1约伯接着说：
2“我凭不给我公道的永恒上帝，
凭使我灵魂陷入痛苦的全能者起誓，
3只要我一息尚存，
鼻中还有上帝之气，
4我的嘴唇决不说恶语，
舌头决不讲谎话。
5我决不承认你们有理，
我至死坚信自己无辜。
6我坚守自己的公义，决不放弃，
我有生之年都问心无愧。
7“愿我仇敌的下场和恶人一样，
愿我对头的结局和罪人相同。
8因为不敬虔的人将被铲除，上帝将夺去他的性命。
那时，他还有何指望？
9患难临到他时，
上帝岂会垂听他的呼求？
10他岂会以全能者为乐，
时时求告上帝？
11“我要教导你们有关上帝的能力，
我不会隐瞒全能者的作为。
12其实你们也曾亲眼目睹，
为何还讲这些虚妄之言？
13“以下是上帝给恶人定的结局，
全能者赐给残暴之徒的归宿。
14他的儿女再多也难逃杀戮，
他的子孙永远吃不饱。
15他幸存的后人被瘟疫吞噬，
生还的寡妇也不哀哭。
16尽管他堆积的银子多如尘沙，
储存的衣服高若土堆，
17但义人将穿他储存的衣服，
清白的人将分他堆积的银子。
18他建的房子像蛾茧，
像守望者搭的草棚。
19他睡前还是富翁，
醒来后财富已空。
20恐惧如洪水般淹没他，
暴风在夜间把他卷去。
21东风把他刮走，
吹得无影无踪。
22狂风27:22 “狂风”希伯来文指代不清，也可译作“祂”，指上帝，23节同。毫不留情地击打他，
他拼命地逃离风的威力。
23狂风向他拍掌，
呼啸着吹走他。
Job hævder fortsat sin uskyld
1Job fortsatte:
2„Jeg sværger ved den levende, almægtige Gud,
som har gjort mig uret og forbitret mit liv,
3at så længe jeg lever her på jorden,
så længe jeg endnu trækker vejret,
4skal intet ondt ord komme over mine læber,
ingen løgn skal udgå fra min mund!
5Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger,
til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld.
6Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved.
Min samvittighed er ren, og det har den altid været.
De gudløse straffes
7Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er,
mine modstandere dele skæbne med de onde.
8Hvad håb er der for de onde,
når Gud gør ende på deres liv?
9Mon Gud hører deres skrig,
når de råber om hjælp?
10De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige,
de kommer ikke dagligt til ham i bøn.
11Lad mig fortælle jer om Guds kraft
og indvi jer i den Almægtiges tanker.
12Ja, egentlig burde I vide det i forvejen,
men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord?
13Hør her hvilken skæbne, der venter de onde,
hvilken straf de får fra den Almægtige:
14Uanset hvor mange børn, de har,
vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel.
15De overlevende bliver bragt i graven af sygdom,
end ikke deres enker vil begræde dem.
16Selv om de gudløse kan have penge som skidt
og kostbare klæder i kassevis,
17bliver det de retskafne, som overtager rigdommen,
de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder.
18De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv,
som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken.
19De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen,
og vågne ludfattige om morgenen.
20Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler,
ulykken kommer over dem som en hvirvelvind.
21De mister alt, hvad de ejer,
som havde en storm blæst dem ud i ørkenen.
22Ulykken jager dem som en orkan,
mens de kæmper for ikke at blive knust.
23Den slår kløerne i dem
og blæser dem langt bort fra deres hjem.
