以斯拉的禱告
1這些事以後，眾首領來告訴我說：「以色列民眾、祭司和利未人還沒有與當地各族分開，他們仍隨從迦南人、赫人、比利洗人、耶布斯人、亞捫人、摩押人、埃及人和亞摩利人的可憎行為。 2他們為自己和自己的兒子娶這些人的女兒為妻，使聖潔的民族與當地的人混雜。首領和官員是這種不忠之事的罪魁。」 3一聽到這些，我便撕裂衣服和外袍，拔掉頭髮和鬍鬚，驚懼地坐下。 4聽了以色列上帝的話而戰抖的人都聚集在我周圍，因為流亡歸來的人不忠。我驚懼地坐在那裡，直到獻晚祭的時候。
5獻晚祭的時候，我滿懷憂傷地起來，穿著那撕裂的衣服和外袍，雙膝跪下，向我的上帝耶和華伸出雙手， 6說：「我的上帝啊，我羞愧難當，不敢抬頭看你，因為我們的惡行滅頂，我們的罪惡滔天。 7從我們的祖先開始到現在，我們罪惡深重。由於我們的罪惡，我們、我們的君王和祭司都落在外邦君王的手中，被他們殺害、俘虜、搶掠和羞辱，如同今天的光景。 8但如今我們的上帝耶和華暫且施恩於我們，為我們存留一些餘民，使我們安然住在這聖潔之地。你使我們眼睛明亮，在我們受奴役時賜給我們一點生機。 9雖然我們是奴隸，我們的上帝卻沒有離棄受奴役的我們，祂在波斯眾王面前施恩於我們，使我們復興、得以重建毀壞的上帝的殿，讓我們在猶大和耶路撒冷有護牆。
10「如今，我們的上帝啊，事已至此，我們還能說什麼呢？因為我們背棄了你的誡命， 11就是你藉著你的僕人——眾先知給我們的吩咐，『你們將要佔領的那片土地被當地人的污穢玷污，他們的可憎行徑使那裡充滿污穢。 12所以不要讓你們的女兒嫁給他們的兒子，也不要讓你們的兒子娶他們的女兒。永不可為他們謀求平安和好處。這樣，你們就可強盛，吃那裡的美好出產，也可將那地方留給你們的子孫作為永久的產業。』
13「雖然因為我們的惡行和大罪，這一切事情臨到我們，但我們的上帝啊，你給我們的懲罰比我們該受的輕多了，你還施恩給我們留下這些餘民。 14我們豈能再違背你的誡命，與這些行為可憎的人通婚？若我們這樣行，你豈不發怒毀滅我們，使我們無一倖免嗎？ 15以色列的上帝耶和華啊，你是公義的，所以我們這些餘民今天才得以倖存。看啊，我們在你面前身負罪惡，因而無人能在你面前站立得住。」
Ezras reaktion på de blandede ægteskaber
1Kort tid efter kom Judas ledere til mig og fortalte, at folket og endda nogle af præsterne og levitterne ikke havde holdt sig adskilt fra de kana’anæere, hittitter, perizzitter, jebusitter, ammonitter, moabitter, egyptere og amoritter, som boede i landet, og at de havde antaget nogle af deres afskyelige skikke. 2Judæiske mænd havde indgået ægteskab med kvinder fra disse gudløse folkeslag, og de havde tilladt deres sønner at gifte sig med piger fra disse folk. Derved var Guds hellige folk blevet urent, og lederne havde oven i købet været de første til at være utro mod Herren.
3Da jeg hørte det, flængede jeg i fortvivlelse mit tøj, rev mig i håret og skægget og satte mig ned, stum af sorg og smerte. 4De, som havde dyb respekt for Israels Guds befalinger til sit folk, og som frygtede Guds straf på grund af den synd, som var begået, kom og sad hos mig. Sådan sad vi overvældet af sorg, indtil det var tid at bringe aftenofferet. 5Så rejste jeg mig i mit flængede tøj, og skamfuld vendte jeg mig til Herren. Jeg faldt på knæ, løftede hænderne til Herren, min Gud, 6og råbte: „Åh min Gud, jeg skammer mig over at løfte mit ansigt til dig, for vi står i synd til halsen, vores synd er himmelråbende. 7Vores folks historie er fra ende til anden en sørgelig beretning om synd og frafald, og derfor blev vi og vores konger og præster konstant overfaldet, plyndret, sendt i eksil og hånet af ugudelige konger lige til i dag. 8Men nu har vi oplevet din nåde, idet du har ladet den lille rest, der er tilbage af os, undslippe slaveriet og endnu engang bosætte os i det hellige land. Du har tændt håbets lys i vores øjne og givet os nyt mod efter vores slavetilværelse. 9Selvom vi var slaver, svigtede du os ikke, men gjorde de persiske konger venligt stemt over for os. Du gav os kræfter til at genopbygge templet og opnå din beskyttelse i Jerusalem og Judas land.
10Men hvad skal vi nu gøre, Herre? Endnu en gang har vi vendt os bort fra dig og har overtrådt dine befalinger. 11Profeterne advarede os på forhånd om, at det land, vi skulle tage i besiddelse, var forurenet af den tidligere befolknings afskyelige skikke og fuldt af ugudelighed fra ende til anden. 12Du advarede os imod at lade vores børn indgå ægteskab med deres børn, og imod at lade os besnære af deres form for velstand. Du lovede, at hvis vi adlød dig, ville vi blive en stærk nation, og vi og vores efterkommere ville for altid få lov at blive boende i landet og nyde dets goder. 13Du har straffet os for vores ulydighed, dog ikke så hårdt som vi fortjente, for du har i din nåde ladet en rest af os overleve og vende hjem. 14Men nu har vi igen overtrådt dine befalinger ved at gifte os med folk, som praktiserer afskyelige ting. Vil du nu i din vrede tilintetgøre os fuldstændigt, så der ikke bliver nogen rest tilbage? 15Åh Herre, Israels Gud, du er en god og retfærdig Gud. Vi står her i dag for dit ansigt som en rest, der har overlevet. Men vi står med en stor synd og kan ikke forvente andet end din straf.”
