扫罗求问巫婆
1非利士人召集大军与以色列人交战。亚吉对大卫说：“你应该明白，你和部下要随我一起出战。” 2大卫答道：“仆人愿意效劳。”亚吉说：“很好！你就终生做我的护卫吧。” 3那时撒母耳已经死了，以色列举国都为他哀悼，把他葬在他的家乡拉玛。当时，扫罗把所有占卜和行巫术的都逐出了以色列。 4非利士人集合起来，在书念扎营，扫罗率领以色列军队在基利波扎营。 5扫罗看见非利士军队声势浩大，感到胆战心惊， 6就求问耶和华，但耶和华没有借着梦、乌陵或先知回答他。 7于是，扫罗命令臣仆找一个巫婆来，好求问她。臣仆在隐·多珥找到一个巫婆。
8扫罗乔装打扮，由两个人陪同乘夜赶到那妇人家里，说：“请你用法术把我要求问的亡灵招上来吧。” 9妇人对他说：“你知道扫罗铲除了国内占卜的和行巫术的，你为何来陷害我，置我于死地？” 10扫罗凭耶和华向妇人起誓，说：“我凭永活的耶和华起誓，你必不会因为此事而受到惩罚。” 11妇人问道：“你想让我招谁上来呢？”扫罗答道：“招撒母耳上来。” 12妇人看见了撒母耳，就惊叫起来，对扫罗说：“你是扫罗，你为什么骗我呢？” 13扫罗对她说：“不用害怕，你看见什么了？”妇人说：“我看见一个灵从地里上来。” 14扫罗说：“他是什么模样？”妇人说：“是个身披长袍的老人。”扫罗知道是撒母耳，便俯伏在地，向他下拜。 15撒母耳对扫罗说：“你为什么打扰我，招我上来呢？”扫罗答道：“我深陷困境，非利士人与我们交战，上帝也撇弃了我，不再借着先知或梦来回答我。因此，我只好招你上来，好告诉我该怎么办。” 16撒母耳说：“既然耶和华已经离弃了你，与你为敌，你为什么还来问我？ 17耶和华应验了祂借着我所说的预言，祂已把你的国权夺去，交给了你的同胞大卫。 18耶和华今天这样对待你，是因为你没有听从祂的吩咐，没有把祂憎恶的亚玛力人灭绝。 19耶和华必把你和以色列人交在非利士人手里，明天你和你的儿子们必跟我在一起了。耶和华必把以色列的军队交在非利士人手里。”
20扫罗听了撒母耳的话，顿时吓得浑身僵直，倒在地上，一天一夜没有进食，毫无力气。 21妇人到扫罗跟前，看见他惊恐万分，就对他说：“婢女冒着生命危险服从你的命令，照你的吩咐做了。 22现在，请你听婢女的话，让我给你一些食物吃，你好有体力赶路。” 23扫罗不肯，说：“我不吃。”他的随从和妇人再三劝告，他才同意了，从地上起来坐到床上。 24妇人连忙宰了家中一只小肥牛，又和面烤了无酵饼， 25摆在扫罗和他的随从面前，他们吃完后，当天晚上就离开了。
Filistrene forbereder sig til kamp mod Israel
1På den tid overvejede filistrene igen at gå til angreb på Israel. „I skal følge med os i kamp mod Israel,” sagde kong Akish til David og hans mænd. 2„Det er i orden!” svarede David. „Du vil få at se, hvad vi er værd.” „Det kan jeg lide!” udbrød Akish. „Jeg udnævner dig hermed til min personlige livvagt.”
Saul besøger en åndemaner
3Samuel var jo død, og hele Israel havde holdt sørgeklage over ham, dengang de begravede ham i hans hjemby Rama. I Samuels tid havde Saul følt sig nødsaget til at udrydde samtlige spåmænd og dødemanere i landet.
4Da filistrenes hær var nået frem til Shunem i Jizre’eldalen, lå Saul i lejr med hele Israels hær på Gilboahøjen med udsigt over dalen. 5Da Saul så filistrenes enorme hær, blev han skrækslagen og havde mest lyst til at flygte. 6Han prøvede at spørge Herren, om han skulle gå i krig eller ej, men Herren svarede ham ikke et ord, hverken gennem drømme eller ved det hellige lod, Urim, eller ved et budskab fra profeterne. 7Derfor gav Saul sine folk ordre til at finde en dødemaner, han kunne spørge til råds. Det lykkedes dem at finde en kvinde i En-Dor,28,7 En-Dor ligger ca. 10 km nord for Gilboahøjen, hvor Saul opholdte sig. der kunne kontakte de døde. 8Så forklædte Saul sig, tog to af sine mænd med, og i ly af mørket opsøgte han kvinden.
„Jeg må i kontakt med en af de døde,” bad Saul. „Kan du mane hans ånd frem?”
9„Er du ude på at få mig slået ihjel?” spurgte kvinden. „Ved du ikke, at Saul har udryddet landets spåmænd og dødemanere?” 10Men Saul svarede: „Så sandt Herren lever, sværger jeg på, at der ikke vil ske dig noget.”
11Så spurgte hun: „Hvem er det, du ønsker kontakt med?”
„Samuel,” svarede Saul.
12Kvinden så nu Samuel, der viste sig for hende, og hun skreg op med det samme: „Du har bedraget mig! Du er jo Saul!”
13„Vær ikke bange. Der skal ikke ske dig noget,” svarede kongen. „Men sig mig, hvem det er, du ser.”
„Jeg ser en ånd komme op af jorden.”
14„Hvordan ser den ud?”
„Det er en gammel mand indhyllet i en kappe.”
Da forstod Saul, at det var Samuel, og han bøjede sig ærbødigt for ham.
15„Hvorfor har du forstyrret mig og manet mig frem?” spurgte Samuel.
„Fordi jeg er i knibe,” svarede Saul. „Filistrene er klar til at angribe os, men Gud har forladt mig, og han svarer mig hverken gennem drømme eller ved profeterne. Derfor henvender jeg mig direkte til dig for at få at vide, hvad jeg skal gøre.”
16Men Samuel svarede: „Hvorfor spørger du mig, når Herren har forladt dig og er blevet din modstander? 17Det er jo hans eget ord, som jeg selv har profeteret for dig, der nu går i opfyldelse: Han vil rive kongedømmet fra dig og give det til din rival, David. 18Det er konsekvensen af, at du ikke adlød Herrens ord, dengang han brugte dig som sit redskab til at straffe amalekitterne. 19Og hvad værre er: i morgen skal hele Israels hær prisgives og hugges ned af filistrene, og du selv og dine sønner skal ende her hos mig.”
20Da kastede Saul sig fladt ned på jorden, lammet af frygt over Samuels ord. Han var desuden udmattet af sult, for han havde ikke spist i næsten et døgn. 21Da kvinden så, hvor fortvivlet han var, sagde hun: „Herre, jeg satte livet på spil ved at føje dig. 22Nu beder jeg dig om at føje mig og lade mig give dig noget at spise, så du kan komme til kræfter inden hjemturen.”
23Saul vægrede sig og sagde: „Jeg kan ikke spise noget.” Men da både kvinden og hans egne mænd ihærdigt prøvede at overtale ham, gav han efter, rejste sig fra gulvet og satte sig op på sengen. 24Kvinden skyndte sig nu at slagte sin fedekalv. Hun æltede også mel og bagte usyrnet brød. 25Så serverede hun maden for kongen og hans mænd, og de spiste, før de samme nat drog af sted derfra.
