提摩太加入福音事工
1保羅來到特庇，然後又到路司得。那裡有個門徒名叫提摩太，母親是信主的猶太人，父親是希臘人。 2路司得和以哥念的弟兄姊妹都稱讚提摩太。 3保羅打算帶提摩太去傳福音。因為當地的猶太人都知道提摩太的父親是希臘人，保羅就給提摩太行了割禮。 4他們走遍各城，把耶路撒冷的使徒和長老所定下的規條教導當地的門徒遵守。 5這樣，眾教會在信仰上得到堅固，人數天天都在增加。
馬其頓人的呼求
6由於聖靈阻止他們到亞細亞傳福音，他們便經過弗呂迦和加拉太地區， 7來到每西亞的邊界，正要進入庇推尼地區，耶穌的靈又加以攔阻。 8他們就越過每西亞，下到特羅亞。 9當天晚上，保羅在異象中看見一個馬其頓人站在那裡懇求他：「請到馬其頓來幫助我們！」
10保羅見了這個異象，確信是上帝呼召我們16·10 本書作者路加此時加入保羅的行列，故改用第一人稱複數「我們」。到馬其頓去傳福音，就立刻準備動身。 11我們從特羅亞啟航，直接駛往撒摩特喇，第二天抵達尼亞坡里， 12再從那裡來到腓立比。腓立比是馬其頓的主要城市，是羅馬帝國的殖民地。我們在那裡住了幾天。 13安息日那天，我們到城外的河邊，知道那裡有一個禱告的地方，就坐下來，向已經聚集的婦女講道。 14聽眾中有個賣紫色布匹的婦人名叫呂底亞，是推雅推喇城的人，向來敬拜上帝。上帝開啟她的心，她便留心聽保羅講道。 15呂底亞和家人接受洗禮之後，極力邀請我們，說：「如果你們認為我是真心信主的話，請來我家住。」於是強留我們住下。
保羅和西拉入獄
16一天，我們又去河邊那個禱告的地方，途中遇到一個被巫鬼附身的女奴。她用占卜為她的主人們賺了不少錢。 17她跟著保羅和我們大喊大叫：「這些人是至高上帝的奴僕，是來向你們宣講得救之道的。」 18一連幾天，她都這樣喊叫。保羅不勝其煩，就轉過身來斥責那鬼：「我奉耶穌基督的名命令你從她身上出來！」那鬼立刻從她身上出去了。
19她的主人們眼見財路斷絕了，就把保羅和西拉揪住，拖到廣場去見官長。 20他們在官長面前控告保羅和西拉，說：「這些是猶太人，竟擾亂我們的城市， 21宣揚我們羅馬人不可接受或實行的風俗。」 22於是，大家都一起攻擊他們，官長下令剝掉他們的衣服，杖打他們。 23他們被毒打一頓，又被關進監獄，官長命獄卒嚴密看守。 24獄卒接到命令後把他們關進內牢，雙腳上了枷鎖。
25半夜，保羅和西拉禱告、唱詩讚美上帝，其他的囚犯都側耳傾聽。 26突然間發生大地震，整座監獄的地基都搖動起來，牢門立刻全開了，囚犯的鎖鏈也都鬆開了。 27獄卒驚醒後，看見牢門盡開，以為囚犯已經逃走了，就想拔刀自殺。 28保羅見狀，大聲喝止：「不要傷害自己，我們都在這裡！」
29獄卒叫人拿燈過來，衝進內牢，戰戰兢兢地俯伏在保羅和西拉面前。 30獄卒領他們出來後問道：「兩位先生，我該怎樣做才能得救？」
31他們說：「要信主耶穌，你和你一家就必定得救。」 32於是保羅和西拉向獄卒和他全家傳講主的道。 33當晚，獄卒把二人帶去，為他們清洗傷口。他一家老小都接受了洗禮。 34他請二人到家裡吃飯，他和全家人充滿了喜樂，因為都信了上帝。
35第二天早上，官長派差役來，說：「把他們放了。」 36獄卒轉告保羅說：「官長下令釋放你們，現在你們可以平安地走了。」 37保羅卻說：「我們是羅馬公民，他們不經審訊就當眾打我們，又把我們關進牢裡，現在卻想偷偷打發掉我們嗎？這樣不行，叫他們親自來領我們出去！」
38差役回報官長。官長得知保羅和西拉都是羅馬公民，非常害怕， 39連忙到獄中向他們道歉，領他們出監，又央求他們離開腓立比。 40二人離開監獄，來到呂底亞家中，見了弟兄姊妹，勸勉一番之後，便離開了那裡。
Paulus udvælger Timoteus som sin discipel
1Paulus og Silas fortsatte rejsen, og efter et kort ophold i Derbe ankom de til Lystra. Her traf de en discipel, der hed Timoteus. Selv om hans far var græker, blev han regnet for at være jøde, fordi hans mor var jøde. 2Timoteus havde et godt omdømme blandt lederne af menighederne både i Lystra og Ikonion, 3så Paulus ville gerne have ham med på den videre rejse. Han fik Timoteus omskåret, inden de tog af sted, af hensyn til de mange jøder, de kom i kontakt med. De vidste nemlig alle, at han ikke var blevet omskåret på grund af sin græske far.
4De rejste nu fra by til by, og de brugte anledningen til at forklare de lokale menigheder de regler, som apostlene og menighedens ledere i Jerusalem havde besluttet, at de burde overholde. 5Ved den undervisning og opmuntring, menighederne modtog fra Paulus og Silas, blev de styrket i troen og voksede dagligt i antal.
6Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien. 7Da de nærmede sig grænsen til det område, der hed Mysien,16,7 Et område i den nordlige del af provinsen Asien, som de havde fået besked på ikke at forkynde deres budskab i. overvejede de at fortsætte mod nord ind i provinsen Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke. 8I stedet rejste de mod vest tværs gennem Mysien og nåede til havnebyen Troas.
Paulus’ syn og kaldet til Makedonien
9En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien,16,9 Makedonien er den nordligste provins i det nuværende Grækenland, syd for det land, der i dag hedder Makedonien. som stod og kaldte indtrængende på ham: „Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han. 10Efter det syn forsøgte vi16,10 Her skifter Lukas til „vi” i sin beretning, så han må have sluttet sig til Paulus og de andre her i Troas. med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus. 11Vi gik om bord i et skib i Troas og nåede den første dag frem til øen Samotrake. Den næste dag ankom vi til havnebyen Neapolis i Makedonien. 12Derfra fortsatte vi til fods til Filippi, der er en romersk koloni og den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage.
En menighed grundlægges i Filippi
13På sabbatten gik vi et lille stykke uden for byen langs med en flod, hvor vi mente, jøderne plejede at mødes til bøn. Vi satte os ned og begyndte at tale til de kvinder, der var kommet. 14En af dem hed Lydia. Hun var fra Tyatira og handlede med kostbare purpurklæder. Hun havde antaget den jødiske tro, og mens hun lyttede til Paulus, åbnede Herren hendes hjerte, så hun tog ordene til sig. 15Sammen med hele sin husstand blev hun døbt, hvorefter hun indbød os som sine gæster. „Hvis I virkelig tror på, at jeg nu hører Herren til,” sagde hun, „så må I også komme og bo i mit hus i nogle dage.” På den måde overtalte hun os.
Paulus uddriver en spådomsånd
16Da vi en dag var på vej ned til det sted ved floden, hvor de samledes til bøn, mødte vi en slavinde, der havde en spådomsånd i sig. Hendes herrer tjente mange penge på grund af hendes evne til at spå. 17Hun fulgte i hælene på os og råbte: „Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de er kommet for at forkynde jer vejen til frelse!” 18Det gentog sig i mange dage, og til sidst blev det Paulus for meget. Han vendte sig om og talte direkte til dæmonen i hende: „Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at forsvinde ud af hende!” I samme øjeblik forlod den hende.
19Hendes herrer blev vrede over, at de nu havde mistet deres indtægtskilde, så de greb fat i Paulus og Silas og slæbte dem for dommerne på byens torv. 20„De her mennesker skaber oprør i vores by,” sagde de. 21„De er jøder, og de lærer folk skikke, som vi romere ikke kan godtage og bestemt ikke kan rette os efter.”
En fangevogter og hans husstand bliver frelst
22Mængden tilsluttede sig anklagen mod Paulus og Silas. Dommerne gav ordre til, at tøjet skulle rives af dem, og at de skulle prygles med knipler. 23Efter at de var gennembanket, blev de kastet i fængsel, og fangevogteren fik strenge ordrer til at sørge for, at de ikke undslap. 24Han tog ingen chancer, men kastede dem i den inderste celle og spændte deres fødder fast i nogle tunge træblokke.
25Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. 26Pludselig blev fængslet gennemrystet af et kraftigt jordskælv, så det rystede i sin grundvold. I samme øjeblik sprang fængselsdørene op, og alle lænkerne faldt af fangerne. 27Fangevogteren vågnede med et sæt, og da han så fængslets døre stå på vid gab, troede han, at fangerne var stukket af, og han greb sit sværd for at begå selvmord.16,27 Hvis en fange undslap, blev fangevogteren som regel henrettet. 28Men Paulus råbte til ham: „Stands! Gør ikke dig selv fortræd! Vi er her jo alle sammen!” 29Rystende af angst råbte fangevogteren: „En fakkel! Kom med en fakkel!” hvorpå han styrtede ind i fængslet og kastede sig ned foran Paulus og Silas. 30Så førte han dem udenfor og spurgte: „Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” 31„Hvis du tager imod Jesus som din Herre, bliver du frelst,” svarede de. „Det gælder både dig og din husstand.”
32Så forkyndte Paulus og Silas om Jesus både til ham og til de andre, der hørte til husstanden. 33Selv om det var midt om natten, gik fangevogteren i gang med at rense deres sår, og straks efter blev han og hele hans husstand døbt. 34Da det var sket, tog han Paulus og Silas med ind i sit hus og serverede mad for dem, og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud.
35Næste morgen sendte dommerne nogle betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd. 36Fangevogteren førte dem hen til Paulus i hans celle og sagde: „Dommerne har sendt besked om, at I skal løslades. Derfor er I fri til at rejse videre i fred.” 37Men Paulus svarede: „Til trods for at vi er romerske statsborgere, er vi offentligt og uden dom blevet gennembanket og kastet i fængsel. Og nu vil man så hemmeligt sende os bort. Nej, lad dommerne selv komme herhen og føre os ud af fængslet.” 38Betjentene gik tilbage med den besked. Da dommerne hørte, at de var romerske statsborgere, blev de bange. 39De kom derfor hen til fængslet og gav dem en undskyldning, hvorefter de førte dem ud af fængslet med en opfordring til at forlade byen. 40Men Paulus og Silas gik først tilbage til Lydias hus, hvor de samledes med de troende og opmuntrede dem til at holde fast ved troen. Derpå fortsatte de deres rejse.
