重申耶和华的约
1约书亚在示剑招聚以色列各支派，然后召来以色列的长老、族长、审判官和官长。他们一同站在上帝面前。 2约书亚对全体民众说：“以色列的上帝耶和华这样说，‘从前你们的祖先，包括亚伯拉罕和拿鹤二人的父亲他拉，住在幼发拉底河那边拜别的神明。 3我把你们的祖先亚伯拉罕从幼发拉底河那边带出来，领他走遍迦南，使他人丁兴旺。我把以撒赐给他， 4把雅各和以扫赐给以撒，把西珥山赐给以扫作产业，雅各和他的子孙则去了埃及。 5后来，我差遣摩西和亚伦去埃及，并用瘟疫攻击埃及人，把你们领出来。 6我引领你们的祖先离开埃及来到红海的时候，埃及人带领战车骑兵追了上来。 7你们的祖先大声呼求我，我就降下黑暗，把你们和埃及人分开，又用海水淹没埃及人。你们亲眼见过我在埃及的作为。后来，你们在旷野度过了一段漫长的岁月。 8我领你们来到约旦河东边亚摩利人居住的地方。他们跟你们争战，我把他们交在你们手中，使你们占领他们的土地作自己的产业。我把他们从你们面前全部消灭。 9那时，摩押王西拨的儿子巴勒起兵攻打你们，并派人去召比珥的儿子巴兰来咒诅你们。 10我不但没有听巴兰的话，反而使他为你们连连祝福。这样，我从巴勒手中救了你们。 11你们过了约旦河来到耶利哥。耶利哥人、亚摩利人、比利洗人、迦南人、赫人、革迦撒人、希未人和耶布斯人都跟你们交战，但我把他们交在你们手中。 12我差黄蜂飞在你们前面，把亚摩利的两个王从你们面前赶走，没有动用你们一刀一弓。 13你们没有开垦土地，也没有建造城邑，但我赐给你们土地和城邑，使你们住在其中，享用别人栽种的葡萄园和橄榄园的果子。’
14“所以，你们要敬畏耶和华，诚心诚意地事奉祂，摒弃你们祖先在幼发拉底河那边和在埃及所拜的神明，专心事奉耶和华。 15如果你们不愿意事奉耶和华，今天就选择你们的神明吧，或大河那边你们祖先事奉的神明，或你们这里亚摩利人的神明。至于我和我全家，我们必事奉耶和华。”
16民众答道：“我们决不背弃耶和华去事奉别的神明， 17因为我们的上帝耶和华曾领我们和我们的祖先脱离埃及人的奴役，在我们眼前行大神迹，一路保护我们安然经过列邦。 18耶和华把这地方的亚摩利人等外族人从我们面前赶走了，我们必事奉祂，因为祂是我们的上帝。”
19约书亚说：“你们不能事奉耶和华，祂是一位圣洁的上帝，祂痛恨不贞，必不赦免你们的过犯和罪恶。 20如果你们背弃耶和华，去拜外族的神明，尽管祂曾经恩待你们，也必降祸给你们，毁灭你们。” 21民众答道：“不，我们一定要事奉耶和华。” 22约书亚说：“现在你们自己作证，你们已选择事奉耶和华。”民众答道：“我们愿意自己作证。” 23约书亚说：“这样，你们现在就要摒弃你们中间的外族神明，专心归向以色列的上帝耶和华。” 24民众答道：“我们必事奉我们的上帝耶和华，听从祂的话。” 25当天约书亚与民众立约，在示剑为他们订立律例和典章。 26约书亚把这些话都写在上帝的律法书上，又把一块大石头竖立在耶和华圣所旁边的橡树下。 27然后，他对民众说：“看啊，这块石头可以为我们作证，它听到了耶和华所吩咐我们的话。如果你们背弃上帝，它必作证。” 28于是，约书亚命民众各自返回自己的地方。
约书亚去世
29后来，耶和华的仆人、嫩的儿子约书亚去世了，享年一百一十岁。 30以色列人把他葬在他的土地上，就是在迦实山北边、以法莲山区的亭拿·西拉。
31约书亚在世的时候，以色列人都事奉耶和华。他死后，在那些经历过耶和华奇妙作为的长老还健在期间，以色列人仍事奉耶和华。
32以色列人把从埃及带出来的约瑟的骸骨葬在示剑，在从前雅各用一百块银子向哈抹的子孙买的那块地里。哈抹是示剑的父亲。后来那块地成了约瑟子孙的产业。
33亚伦的儿子以利亚撒也死了，他们把他葬在他儿子非尼哈分到的以法莲山区的基比亚。
Josvas afskedstale til folket og pagtslutningen
1Derefter samlede Josva alle Israels stammeledere, dommere og administratorer i Sikem, hvor de trådte frem for Guds ansigt.
2Da sagde Josva til folket: „Herren, Israels Gud, siger: Jeres forfar Tera, Abrahams og Nakors far, boede på den anden side af Eufratfloden, hvor man dyrkede fremmede guder. 3Men jeg udvalgte Abraham og førte ham ind i Kana’ans land, hvor jeg gav ham talrige efterkommere gennem hans søn Isak. 4Isak gav jeg sønnerne Jakob og Esau. Esau fik området omkring Seirs bjerge, mens Jakob og hans familie tog til Egypten.
5Jeg gav jer Moses og Aron som ledere, og jeg bragte frygtelige plager over Egypten, hvorefter jeg førte mit folk ud af landet. 6Men egypterne satte efter dem med deres heste og vogne, og da jeres forfædre var kommet til Det Røde Hav, 7råbte de til mig om hjælp, og jeg satte mørke mellem dem og egypterne. Jeg lod havet skylle over alle egypterne, så de druknede for øjnene af Israels folk. Derefter vandrede folket omkring i ørkenen i mange år.
8Til sidst førte jeg jer ind i amoritternes land på østsiden af Jordanfloden. De rykkede ud imod jer, men jeg tilintetgjorde dem og overgav landet til jer. 9Da rykkede kong Balak af Moab ud imod jer og lejede Bileam til at forbande jer. 10Men det ville jeg ikke tillade. I stedet tvang jeg ham til at velsigne jer, så I blev reddet fra hans forbandelser.
11Derefter krydsede I Jordanfloden og kom til Jeriko. Jerikos mænd tog kampen op imod jer, og det samme gjorde mange andre folk: amoritterne, perizzitterne, kana’anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne. Hver især kæmpede de imod jer, men jeg tilintetgjorde dem alle. 12Jeg sendte frygt og forvirring24,12 På hebraisk: „hvepse”. Det skal dog ikke forstås bogstaveligt, jævnfør 2.Mos. 23,27-28. foran jer, så jeres fjender blev panikslagne, også de to amoritterkonger. Det var ikke jeres sværd og buer, som skaffede jer sejr. 13Det var mig, som gav jer et land, I ikke havde slidt med at opdyrke, og byer, I ikke selv havde bygget—de byer, som I bor i nu. Jeg gav jer frugten af landets vinmarker og olivenlunde, skønt I ikke havde haft besværet med at plante dem.”
14Josva fortsatte: „Vis nu ærefrygt for Herren og tjen ham af et oprigtigt og sandt hjerte. Udryd de afguder, som jeres forfædre dyrkede, mens de boede hinsides Eufratfloden og i Egypten. Tilbed Herren alene. 15Hvis ikke I vil tjene Herren, så beslut jer i dag for, hvilke andre guder I vil tjene. Skal det være de guder, som jeres forfædre dyrkede på den anden side af Eufratfloden? Eller skal det være de guder, som blev dyrket her i amoritternes land, som I nu har overtaget? Men jeg og min familie, vi vil tjene Herren!”
16Da svarede folket: „Vi vil aldrig svigte Herren og dyrke andre guder! 17Herren er den Gud, som frelste os og vores forfædre fra Egyptens slaveri. Han er den Gud, som har gjort vældige undere for øjnene af os. Han beskyttede os under vores lange vandringer og hjalp os mod alle vores fjender. 18Det var ham, der drev amoritterne og de andre folkeslag ud af det land, vi nu bor i. Også vi vil tjene Herren—han alene skal være vores Gud!”
19Men Josva svarede folket: „Det er ikke sikkert, at I kan klare at holde fast ved Herren, jeres Gud. Han er en hellig Gud, der ikke tåler rivaler, og som ikke ser igennem fingre med oprør og synd. 20Hvis I svigter ham og vender jer til andre guder, vil han straffe jer hårdt—uanset hvor god han hidtil har været imod jer.”
21Men folket svarede: „Vi vil tjene Herren!”
22„I er selv vidner på, at I har valgt at tjene Herren,” sagde Josva.
„Ja,” svarede folket, „det er vi vidner på.”
23„Godt,” fortsatte Josva, „så bevis det ved at fjerne jeres afguder, så I kan tjene Herren alene.”
24„Ja,” svarede folket, „for vi vil tilbede og tjene Herren alene.”
25Den dag lod Josva folket slutte pagt ved Sikem, en permanent og bindende pagt imellem dem og Gud, 26og han skrev det hele i den bog, hvor Guds love var nedskrevet. For at minde dem om deres pagt med Gud rullede han en stor sten hen under egetræet ved siden af Herrens alter. 27Så sagde han til folket:
„Denne sten har hørt hvert eneste ord, Herren har sagt, og derfor skal den være et vidne imod jer, hvis I bryder jeres løfte.” 28Derpå sendte han folket hjem til deres forskellige territorier.
29Josva døde kort efter i en alder af 110 år 30og blev begravet på sin jord i Timnat-Sera nord for Ga’ashbjerget i Efraims højland.
31Folket adlød Herren, så længe Josva og de andre gamle israelitter levede, de som havde oplevet Herrens undere.
32Josefs knogler, som folket havde bragt med fra Egypten, blev begravet på det stykke jord, som Jakob havde købt af Hamors sønner i Sikem, og som nu hørte med til Josefs efterkommeres arvelod.
33Arons søn Eleazar døde også og blev begravet i Gibea i Efraims højland, den by, som var blevet overdraget hans søn Pinehas.
