论安息日治病
1有个安息日，耶稣到一位法利赛人的首领家里作客，人们密切地监视祂。 2当时有一个患水肿病的人在耶稣面前， 3耶稣问法利赛人和律法教师：“在安息日可以医病吗？”
4他们都闭口不言。耶稣便扶着那人把他医好，叫他走了， 5然后又问他们：“如果你们有驴14:5 “驴”另有抄本作“儿子”。或牛在安息日掉进井里，难道你们不会立刻把它拉上来吗？” 6他们都哑口无言。
论谦卑
7耶稣在宴席中看见宾客们都争着坐首位，就用比喻对他们说： 8“参加婚宴的时候，不要坐在首位，因为或许有更尊贵的宾客来赴宴， 9主人会把他带到你面前，说，‘请你把首位让给他吧！’你就要满面羞愧地退到末位去了。 10你去赴宴时，应该先坐在末位，这样主人会对你说，‘朋友，请上坐！’那时，你在宾客面前就有光彩了。 11因为自高的人必遭贬抑，谦卑的人必得尊荣。”
论待客之道
12耶稣又对主人说：“摆设午宴、晚宴时，不要邀请你的朋友、弟兄、亲戚或有钱的邻居，免得他们回请你，你便得到报答了。 13相反，你设宴时，要邀请贫穷的、残疾的、瘸腿的、瞎眼的， 14这样你就有福了，因为他们都没有能力回报你，到了义人复活那天，上帝一定会赏赐你。”
大宴席的比喻
15同席的一个客人听了这番话，就对耶稣说：“能够在上帝的国坐席的人多么有福啊！”
16于是，耶稣对他说：“有一个人大摆宴席，邀请了许多客人。 17要开席的时候，主人就派奴仆去对客人说，‘一切都准备好了，来赴宴吧！’ 18可是，他们都找借口推辞。头一个说，‘我刚买了一块田，必须去看一看，请恕我不能参加。’ 19另一个说，‘我新买了五对牛，要去试一试，请恕我不能参加。’ 20还有一个说，‘我刚结了婚，所以不能去。’ 21奴仆回来将这些话告诉主人，主人非常生气，于是对奴仆说，‘快出去到城里的大街小巷把贫穷的、残疾的、瘸腿的、瞎眼的都请来。’ 22奴仆说，‘主人啊，我照你的吩咐办了，可是还有空位。’ 23主人又说，‘出去到大路上、篱笆旁硬把人拉来，让我家里座无虚席。 24我告诉你们，原来邀请的那些人没有一个能尝到我的宴席！’”
做门徒的代价
25有一大群人跟着耶稣，祂转身对他们说： 26“若有人要跟从我，就要爱我胜过爱他的父母、妻子、儿女、弟兄、姊妹，甚至自己的生命，否则就不能做我的门徒。 27若不背起自己的十字架跟从我，就不能做我的门徒。
28“哪有人建楼房不事先坐下来计算成本，看能否建成？ 29否则，打好了地基却不能完工，徒惹别人嘲笑， 30‘这个人开了工，却不能完工！’
31“哪有王要跟另一个王打仗时，不先坐下来酌量一下自己的一万人是否敌得过对方的两万人？ 32如果自知不敌，一定趁敌人还远的时候，就差使者去求和。
33“同样，你们若不撇下一切，就不能做我的门徒。 34盐本来是好的，但如果盐失去了咸味，怎能使它再变咸呢？ 35没有味的盐，既不利于土壤，也不适宜作肥料，只好丢掉。有耳可听的，就应当听。”
Konfrontationen fortsætter
1På en sabbat var Jesus indbudt til at spise hos en af de ledende farisæere, og alle hans modstandere holdt skarpt øje med ham. 2En mand, som led af vand i kroppen, kom hen til Jesus for at blive helbredt. 3Jesus vendte sig derfor til farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Har man lov til at helbrede på sabbatten eller ej?” 4Ingen turde svare. Så lagde Jesus hånden på den syge mand, helbredte ham og lod ham gå.
5Derefter sagde han: „Hvis et af jeres børn14,5 En del af de græske håndskrifter siger „æsel”, og et enkelt siger „får”, men de fleste siger „søn”. eller en ko faldt i en brønd på en sabbat, ville I så ikke med det samme trække det op?” 6Stadig intet svar.
Om ydmyghed og gæstfrihed
7Jesus lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet. 8„Hvis du er indbudt til en fest, skal du ikke prøve at få den bedste plads,” sagde han. „For hvis der er indbudt nogen, som er fornemmere end dig, 9vil værten sige: ‚Vær venlig at give plads for den gæst her.’ Så må du rejse dig og tage den plads, der er ledig ved den nederste ende af bordet, og det ville være flovt.
10Nej, når du bliver indbudt, må du hellere sætte dig nederst ved bordet. Så kommer værten måske og siger: ‚Kom her, kære ven, og sæt dig op på en mere fornem plads.’ De øvrige gæster vil da se, hvordan du bliver æret. 11For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
12Derpå sagde Jesus til værten: „Når du inviterer gæster til spisning, skal du ikke kun indbyde dine venner, søskende, slægtninge eller rige naboer, for de inviterer dig jo bare til gengæld, og så har du fået din belønning. 13Indbyd hellere de fattige, lamme, blinde og andre handicappede. 14De kan ikke gøre gengæld, men Gud vil velsigne dig for det, og du vil få din løn, den dag de, som hører Gud til, genopstår fra de døde.”
Historien om den store bryllupsfest
Matt. 22,1-10
15En af gæsterne, som havde hørt, hvad Jesus havde sagt, udbrød nu: „Det må være en stor velsignelse at blive inviteret med til festen i Guds rige.” 16Jesus svarede med en historie: „Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. 17Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: ‚Nu må I komme, for alt er parat!’ 18Men de begyndte alle som én at komme med undskyldninger. ‚Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,’ sagde den første. 19‚Jeg kan desværre ikke komme,’ sagde den anden, ‚for jeg har lige købt fem par okser, og jeg skal hen og prøve dem.’ 20‚Jeg er lige blevet gift,’ sagde den tredje. ‚Derfor kan jeg desværre ikke komme.’
21Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: ‚Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, de blinde, de lamme og andre handicappede, og bring dem herhen.’ 22Kort efter kom tjeneren tilbage og meddelte: ‚Jeg har gjort, som du sagde, men der er stadig plads til flere.’ 23Hans herre sagde da: ‚Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt.’
24Det siger jeg jer: Ingen af de først indbudte kommer med til mit festmåltid.”
Om at være discipel af Jesus
Matt. 10,37-39; 5,13; Mark. 9,50
25Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde: 26„Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre—ja, højere end sit eget liv. 27De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv14,27 Ordret står der: „Den, der ikke bærer sit eget kors.” Den dødsdømte måtte selv bære overliggeren til korset det sidste stykke vej, før han blev hængt op på det. Denne talemåde henviser derfor til at være villig til at dø og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
28Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? 29For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: 30‚Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’
31Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
33På samme måde,” sluttede Jesus, „kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har. 34Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?14,34 Se noten til Matt. 5,13. 35Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!”
