呼吁公义和怜悯
1大流士王四年九月，即基斯流月四日，耶和华的话传给了撒迦利亚。 2那时，伯特利人差遣沙利色、利坚米勒及其随从去向耶和华求恩。 3他们问万军之耶和华殿里的祭司和先知：“我们还要照多年的惯例在五月哀伤、禁食吗？”
4万军之耶和华的话传给了我，说： 5“你要对境内的民众和祭司说，‘七十年来，你们在五月和七月禁食、哀伤，难道真的是为了我吗？ 6你们吃喝，难道不是为自己吃、为自己喝吗？ 7这些不是耶和华借从前的先知所宣告的吗？当时耶路撒冷和周围的城邑人口兴盛、繁荣，南地和丘陵都有人居住。’”
8耶和华的话又传给了撒迦利亚，说： 9“万军之耶和华曾对你们的祖先说，‘要秉公行义，彼此以慈爱和怜悯相待。 10不可欺压寡妇、孤儿、寄居者和穷人，不可设阴谋彼此相害。’ 11他们却不理会，背过身去，充耳不闻， 12心如铁石，不遵从律法，也不遵从万军之耶和华借着祂的灵指示从前的先知所说的话。因此，万军之耶和华非常愤怒。 13祂说，‘我曾呼唤他们，他们不听；将来他们呼求我，我也不听。 14我要用旋风把他们吹散到陌生的万国中，使他们的土地荒凉、杳无人迹，因为他们使美好的土地一片荒凉。’”
Opfordring til at vise retfærdighed og barmhjertighed
1Den fjerde dag i den niende måned7,1 Teksten tilføjer: „kislev måned”. i kong Dareios’ fjerde regeringsår talte Herren igen til mig.
2Lederne i Betel havde sendt en delegation til templet i Jerusalem, anført af Sarezer og Regem-Melek. 3De kom for at spørge præsterne og profeterne dér, om man fortsat skulle overholde den årlige sørge- og fastedag i den femte måned.7,3 For at sørge over Jerusalems og templets ødelæggelse. 4Da gav Herren, den Almægtige, mig følgende budskab til præsterne og hele folket: 5„Når I har fastet og sørget i den femte og syvende7,5 Til minde om mordet på Gedalja, jf. 2.Kong. 25,25. måned i de sidste 70 år, er det virkelig mig I har fastet for? 6Og når I spiser offermåltiderne, tænker I så ikke kun på at spise og drikke? 7Ved I ikke, at profeterne advarede imod den slags hykleri allerede for længe siden, da Jerusalem og dens forstæder tillige med de vestlige bakkeskråninger og Negev endnu var beboet, og der var fred i landet? 8-9Derfor siger Herren, den Almægtige: Vær retfærdige i jeres domme, tag hensyn til hinanden og vær barmhjertige. 10I må ikke udnytte enkernes og de forældreløses svaghed, ikke se ned på de fattige og fremmede og ikke udtænke onde planer imod hinanden. 11Alt dette indprentede jeg allerede jeres forfædre, men de ville ikke høre efter og stak stædigt fingrene i ørerne. 12De gjorde deres hjerter hårde som sten, så de hverken overholdt Toraen eller lyttede til de budskaber, som Herren, den Almægtige, ved sin Ånd bragte dem gennem tidligere tiders profeter. Derfor ramte Guds vrede dem. 13Siden de ikke ville høre, når jeg kaldte på dem, ville jeg heller ikke lytte til dem, når de kaldte. 14Det var derfor, jeg spredte dem for alle vinde blandt fremmede folkeslag. Deres land kom til at ligge øde hen, og ingen havde lyst til at rejse igennem det. De var skyld i, at det udvalgte land blev til en ødemark.”
