婚姻关系的例子
1弟兄姊妹，我现在对那些熟悉律法的人说：你们难道不知道律法只在人活着的时候管辖人吗？ 2比方说，一个妇人结了婚，只要丈夫还在世，她就受律法的约束要与丈夫在一起。如果丈夫死了，她就脱离了与丈夫的婚姻关系。 3丈夫还活着的时候，她若与别的男人发生性关系，便算淫妇。丈夫若死了，她就脱离了与丈夫的婚姻关系，即使改嫁，也不是淫妇。
4我的弟兄姊妹，同样，你们借着基督的身体向着律法也死了，使你们可以归于那位从死里复活的基督，好为上帝结果子。 5从前我们受自己罪恶本性7:5 “罪恶本性”希腊文是“肉体”，以下皆用相同译法。的控制，因律法而激发的罪恶欲望在我们身上发作，以致结出死亡的果子。 6但现在，我们既然向着一度捆绑我们的律法死了，就脱离了律法的控制，能够以圣灵所赐的新样式，而不是以拘守教条的旧样式事奉上帝。
律法使人知罪
7那么，我们可以说律法本身是罪吗？当然不是！没有律法，我们就不知道什么是罪。律法若不说“不可贪心”，我就不知道什么是贪心。 8然而，罪却趁机利用诫命在我里面生出各种贪念，因为没有律法，罪是死的。 9我没认识律法之前是活的，但律法来了之后，罪就活了，而我却死了。 10我发现那本来要使人活的诫命反而叫我死， 11因为罪利用诫命趁机引诱我，而且借着诫命杀了我。
12其实律法是圣洁的，诫命也是圣洁、公义、良善的。 13既然如此，难道是良善的诫命叫我死吗？当然不是！是罪借着良善的诫命叫我死。这样，罪借着诫命叫我死就显出它实在是邪恶至极！
善恶相争
14我们知道律法是属灵的，我却属乎肉体，已经卖给罪做奴隶了。 15我不明白自己的所作所为，因为我想做的，我做不到；而我憎恨的恶事，我偏偏去做！ 16既然我不想做的，我反倒去做，我就得承认律法是好的。 17其实那并不是我做的，而是住在我里面的罪做的。 18我也知道，在我的罪恶本性里面毫无良善，我有行善的心愿，却没有行善的力量。 19我想行善，却不能行；我不想作恶，反倒去作。 20如果我不想做的，我反倒去做，这就不是我自己做的，而是住在我里面的罪做的。
21因此，我发现一个律：我想行善的时候，恶就不放过我。 22按着我里面的意思7:22 “里面的意思”希腊文是“里面的人”。，我喜爱上帝的律。 23然而，我发觉在我身体内另有一个律和我心中的律作战，将我俘虏，使我服从身体内犯罪的律。 24我真是苦啊！谁能救我脱离这个被死亡控制的身体呢？ 25感谢上帝，祂借着我们的主耶稣基督救了我！这样看来，我的内心服从上帝的律法，但我罪恶的本性却服从犯罪的律。
Løst fra loven
1Kære venner, jeg taler nu til jer, som kender de jødiske love. I ved godt, at man kun er undergivet loven, så længe man lever. 2En gift kvinde er ifølge loven bundet til sin mand, så længe han er i live. Men hvis han dør, bliver hun løst fra den lov, som bandt hende til ham, 3og hun er fri til at gifte sig med en anden mand. Hvis hun derimod flytter sammen med en anden mand, mens hendes egen mand stadig lever, så bryder hun ægteskabet. 4Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker. 5Dengang vi levede uden Kristus, fik vores syndige tilbøjeligheder næring af lovens forbud og fik os til at gøre ting, som fører til død. 6Men nu er vi løst fra loven. Vi er frigjort fra det, som bandt os, så vi nu kan tjene Gud på en helt ny måde—ved at lytte til Guds Ånd—i stedet for den gamle måde, som var bundet til lovens bogstav.
Loven var god nok, men kunne ikke overvinde syndens magt
7Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke. 8Synden brugte altså lovens forbud til at vække alle mulige former for begær i mig. Uden loven har synden ikke den samme magt. 9Før jeg kendte til loven, levede jeg udmærket. Men da jeg så hørte om lovens forbud, kom der liv i synden, 10og mit liv blev helt elendigt. Lovens bud, som skulle have givet mig et godt liv, resulterede i det modsatte. 11Synden udnyttede nemlig lovens forbud til at få mig på afveje, og på den måde blev mit liv elendigt. 12Altså er loven god, og lovens bud sigter mod det, som er godt, retfærdigt og rigtigt.
13Jamen, hvis loven er god, hvordan kunne den så føre til sådan en elendighed?—Det var egentlig ikke loven, der gjorde det. Det var synden. I og med at synden brugte det gode til at opnå det onde, blev det klart, hvor ond synden i virkeligheden er.
14Jeg ved7,14 Eller: „Vi ved”. jo godt, at loven er åndelig, men det er jeg7,14 Paulus bruger i disse vers det såkaldt „repræsentative jeg” på græsk. Når han siger „jeg”, tænker han på de jøder, som lever under lovens herredømme, hvilket han selv gjorde engang. Der var en del jøder, som gerne ville have de jødekristne til fortsat at leve under loven. ikke, så længe jeg er slave under synden. 15Så forstår jeg ikke, hvad det er, jeg gør. Jeg gør nemlig ikke det, jeg gerne vil, men derimod det, jeg ikke ønsker at gøre. 16Når jeg altså gør det, jeg ikke ønsker at gøre, så er jeg enig i, at loven har ret. 17Og det er egentlig ikke mig, der gør det, men synden, som bor i mig. 18Jeg må erkende, at der ikke bor noget godt i mit syndige jeg, for selvom jeg har viljen til at gøre det rigtige, har jeg ikke magten til det. 19Jeg gør nemlig ikke det gode, som jeg ønsker at gøre. Tværtimod gør jeg det onde, som jeg ikke ønsker at gøre. 20Så når jeg gør det, jeg ikke ønsker, så er det egentlig ikke mig selv, der gør det, men synden, som bor i mig. 21Så længe jeg lever under syndens herredømme, gælder den grundlov, at når jeg ønsker at gøre det gode, kommer det onde til udtryk. 22Selvom jeg i mit inderste glæder mig over Guds lov, 23så finder jeg, at der er en anden lov, der styrer mine handlinger og ødelægger mine gode forsætter. Jeg er taget til fange af synden, som regerer i mit liv. 24Hvor er det frygteligt! Hvem kan redde mig ud af dette elendige liv, som fører til død?
25Det, jeg her har beskrevet, er, hvad der sker, når man prøver at tjene Guds lov med sit sind, alt imens man stadig er slave under synden. Men Gud ske lov, at Jesus Kristus, vores Herre, redder mennesker ud af den elendighed.
