约伯自述无辜
1约伯回答说：
2“要是能称量我的苦难，
把我的灾殃放在秤上，
3那将比海沙还重；
所以我言语鲁莽。
4因为全能者的箭射中我，
箭毒侵蚀我的灵，
祂使恐惧列队袭来。
5野驴有草岂会叫唤？
牛有饲料岂会哞叫？
6淡食无盐岂可下咽？
蛋白有什么滋味呢？
7我碰都不想碰，
它们令我恶心。
8唯愿我的祈求蒙应允，
愿上帝成全我的冀望，
9愿祂压碎我，
伸手毁灭我。
10这样，我还能感到欣慰，
在残酷的痛苦中雀跃，
因我没有违背圣者之言。
11我有何力量可以支撑下去？
有何前景让我忍耐下去？
12我的力量岂能坚如石？
我岂是铜造之躯？
13我毫无自救之力，
已到穷途末路。
14“即使绝望者抛弃对上帝的敬畏，
也应该得到朋友的恩待。
15我的弟兄难以信赖，如同季节河，
又像变化无常的河道——
16结冰后颜色发黑，
融雪后水流涨溢；
17水流在干季时消失，
河床在烈日下干涸。
18商队偏离原路来找水喝，
结果在荒漠中死去。
19提玛的商队来找水喝，
示巴的旅客指望解渴，
20结果希望化为泡影，
到了那里大失所望。
21同样，你们帮不了我，
你们看见灾祸便害怕。
22我何尝对你们说过，
‘请你们供应我，
把你们的财产给我一份，
23从仇敌手中拯救我，
从残暴之徒手中救赎我’？
24“请多赐教，我会闭口不言；
请指出我错在何处。
25忠言何等逆耳！
但你们的指责有何根据？
26你们既视绝望者的话如风，
还要来纠正吗？
27你们甚至抽签得孤儿，
把朋友当货物卖掉。
28恳请你们看着我，
我在你们面前撒过谎吗？
29请以仁慈为怀，公正一点；
请以仁慈为怀，因我诚实无过。
30我岂会说诡诈之言？
我岂会是非不辨？
Jobs anden tale: Et svar til Elifaz
1Hertil svarede Job:
2„Hvis min frustration kunne måles,
hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,
3da ville den være tungere end sandet på stranden.
Det er grunden til min bitterhed.
4Den Almægtiges pile har ramt mig,
giften trænger ind i mit indre,
jeg føler mig omringet af en mægtig hær.
5Brøler en ko, når krybben er fuld?
Skryder et æsel, når græsset er grønt?
6Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt,
og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.
7Jeg får kvalme af at høre på dem,
har ikke appetit på mere af den slags.
8Gid Gud ville høre min bøn
og give mig det, jeg længes efter!
9Det eneste, jeg ønsker, er at dø,
at han skærer min livstråd over.
10Jeg har kun én trøst i mine pinsler:
Jeg har altid troet på Guds ord.
11Men jeg har ikke styrke til at udholde mere,
jeg ser ingen mening med livet længere.
12Min krop er ikke lavet af bronze,
jeg er ikke så hård som en sten.
13Nej, der er intet at stille op,
jeg har mistet min livskraft og styrke.
14Den, der er hård imod en fortvivlet ven,
har ingen respekt for den almægtige Gud.
15Mine venner har svigtet mig,
de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.
16Om foråret er den fuld af is,
og smeltevandet får den til at svulme.
17Men når varmen sætter ind, tørrer den ud,
dens vand er sporløst forsvundet.
18En karavane satser på at finde en oase,
men går til af tørst, hvis den er tørret ud.
19Karavaner fra Tema spejder efter vand,
rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,
20men når de kommer derhen, skuffes de,
alle deres forhåbninger var forgæves.
21Sådan har I skuffet mig nu.
I vender jer fra mig i afsky.
22Har jeg bedt jer om at komme med gaver
eller dele jeres rigdomme med mig?
23Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd
eller betale løsesum for at sætte mig i frihed?
24Hvis I giver mig et fornuftigt svar,
skal jeg nok høre efter.
Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet,
lytter jeg gerne til jer.
25Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide,
men jeres udgydelser gavner mig intet.
26Måske er mit ordvalg kritisabelt,
men tænk dog på, hvor desperat jeg er!
27I ville udnytte et forældreløst barn
eller sælge jeres venner som slaver.
28Prøv at se på mig!
Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet?
29Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig,
når jeg intet forkert har gjort?
30Aldrig er en løgn kommet over mine læber.
Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”
