上帝賜摩西能力
1摩西回答說：「他們不會相信我或聽我的話，他們會說，『耶和華根本沒有向你顯現。』」 2耶和華對摩西說：「你手裡拿的是什麼？」摩西說：「是一根手杖。」 3耶和華說：「把它丟在地上！」於是，摩西把杖丟在地上，杖變成了一條蛇。摩西連忙跑開。 4耶和華說：「你伸手抓住牠的尾巴！」摩西就伸手抓蛇的尾巴，蛇在他手中變回了杖。 5耶和華說：「這樣，他們就會相信他們祖先的上帝耶和華，就是亞伯拉罕、以撒和雅各的上帝，曾經向你顯現。」
6耶和華又說：「把手放進懷裡。」摩西把手放進懷裡，手抽出來的時候，竟患了痲瘋病，像雪一樣白。 7耶和華說：「再把手放進懷裡。」摩西又把手放進懷裡，這次再抽出來的時候，手已經復原，跟其他地方的皮肉一樣。 8耶和華說：「縱然他們不聽你的話，不信第一個神蹟，也必定相信第二個神蹟。 9如果他們兩個神蹟都不相信，還是不聽你的話，你就從尼羅河裡取些水來倒在旱地上，那水就會在旱地上變成血。」
10摩西對耶和華說：「主啊！我向來不善言辭，即使你對僕人說話以後，我還是不善言辭，因為我是個拙口笨舌的人。」 11耶和華對他說：「是誰造人的口舌？是誰使人變成啞巴或聾子？是誰使人目明或眼瞎？不都是我耶和華嗎？ 12去吧！我必賜給你口才，指示你說什麼話。」 13但是摩西說：「主啊，請派其他人去吧。」 14耶和華向摩西發怒說：「利未人亞倫不是你哥哥嗎？他是個能言善辯的人，正要來迎接你。他見到你一定很歡喜。 15你要把該說的話傳給他，我會賜你們口才，教你們如何行事。 16他要替你向百姓說話，做你的發言人，你對他來說就像上帝一樣。 17你要把手杖帶在身邊，以便行神蹟。」
18摩西回到家裡，對他的岳父葉忒羅說：「求你讓我回埃及去探望我的親人，看看他們是否在世。」葉忒羅說：「你平安地去吧。」 19耶和華在米甸對摩西說：「你只管放心回埃及去，想害你性命的人都已經死了。」 20於是，摩西拿著上帝的杖，帶著妻子和兒子騎驢返回埃及。 21耶和華對摩西說：「你到了埃及，見到法老的時候，務要照我賜給你的能力在法老面前行神蹟。但我要使他的心剛硬，他必不讓百姓離開。 22那時，你就告訴法老，『耶和華說，以色列是我的長子， 23我對你說過讓我的長子出去事奉我，但你執意不肯。看啊，我要殺你的長子。』」
24摩西在途中夜宿的時候，耶和華遇見摩西，想要殺他。 25他的妻子西坡拉拿起鋒利的火石，割下兒子的包皮，放在摩西腳前，說：「你真是我的血郎。」 26這樣，耶和華才沒殺他。當時，西坡拉說「血郎」是指割禮一事。
27耶和華對亞倫說：「你到曠野去迎接摩西。」他就在上帝的山上遇見摩西，並親吻他。 28摩西把耶和華吩咐他的以及要他行的神蹟都告訴了亞倫。 29摩西和亞倫一起回去招聚以色列的眾長老， 30亞倫把耶和華對摩西的吩咐詳細地告訴他們。摩西又在百姓面前行了那些神蹟， 31百姓相信了。以色列人聽見耶和華眷顧他們、看到了他們的苦難，都俯伏敬拜祂。
Moses får autoritet til at udføre mirakler
1„Jamen, hvad nu hvis Israels ledere ikke vil høre på mig?” indvendte Moses. „Hvad nu, hvis de ikke vil tro på, at Herren har vist sig for mig?”
2„Hvad har du der i din hånd?” spurgte Herren ham.
„Min hyrdestav,” svarede Moses.
3„Smid den på jorden,” sagde Herren. Da Moses smed staven på jorden, blev den til en slange, og han løb forskrækket væk fra den.
4Men Herren råbte til ham: „Grib den i halen!” Så greb Moses den i halen, og straks blev den igen til en hyrdestav i hans hånd.
5„Det skal nok overbevise israelitterne om, at det er deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, der har vist sig for dig,” sagde Herren. 6„Stik nu din hånd ind på brystet under kjortlen!” Moses adlød, og da han trak hånden ud igen, var den hvid af spedalskhed. 7„Stik hånden ind på brystet igen,” fortsatte Herren. Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den fuldstændig normal igen.
8„Hvis de tvivler efter at have set det første mirakel, vil de blive overbevist af det andet,” sagde Herren. 9„Men hvis de stadig ikke tror dig, skal du tage lidt vand fra Nilen og hælde det ud på den tørre jord. Når du gør det, bliver vandet til blod.”
10Men Moses havde flere indvendinger: „Jamen Herre, jeg er ikke god til at tale. Det har jeg aldrig været—og det er jeg heller ikke nu, efter at du har talt til mig. Jeg famler efter ordene.”
11„Hvem skabte menneskets mund?” spurgte Herren. „Har jeg ikke magt til at gøre et menneske i stand til at tale eller ikke at tale, til at se eller ikke at se, til at høre eller ikke at høre? 12Gå nu og gør, som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig til at sige de rette ord—ja, jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige.”
13Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!”
14Så blev Herren vred på Moses. „Hør her,” sagde han, „jeg ved, at din bror, levitten Aron, kan tale for sig. Han er i øvrigt på vej for at møde dig, og han bliver glad for at se dig igen. 15Jeg vil tale til dig, og hvad jeg fortæller dig, skal du sige videre til ham og således lægge ham ordene i munden. Jeg vil være med jer og fortælle jer, hvad I skal gøre. 16Aron skal tale til folket på dine vegne, som om han var din mund, og du skal fortælle ham, hvad han skal sige, så du taler til ham på mine vegne. 17Husk at tage din hyrdestav med, så du kan udføre de mirakler, jeg har vist dig.”
Moses vender tilbage til Egypten
18Så gik Moses hjem til sin svigerfar Jetro og sagde: „Jeg vil gerne rejse tilbage til Egypten og besøge min familie og se om de lever endnu.”
„Gå du blot, og fred være med dig,” svarede Jetro.
19Inden Moses forlod Midjan, sagde Herren til ham: „Du skal ikke være bange for at vende tilbage til Egypten, for alle de mænd, der var ude efter at slå dig ihjel, er nu døde.” 20Så hjalp Moses sin kone med de to små børn4,20 Teksten siger kun „hans sønner”. Formodentlig er Moses’ anden søn, Eliezer, allerede født på dette tidspunkt. Jf. kap. 18,2-3. op på et æsel og de begav sig alle af sted mod Egypten. Og han havde hyrdestaven—Guds stav—i hånden.
21Undervejs gentog Herren sine instruktioner til Moses: „Når du ankommer til Egypten, skal du gå til Farao og udføre de mirakler, jeg har givet dig magt til at udføre. Men jeg vil gøre ham stædig, så han ikke vil lade israelitterne rejse. 22Da skal du sige til ham: ‚Herren siger: Israels folk er som min førstefødte søn. 23Jeg har befalet dig at lade dem rejse, så de kan tilbede mig. Siden du har nægtet det, vil jeg slå din førstefødte søn ihjel.’ ”
24Et sted på vejen, hvor de overnattede, konfronterede Herren ham4,24 Teksten gør det ikke helt klart, om det er Moses selv, Gud var på vej til at dræbe, eller Moses’ søn. Sønnen var åbenbart ikke blevet omskåret, måske på grund af landflygtigheden, måske af hensyn til moderen, som ikke hørte til Israels folk. Moses havde dermed brudt Abrahamspagten, og Gud havde sagt, at enhver, som ikke blev omskåret, skulle udryddes af folket. og ville dræbe ham. 25Da tog Zippora en flintekniv, afskar sin søns forhud og kastede den for Moses’ fødder. „Du er blevet mig en blodig ægtemand,” sagde hun. 26Så lod Herren ham være i fred. (Med udtrykket „blodig ægtemand” hentydede hun til omskærelsen.)
27Herren havde tidligere sagt til Aron: „Gå Moses i møde i ørkenen!” Så tog Aron af sted og mødte Moses ved Guds bjerg, Horeb, og de omfavnede hinanden og kyssede hinanden på kinden.
28Moses fortalte Aron om det budskab, Herren havde givet ham, og om miraklerne, Herren havde befalet ham at udføre.
29Da Moses og Aron ankom til Egypten, samlede de israelitternes ledere, 30og Aron fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses, og Moses udførte miraklerne for øjnene af dem. 31Det overbeviste dem, og da de hørte, at Herren ikke havde glemt sit folk, men havde dyb medfølelse for dem midt i deres elendighed, knælede de med ansigtet mod jorden i ærefrygt for Herren.
