百夫长的信心
1耶稣向众人讲完道后，进了迦百农。 2当时，有一个百夫长很赏识的奴仆病了，生命垂危。 3百夫长听说耶稣的事，就托几位犹太人的长老去请耶稣来医治他的奴仆。 4他们便来恳求耶稣，说：“这位百夫长值得你帮助， 5因为他爱我们的同胞，为我们建造会堂。” 6耶稣就跟他们去了。
快抵达时，那百夫长又请几位朋友去见耶稣，对祂说：“主啊，不用劳驾，我不配让你亲自来我家。 7我自认不配见你的面，只要你一句话，我的奴仆必定康复。 8因为我有上司，也有部下。我命令我的部下去，他就去；要他来，他就来。我吩咐奴仆做什么事，他一定照办。”
9耶稣听了这番话，感到惊奇，转身对跟从祂的百姓说：“我告诉你们，就是在以色列，我也从未见过有这么大信心的人。”
10派去的几位朋友回到百夫长家里，发现那奴仆已经痊愈了。
寡妇的独子起死回生
11过了不久7:11 “过了不久”有古卷作“次日”。，耶稣去拿因城，随行的有门徒和一大群人。 12耶稣快到城门口时，从城里走出一队送殡的人，死者是一个寡妇的独子，有许多城中的人陪着她。 13耶稣看见那寡妇，怜悯之心油然而生，就对她说：“不要哭！” 14随即上前按住抬尸架，抬的人停了下来。耶稣说：“年轻人，我吩咐你起来！” 15那死者就坐了起来，并开口说话。耶稣把他交给他母亲。
16在场的人惊惧万分，把荣耀归给上帝，说：“我们中间出了一位大先知！”又说：“上帝眷顾了祂的百姓！” 17有关祂的这消息传遍了犹太和附近地区。
施洗者约翰的疑问
18约翰从自己的门徒那里获悉这些事后， 19就叫了两个门徒来，派他们去问主：“将要来的那位就是你吗？还是我们要等别人呢？”
20他们找到耶稣，便问：“施洗者约翰派我们来请教你，‘将要来的那位就是你吗？还是我们要等别人呢？’”
21那时，耶稣刚治好了许多患各种疾病和被鬼附身的人，又使许多瞎子得见光明。 22耶稣便回答说：“你们回去把所见所闻告诉约翰，就是瞎子看见，瘸子走路，麻风病人得洁净，聋子听见，死人复活，穷人听到福音。 23凡对我没有失去信心的人有福了！”
耶稣称赞施洗者约翰
24约翰的门徒离去后，耶稣对众人谈论约翰，说：“你们从前去旷野要看什么呢？看随风摇动的芦苇吗？ 25如果不是，你们到底想看什么？是看穿绫罗绸缎的人吗？那些衣着华丽、生活奢侈的人住在王宫里。 26你们究竟想看什么？看先知吗？是的，我告诉你们，他不只是先知。 27圣经上说，‘看啊，我要差遣我的使者在你前面为你预备道路。’这里所指的就是约翰。 28我告诉你们，凡妇人所生的，没有一个比约翰大，但上帝国中最微不足道的也比他大。”
29众百姓和税吏听了这番话，都承认上帝是公义的，因为他们接受了约翰的洗礼。 30但那些法利赛人和律法教师没有接受约翰的洗礼，拒绝了上帝为他们所定的旨意。
31主又说：“我用什么来比拟这个世代的人呢？他们像什么呢？ 32他们就如街头上戏耍的孩童——彼此呼叫，
“‘我们吹娶亲的乐曲，
你们不跳舞；
我们唱送葬的哀歌，
你们不哭泣。’
33施洗者约翰来了，禁食禁酒，你们就说他被鬼附身了； 34人子来了，又吃又喝，你们就说，‘看啊，祂是个贪吃好酒之徒，与税吏和罪人为友！’ 35然而，智慧会在追求智慧的人身上得到验证。”
罪妇的悔改
36有一个法利赛人请耶稣到他家里吃饭，耶稣应邀赴宴。 37那城里住着一个女人，生活败坏。她听说耶稣在那法利赛人家里吃饭，就带了一个盛满香膏的玉瓶进去。 38她站在耶稣背后，挨着祂的脚哭，泪水滴湿了祂的脚，就用自己的头发擦干，又连连亲祂的脚，并抹上香膏。
39请耶稣的法利赛人看在眼里，心想：“如果这人真的是先知，就该知道摸祂的是谁，是个什么样的女人，她是个罪人。”
40耶稣对他说：“西门，我有话跟你说。”
西门答道：“老师，请说。”
41耶稣说：“有一个债主借给一个人五百个银币，又借给另一个人五十个银币。 42二人都没有能力还债，这位债主就免了他们的债务。你想，哪一位会更爱债主呢？”
43西门答道：“我相信是那个被免去较多债的人。”
44耶稣说：“你判断得对！”随后转向那女人，继续对西门说：“你看见这女人了吗？我到你家里来，你没有拿水给我洗脚，这女人却用她的眼泪洗我的脚，还亲自用头发擦干。 45你没有亲吻我，但我进来以后，这女人却不停地吻我的脚。 46你没有用油为我抹头，这女人却用香膏抹我的脚。 47所以我告诉你，她众多的罪都被赦免了，因此她的爱深切；那些获得赦免少的，他们的爱也少。”
48耶稣对那女人说：“你的罪都被赦免了。”
49同席的人彼此议论说：“这人是谁？竟然能赦免人的罪！”
50耶稣又对那女人说：“你的信心救了你，平安地走吧！”
En romersk officers tro
Matt. 8,5-13
1Da Jesus var færdig med at tale til folkeskaren, gik han ind til Kapernaum. 2Her boede en romersk officer, der havde en tjener, som var syg og døden nær. Det var en tjener, han satte stor pris på. 3Officeren havde hørt om Jesus og sendte nogle af lederne fra den jødiske menighed hen for at bede ham komme og helbrede hans tjener. 4De bad indtrængende Jesus om at komme. „Hvis nogen fortjener hjælp, så er det ham,” sagde de, 5„for han elsker vores folk og har bygget en synagoge til os.” 6Jesus og hans ledsagere gik derfor med dem.
Men da de nærmede sig huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige: „Herre, gør dig ikke så megen ulejlighed. Jeg er jo ikke værdig til, at du skulle komme ind i mit hus. 7Jeg føler mig heller ikke værdig til at komme ud til dig. Men du kan blot udstede en befaling og på den måde gøre min tjener rask. 8Jeg er jo en mand, som selv står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Jeg behøver bare at sige: ‚Gå!’ så går de, eller: ‚Kom!’ så kommer de. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”
9Jesus var forbløffet over de ord, og han vendte sig til dem, der fulgtes med ham, og sagde: „Det siger jeg jer: Ikke engang blandt Israels folk har jeg mødt så stor en tro.”
10Da officerens venner kom tilbage til huset, fandt de tjeneren fuldstændig rask.
Jesus opvækker enkens søn i Nain
11Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige. 12Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget. 13Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. „Græd ikke!” sagde han. 14Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. „Unge mand,” sagde han, „rejs dig op!” 15Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor. 16Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. „En stor profet er midt iblandt os,” sagde de. „Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.”
17Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.
Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias
Matt. 11,2-6
18-19Johannes Døbers disciple fik snart at høre om alt det, Jesus gjorde, og de fortalte det til Johannes, der sad i fængsel. Han sendte så to af dem til Jesus med et spørgsmål: „Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”
20-21Da de to udsendinge kom til Jesus, fandt de ham i færd med at helbrede mange syge og uddrive de onde ånder. Selv mange blinde fik deres syn. Da de kom frem med Johannes’ spørgsmål, 22svarede han: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, der erkender deres behov for hjælp. 23Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”
Jesus taler om Johannes som profet
Matt. 11,7-11
24Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I da? Et siv, der svajede hid og did for vinden? Nej, vel? 25En mand klædt på som fyrste? Nej, de der bærer fornemme klæder og lever i rigdom og pragt, finder man i kongelige paladser. 26Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 27For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:
‚Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.’7,27 Mal. 3,1a.
28Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham. 29Alle de, som hørte Johannes’ budskab, også skatteopkræverne, bøjede sig for Guds ord og blev døbt med Johannes’ dåb.
Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand
Matt. 11,12-19
30Men farisæerne og de skriftlærde nægtede at bøje sig for Guds plan med dem, og de lod sig ikke døbe. 31Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?7,31 Altså de lige omtalte farisæere og skriftlærde, som nægtede at tage imod Johannes’ budskab. 32Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’
33Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden god mad og vin, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’ 34Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ 35Nuvel, Guds visdom erfares af alle, som søger den.”
Den største tilgivelse frembringer den største kærlighed
36En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem. 37En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie. 38Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder7,38 Når man holdt måltid i de finere huse, lå man på siden på bløde hynder med bare fødder. Derfor var det let for kvinden at knæle ved hans fødder. og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem. 39Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: „Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.”
40„Simon,” sagde Jesus, „jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.”
„Hvad er det, mester?” spurgte farisæeren.
41„Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer,7,41 En denar var datidens almindeligste sølvmønt med en værdi svarende til en landarbejders dagløn. mens den anden kun skyldte 50. 42Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?”
43„Mon ikke det var den, som fik eftergivet mest?” svarede Simon.
„Jo, du har ret,” svarede Jesus.
44Så vendte han hovedet mod kvinden og fortsatte: „Simon, har du set, hvad den kvinde har gjort? Da jeg kom ind i dit hjem, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45Du gav mig heller ikke det sædvanlige kys på kinden til velkomst, men hun bliver ved med at kysse mine fødder. 46Du kom ikke med olivenolie til mit hoved, men hun kom med aromatisk olie til mine fødder. 47Det siger jeg dig: Hun har fået sine mange synder tilgivet. Det kan du se ud fra den store kærlighed, hun viser. Den, som kun har fået tilgivet lidt, viser ikke megen kærlighed.”
48Derefter sagde Jesus til kvinden: „Dine synder er tilgivet!”
49Der blev uro omkring bordet. „Hvem er den mand, som påstår, at han kan tilgive folk deres synder?” sagde de andre gæster til hinanden.
50Men Jesus fortsatte henvendt til kvinden: „Det er din tro, der har frelst7,50 Eller: „reddet”. Når synder bliver tilgivet, er der fokus på den åndelige frelse. dig. Du kan gå nu—med fred i hjertet!”
