大卫统计人口
1撒旦为了攻击以色列，就挑动大卫统计以色列人的数目。 2大卫对约押和其他军中的首领说：“你们要走遍以色列，从别示巴一直到但，统计以色列的人口，然后回来禀告我，我好知道他们的数目。” 3约押说：“愿耶和华使祂子民的人数比现在增加百倍。但我主我王啊，他们不都是你的仆人吗？我主为什么要这样做，使以色列人陷于罪中呢？” 4但大卫不听约押的规劝。约押只好出去，走遍以色列，然后回到耶路撒冷， 5将人数呈报大卫：全以色列有一百一十万刀兵，犹大有四十七万。 6约押没有把利未人和便雅悯人算在其中，因为他厌恶王的这个命令。 7上帝也不喜悦这事，便降灾给以色列人。 8大卫对上帝说：“我做这事犯了大罪。求你赦免仆人的罪，我做了极其愚昧的事。” 9耶和华对大卫的先见迦得说： 10“你去告诉大卫，我有三样灾祸，他可以选择让我降哪一样给他。”
11迦得就来见大卫，把耶和华的话告诉他，说：“你可以任选一样， 12或三年的饥荒，或被敌人追杀三个月，或国中遭三天的瘟疫，让耶和华的天使在以色列全境施行毁灭。请你考虑好后告诉我，我好回复那差我来的。” 13大卫说：“我实在为难！不过我宁愿落在耶和华的手中，也不愿落在人的手中，因为耶和华有无限的怜悯。”
14于是，耶和华在以色列降下瘟疫，有七万人死亡。 15上帝差遣天使去毁灭耶路撒冷。天使正要毁灭的时候，耶和华见了就心生怜悯，对施行毁灭的天使说：“够了，住手吧！”当时，耶和华的天使正站在耶布斯人阿珥楠的麦场上。 16大卫举目看见耶和华的天使站在天地之间，手握着已出鞘的刀，指向耶路撒冷。大卫和众长老都身披麻衣，脸伏于地。 17大卫对上帝说：“吩咐统计人民数目的不是我吗？是我犯了罪，做了恶事，这些百姓有什么过错呢？我的上帝耶和华啊，愿你的手惩罚我和我的家族，不要把瘟疫降在你的子民身上。”
18耶和华的天使吩咐迦得去告诉大卫在耶布斯人阿珥楠的麦场上为耶和华建一座祭坛。 19大卫照耶和华借迦得所说的话去了麦场。 20那时，阿珥楠正在打麦子，他转身看见了天使，跟他在一起的四个儿子都躲了起来。 21阿珥楠看见大卫来了，就从麦场出来，俯伏叩拜大卫。 22大卫对他说：“请你将这块麦场卖给我，我要在这里为耶和华筑一座祭坛，好止住民间的瘟疫。你全价卖给我吧。” 23阿珥楠说：“我主我王只管用我的麦场！我愿献出牛作燔祭，打麦的器具作柴，麦子作素祭，我愿献出这一切。”
24大卫王说：“不可，我一定要付你全价，我不能拿你的东西献给耶和华，不能把白白得来的献作燔祭。” 25于是，大卫就用七公斤金子买了阿珥楠的麦场。 26大卫在那里为耶和华建了一座坛，献上燔祭和平安祭，并求告耶和华。耶和华垂听了他的祷告，从天上降火在祭坛上， 27又命令天使收刀入鞘。
28大卫见耶和华在耶布斯人阿珥楠的麦场上应允了他的祷告，就在那里献祭。 29那时候，摩西在旷野为耶和华所造的圣幕和燔祭坛都在基遍的高地。 30但大卫因为惧怕耶和华天使的刀，不敢去那里求问上帝。
Davids mønstring af hæren
2.Sam. 24,1-25
1Satan ønskede at bringe Israels folk i ulykke, så han gav David den tanke at foretage en optælling af Israels samlede hærstyrke.
2David sagde derfor til Joab og de øvrige officerer: „Rejs rundt blandt alle Israels stammer fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og optæl alle de våbenføre mænd. Kom så tilbage og fortæl mig, hvor mange jeg råder over.”
3Men Joab svarede: „Gud give, at din hær må vokse til 100 gange af, hvad den er nu. Min herre og konge, er de ikke alle loyale over for dig? Hvorfor vil du begå denne synd? Hvorfor bringe ulykke over Israels folk?”
4Imidlertid sejrede kongens ord over Joabs protester, så Joab rejste landet rundt for at foretage optællingen. Da han vendte tilbage til Jerusalem, 5meddelte han David det samlede tal på landets våbenføre mænd: I hele Israel var der 1.100.000 mand, heraf 470.000 i Juda. 6Joab havde dog undladt at foretage optælling i Levis og Benjamins stammeområde, for han var meget ilde til mode over kongens befaling. 7Gud var også vred over optællingen. Derfor ville han straffe Israel.
8Da sagde David til Gud: „Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig!”
9Så sagde Herren til profeten Gad, som var i Davids tjeneste: 10„Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.” 11Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder: 12„Vælger du tre år med hungersnød? Eller tre måneder på flugt for dine fjender? Eller tre dage, hvor Herrens engel sender pest over hele Israels land? Sig mig, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig!”
13„Det er et frygteligt valg,” sukkede David. „Men det er bedre at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker.”
14Da sendte Herren pest over hele Israel, og 70.000 mænd døde. 15Da dødsenglen skulle til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. „Stop!” sagde han til englen. „Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads. 16Da David så Herrens engel stå stille i luften med sit sværd rettet mod Jerusalem, kastede han og hans ledere sig på knæ med ansigtet mod jorden. De var alle klædt i sæk og aske.
17„Det er mig, der har syndet ved at mønstre min hær,” sagde han. „Alle disse mennesker er som uskyldige får. Herre, min Gud, lad dog straffen ramme mig og min familie. Du må ikke tilintetgøre dit folk.”
18Derpå sagde Herrens engel til Gad: „Sig til David, at han skal bygge et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads.” 19-20David var lydig mod Herrens befaling og opsøgte Ornan, der var i færd med at tærske hvede. Da Ornan vendte sig om, fik han øje på englen, og hans fire sønner løb i skjul, mens han selv fortsatte med at tærske. 21Kort efter opdagede Ornan kongen, der nærmede sig. Straks forlod han tærskepladsen, løb kong David i møde og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden foran ham.
22David sagde til Ornan: „Lad mig købe tærskepladsen af dig til dens fulde pris, så jeg kan bygge Herren et alter og få pesten til at standse.”
23„Tag den bare, min herre og konge, og gør med den, hvad du vil,” svarede Ornan. „Her, jeg giver dig mine okser til brændofferet, tærskeslæderne til offerbrænde og brug min hvede til afgrødeofferet. Jeg giver dig det hele!”
24„Nej,” svarede kong David, „jeg vil betale dig den fulde pris. Jeg kan ikke tage, hvad der tilhører en anden, og ofre det til Herren. Jeg vil ikke bringe ofre, der ikke har kostet mig noget!”
25Så betalte David Ornan 600 guldstykker for hele området, 26hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Han bad Herren om nåde, og Herren svarede ved at sende ild fra himlen, som fortærede ofrene på alteret. 27Herren befalede derefter englen at stikke sværdet i skeden.
28David fortsatte nu med at ofre til Herren på jebusitten Ornans tærskeplads, fordi Herren dér havde svaret på hans bøn. 29Herrens telt og brændofferalteret, som Moses havde lavet i ørkenen, stod stadig på højen ved Gibeon. 30Men David turde ikke tage derhen for at søge Herren, for han var bange for Herrens engels sværd.
