råbe op! Enten sidder han og filosoferer, eller han er gået på toilettet, eller han er ude at rejse. Måske er han faldet i søvn, så han først lige skal vågne?”
28Så råbte de endnu højere og skar sig selv med sværd og spyd, til blodet flød, sådan som de havde for vane i deres ritualer. 29De fortsatte med deres desperate råben og skrigen til langt ud på eftermiddagen, men der var stadig intet svar—ikke en lyd!
30Til sidst råbte Elias til folket: „Kom herover til mig!” Og mens hele forsamlingen flokkedes om ham, gav han sig til at genopbygge Herrens alter, som var blevet revet ned. 31Han udvalgte sig 12 sten, der skulle symbolisere de 12 stammer, efterkommerne af Jakobs 12 sønner, ham, som Herren selv havde givet navnet Israel.18,31 Når der her nævnes ordet „Israel” i forbindelse med første gang, Herren gav Jakob dette navn, tænkes der sikkert på ordets betydning, som menes at være: „Han udfordrer Gud”. Jf. 1.Mos. 32,29. 32Med disse sten genopbyggede han alteret. Derefter gravede han en rende rundt om alteret, 33lagde brændet til rette, parterede ungtyren og lagde kødet oven på alterbrændet.
34„Fyld fire krukker med vand,” sagde han så, „og øs vandet over brændofferet og brændet!”
Da det var gjort, sagde han: „Én gang til!” Så gjorde de det igen. „Og så en sidste gang!” sagde han. Så hældte de vand over for tredje gang 35med det resultat, at vandet drev ned ad alteret og fyldte renden rundt om.
36På det tidspunkt hvor man bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: „Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, lad det i dag blive klart for enhver, at du er Israels Gud, og at jeg som din tjener har gjort det her på din befaling! 37Herre, hør min bøn! Svar mig, så dette folk kan forstå, at du er deres Gud, og at du ønsker at føre dem tilbage til dig!”
38Da faldt Herrens ild fra himlen og fortærede brændofferet, brændet, stenene og jorden rundt om, ja selv vandet i renden slikkede ilden op!
39Hele folket så det, og de kastede sig ned med ansigtet mod jorden og råbte: „Herren er Gud! Herren er Gud!”
40„Grib alle ba’alsprofeterne!” beordrede Elias. „Lad ingen undslippe!” Da de var pågrebet, lod Elias dem føre ned til Kishonbækken, hvor han slog dem ihjel.
Elias venter på regn
41Derefter sagde Elias til Ahab: „Nu kan du godt give dig til at spise og drikke, for jeg hører susen af et mægtigt regnvejr!”
42Det gjorde Ahab så, mens Elias gik op på toppen af Karmels bjerg og lagde sig på knæ på jorden med ansigtet mellem knæene. 43„Gå hen og se ud over havet!” sagde han til sin tjener. Tjeneren gjorde, som han fik besked på, men han kom hurtigt tilbage. „Der er ikke noget at se!” sagde han. Syv gange bad Elias ham gå hen og spejde ud over havet. De første seks gange kom tjeneren tilbage uden at kunne se noget tegn på regn, 44men den syvende gang sagde tjeneren: „Nu kan jeg se en lille sky i horisonten; den er på størrelse med en hånd!”
Da udbrød Elias: „Skynd dig hen til kong Ahab og sig, at han skal spænde for sin vogn og skynde sig hjem, før regnen forhindrer ham i at komme ned fra bjerget.”
45Kort efter var himlen sort af regnskyer, og det blæste op til storm. Ahab steg op i sin vogn og kørte af sted mod Jizre’el. 46Men Herren gav Elias ekstra styrke, så han løb foran Ahabs vogn hele vejen til Jizre’el.
