耶利米的抱怨
1耶和华啊，每次我与你争论，
都显明你是对的。
然而，我还是对你的公正有所不解：
为什么恶人总是得势？
为什么诡诈之人反而生活安逸？
2你栽培他们，让他们生根长大，
结出果实。
他们嘴上尊崇你，
心却远离你。
3但耶和华啊，你认识我，了解我，
察验我的内心。
求你拖走他们，
就像拖走待宰的羊，
留到宰杀之日。
4大地哀恸、
田野的植物枯槁要到何时呢？
由于这地方居民的罪恶，
野兽和飞鸟都灭绝了。
他们说：“上帝看不见我们的行为12:4 “上帝看不见我们的行为”参照《七十士译本》，希伯来文也可译作“他（指耶利米）看不见我们的结局”。。”
5耶和华说：“如果你与步行的人竞走，
尚且感到疲乏，
又怎能与马赛跑呢？
如果你在宽阔之地尚且跌倒，
在约旦河边的丛林中又会怎样呢？
6你的弟兄和家人都背叛了你，
与你作对。
任他们甜言蜜语，你不要相信。
7“我已离开我的殿，
撇弃我的产业，
把我爱的子民交给他们的敌人。
8我的子民像林中的狮子一样向我吼叫，
因此我憎恶他们；
9我的子民就像一只带斑点的鸷鸟，
被其他鸷鸟围攻。
招聚野兽来吞吃它吧！
10列国的首领毁坏我的葡萄园，
践踏我美好的土地，
使它荒凉；
11他们使这片土地荒凉，
以致它在我面前哀哭。
遍地如此荒凉，却无人在意。
12杀戮者已来到旷野中光秃的山岭，
耶和华使刀剑横扫全境，
无人幸免。
13我的子民播种麦子，
却收割荆棘；
辛勤耕耘，却一无所获。
他们必因耶和华的烈怒而收获羞辱。”
14耶和华说：“邪恶的邻国侵占了我赐给我以色列子民的土地，我要把这些恶邻逐出他们的本土，正如我要逐出犹大一样。 15我逐出他们以后，还要再怜悯他们，把他们带回各自的家园和故土。 16如果他们真心接受我子民的信仰，凭永活的耶和华之名起誓，正如他们教导我子民向巴力起誓一样，他们便能成为我的子民。 17如果哪一国不听我的话，我必把它连根拔起，彻底毁灭。这是耶和华说的。”
Gud må straffe sit troløse folk
1Herre, jeg ved godt, at retten altid er på din side i hvilken som helst sag. Men tillad mig alligevel at stille nogle spørgsmål angående retfærdighed: Hvordan kan det være, at det går de gudløse godt? Hvordan kan de troløse trives og være trygge? 2Du har sat dem her på jorden, plantet dem som træer. Du lader dem slå rod, trives og bære frugt. De nævner dit navn, men er i virkeligheden ligeglade med dig. 3Herre, du kender mine inderste tanker og motiver, du ved, at jeg ærer og adlyder dig. Vil du ikke holde dom over de onde, trække af sted med dem som hjælpeløse får, der føres til slagtning? 4De onde tror ikke på, at du ser, hvad de laver. Græsset visner, dyr og fugle dør på grund af ondskaben i landet. Hvor længe skal det fortsætte?
5Herren svarede: „Hvis du ikke kan klare at løbe om kap med mennesker, hvordan kan du så løbe om kap med heste? Hvis du giver op i et fredeligt og åbent landskab, hvordan vil du så klare dig mod farerne i Jordandalens krat? 6Selv din egen familie har slået hånden af dig. De jagter dig med høje råb. Når de taler venligt til dig, skal du ikke tro dem.”
7Herren fortsatte: „Jeg opgiver Judas folk, som ellers er mit ejendomsfolk, og jeg udleverer dem til deres fjender. 8Mit folk raser imod mig som en løve i skoven. Derfor er jeg nødt til at vende dem ryggen. 9Mit ejendomsfolk bliver hyæners bytte, gribbene flokkes om det. Lad fremmede folkeslag kaste sig over det for at få del i byttet. 10Fremmede hære skal angribe min vingård. De tramper vinstokkene ned og raserer min ejendom. 11Den bliver en ødemark, som ingen længere bryder sig om. 12Over ørkenens nøgne høje kommer de fremmede hære myldrende. De hære jeg sender, hærger landet fra ende til anden, og ingen undslipper. 13Mit folk såede hvede, men høster torne. De sled til ingen nytte og bliver skuffet over den manglende høst, for jeg vil straffe dem.
14Men jeg har også et budskab vedrørende de onde nabofolk, der angriber det land, jeg gav mit folk: Ligesom jeg rykker judæerne op fra deres land, vil jeg også rykke nabofolkene op fra deres lande. 15Men senere vil jeg være barmhjertig og føre dem tilbage til deres egne lande. 16Hvis de derefter vil antage mig som deres Gud i stedet for Ba’al, skal de få en plads iblandt mit folk. 17Men de folkeslag, der nægter at adlyde mig, udrydder jeg fuldstændigt,” siger Herren.
