雅各预备见以扫
1雅各继续前行，遇见了上帝的天使。 2雅各看见他们，就说：“这是上帝的军队！”于是称那地方为玛哈念32:2 “玛哈念”意思是“两营军队”。。
3雅各先派人到西珥，就是以东，去见他哥哥以扫， 4并吩咐他们：“你们要这样对我主以扫说，‘你仆人雅各一直寄居在拉班家里， 5现在他带了牛羊、驴和仆婢回来见你，派我们来报信，希望得到你的恩待。’”
6报信的人回到雅各那里，说：“我们到了你哥哥以扫那里，他正带着四百人前来见你。” 7雅各听了非常害怕，便把随从、牛群、羊群和骆驼分成两队， 8心想：“如果以扫来攻击一队，另一队还可以逃生。”
9他祷告说：“耶和华，我祖父亚伯拉罕和我父亲以撒的上帝啊！你吩咐我回到家乡和亲族那里，答应厚待我。 10我不配蒙你以慈爱和信实相待，我先前过约旦河的时候，手上只有一根杖，现在却有两队人丁家畜。 11求你救我脱离我哥哥以扫的手，我怕他会来杀我和我的妻儿。 12然而，你曾说，‘我必厚待你，使你的后代多如海沙，不可胜数。’”
13那天晚上，雅各就在那里过夜，又挑选牲畜送给哥哥以扫作礼物： 14母山羊二百只、公山羊二十只、母绵羊二百只、公绵羊二十只、 15哺乳的骆驼三十头及其小骆驼、母牛四十头、公牛十头、母驴二十头、驴驹十头。 16雅各把牲畜每类分成一群，交给仆人看管，对他们说：“你们走在前头，每群牲畜之间要保持一段距离！” 17又吩咐走在最前面的仆人说：“我哥哥以扫遇到你的时候，如果问你是谁家的人？要到哪里去？前头这些牲畜是谁的？ 18你就说，‘是仆人雅各要送给他主人以扫的礼物，他自己就跟在后面。’” 19雅各又吩咐看管第二群、第三群及其余牲畜的仆人遇见以扫时也要这样回答， 20并且一定要说：“你仆人雅各就在后面。”雅各想先用礼物去化解以扫的怨恨，或许见面时以扫会善待他。 21于是，他派人先把礼物送过去，自己则留在营里过夜。
雅各遇见上帝
22那天晚上，雅各起来带着两个妻子、两个婢女和十一个儿子渡过雅博渡口。 23雅各把他们连同一切所有都送过河以后， 24自己独自留下。这时，有一个人来和他摔跤，直到黎明。 25那人见胜不过雅各，就在他的大腿窝摸了一下，他大腿的关节就脱了臼。 26那人说：“天亮了，让我走吧！”但雅各说：“你不祝福我，我就不让你走。” 27那人问道：“你叫什么名字？”他说：“我叫雅各。” 28那人说：“你以后不要再叫雅各了，你要叫以色列，因为你跟上帝和人角力都得胜了。”
29雅各说：“请你告诉我你的名字。”那人说：“你为什么问我的名字？”他就在那里给雅各祝福。 30雅各称那地方为毗努伊勒，因为他说：“我当面见过上帝，竟能活命。” 31雅各经过毗努伊勒的时候，太阳出来了，那时他的大腿瘸了。 32以色列人至今都不吃大腿窝的筋，因为那人摸过雅各大腿窝的筋。
Jakob frygter mødet med Esau
1Tidligt næste morgen kyssede Laban sine døtre og børnebørn farvel, gav dem sin velsignelse og rejste hjem igen. 2Da Jakob fortsatte sin rejse, kom Guds engle ham i møde. 3Da han fik øje på dem, udbrød han: „Gud har selv slået lejr her!” Derfor kaldte han stedet Mahanajim.32,3 Det betyder: „to lejre”.
4-5Jakob sendte nu nogle folk i forvejen med besked til Esau, hans bror, som havde sin lejr i Seirs bjerge i Edom: „Din tjener Jakob hilser dig ærbødigst! Indtil for nylig har jeg boet hos vores onkel Laban. 6Jeg har samlet mig en pæn flok køer, æsler, får, geder og mange slaver, både mænd og kvinder. Jeg har sendt disse folk i forvejen, for at du kan vide, at jeg snart kommer, og jeg håber, at du vil tage godt imod mig.”
7Sendebudene kom tilbage med følgende besked: „Vi tog hen til din bror, og nu er han på vej herhen med 400 mand!” 8Jakob blev grebet af panik, og han besluttede at dele sin husstand og sine husdyr i to lejre, 9for han tænkte: „Hvis Esau angriber den ene gruppe, kan den anden vel reddes.”
10Derefter bad han følgende bøn: „Åh, min farfar Abrahams og min far Isaks Gud. Åh Herre, du sagde jo, at jeg skulle vende tilbage til mit land og min slægt, og du lovede at være med mig og hjælpe mig! 11Jeg er overhovedet ikke værdig til den trofasthed og uendelige godhed, du gang på gang har vist mig. Da jeg i sin tid gik hjemmefra og satte over Jordanfloden, ejede jeg ikke stort andet end min rejsestav, men nu ejer jeg de her to store lejre. 12Åh, Herre, red mig fra Esau. Jeg er bange for, at han kommer og slår mig ihjel tillige med mine koner og børn. 13Men du har jo lovet at være med mig og gøre mine efterkommere talrige som sandet på stranden, der umuligt kan tælles!”
14Jakob blev på det sted om natten, og han udvalgte følgende dyr som en gave til Esau: 15200 geder, 20 bukke, 200 får, 20 væddere, 1630 hunkameler med føl, 40 køer, 10 tyre, 20 hunæsler og 10 hanæsler. 17Så gav han sine slaver besked på at gå i forvejen med dyrene og sørge for en vis afstand mellem hver enkelt gruppe af dyr. 18Til den mand, som førte den første gruppe, sagde han: „Når I møder Esau, og han spørger: ‚Hvor skal I hen? Hvem er jeres herre? Hvis er dyrene?’ 19skal I svare: ‚De tilhører din tjener Jakob og er en gave til hans herre, Esau. Han kommer selv bagefter.’ ” 20Dernæst sagde Jakob til de andre mænd, der skulle drive hver deres gruppe af dyr til Esau: „I skal alle sige det samme til Esau, når I ser ham. 21Og husk at sige: ‚Din tjener Jakob kommer lige bagved!’ ” Hans plan var at formilde Esau, før han mødte ham ansigt til ansigt. „Måske han så tager venligt imod mig,” tænkte han. 22Så blev gaverne sendt i forvejen, mens Jakob blev tilbage og gik til ro i lejren.
Jakob kæmper med Herren
23-24Senere på natten stod Jakob op og førte sine to koner, deres slavepiger og sine 11 sønner over floden Jabbok. Derefter bragte han også alle sine ejendele i sikkerhed på den anden side af floden. 25Men selv blev han alene tilbage. En mand kom hen til ham, og de begyndte en brydekamp, der varede indtil daggry. 26Da manden indså, at han ikke kunne få overtaget over Jakob, gav han ham et slag på hoften, så den gik af led. 27Så sagde han: „Lad mig gå, for det begynder at blive lyst!”
Men Jakob gispede: „Jeg slipper dig ikke, med mindre du velsigner mig!”
28„Hvad er dit navn?” spurgte manden.
„Jakob,” svarede han.
29„Du skal ikke længere hedde Jakob—men Israel,32,29 Det betyder sandsynligvis: „han udfordrer Gud”. ” sagde manden. „For du har udfordret både Gud og mennesker, og du har vist din styrke.”
30„Hvad er dit navn?” spurgte Jakob ham.
„Hvorfor spørger du?” svarede manden. Så velsignede han ham der.
31Jakob kaldte stedet Peniel,32,31 Det betyder: „Guds ansigt”. for han sagde: „Jeg har set Gud ansigt til ansigt—uden at miste livet!” 32Solen stod op, idet Jakob forlod Peniel, og han haltede på grund af slaget på hoften. 33Derfor undlader Israels folk den dag i dag at spise musklen ved hofteskålen. Det var nemlig der, Jakob blev ramt.
