蛙灾
1耶和华对摩西说：“你进宫去告诉法老，‘耶和华说，让以色列百姓离开，好事奉我。 2如果你不听从，我就使青蛙来毁坏你的国土。 3尼罗河将充满青蛙，它们要跳到你的宫里、卧室和床铺上，你的臣仆和百姓家里，你的炉灶和揉面盆里。 4青蛙还会跳到你和你的百姓及众臣仆身上。’”
5耶和华对摩西说：“你叫亚伦向埃及各地的江河、溪流和池塘伸杖，使青蛙遍布埃及全境。” 6亚伦伸杖，青蛙就遍布了埃及全境。 7巫师也行邪术如法炮制，叫青蛙上来。 8法老召摩西和亚伦进宫，对他们说：“你们快求耶和华，使这些青蛙离开我们，我便让百姓去献祭给耶和华。” 9摩西对法老说：“好吧，你要我在什么时候为你以及你的臣仆和百姓祷告，叫这些青蛙离开你和你的宫殿，只留在河里呢？” 10法老说：“明天。”摩西说：“就照你说的，这样你就知道没有神明能比得上我们的上帝耶和华。 11明天青蛙会离开你、你的宫殿、你的臣仆和百姓，只留在河里。” 12摩西和亚伦离开法老后，摩西就为法老所受的蛙灾一事向耶和华呼求。 13耶和华答应了摩西的祈求。凡在房屋内、院子里和田野中的青蛙都死了。 14百姓把青蛙的尸体堆积起来，埃及全境都充满了死青蛙的腐臭气味。 15法老看见灾难已经过去，便又硬着心，不肯听从摩西和亚伦的话，正如耶和华所言。
虱灾
16耶和华对摩西说：“你吩咐亚伦用杖击打地上的尘土，使埃及境内的尘土变成虱子。” 17他们就照上帝的吩咐去做，亚伦伸杖击打地上的尘土，虱子就跑到人和牲畜身上，全埃及的尘土都变成了虱子。 18巫师们也试图用邪术变出虱子来，却无法成功。埃及的百姓和牲畜身上长满了虱子。 19巫师们对法老说：“这是上帝的作为。”法老的心却仍然刚硬，不肯答应摩西和亚伦的要求，正如耶和华所言。
苍蝇之灾
20耶和华对摩西说：“明天清早，你趁法老去河边时去见他，告诉他，‘耶和华说，放我的子民走，他们好事奉我， 21不然，我就叫无数的苍蝇飞到你、你的臣仆和百姓身上，进到你们各自的家中，使埃及遍地布满苍蝇。 22但那天，我子民居住的歌珊却丝毫不会受搅扰，这样你就知道我耶和华主宰天下。 23我要把我的子民跟你的百姓分开，明天我必行这神迹。’” 24耶和华果然这样行。密密麻麻的苍蝇飞进法老的王宫和他臣仆的家里，埃及全国都受到苍蝇的毁坏。 25法老召见摩西和亚伦，对他们说：“你们可以去献祭给你们的上帝，不过要在我的境内举行。” 26摩西说：“这怎么行？我们用来献祭的东西，是埃及人最憎恶的。如果我们在埃及境内举行这样的仪式，他们一定会拿石头打死我们。 27我们要照我们上帝耶和华的吩咐离开这里，走三天的路程到旷野去献祭给祂。” 28法老说：“好，我让你们去旷野献祭给你们的上帝耶和华，只是不要走得太远。现在为我祈求吧。” 29摩西说：“我离开这里就去祈求耶和华，使苍蝇明天就离开你及你的臣仆和百姓，但这次你不可再食言，阻止以色列人去向耶和华献祭。” 30摩西说完以后，便离开王宫，去祈求耶和华。 31耶和华就照摩西的祈求，使成群的苍蝇离开法老及其臣仆和百姓，一只也没有留下。 32这一次，法老又硬着心，不肯让百姓离开埃及。
1Og Herren gav Moses besked om, at Aron med sin stav skulle pege ud over landets floder, alle kanalerne og dammene, så frøerne kunne invadere landet. 2Aron adlød, og der vrimlede frøer frem overalt. 3Men ved hjælp af deres magi fik også troldmændene frøer til at vrimle frem.
4Da kaldte Farao Moses og Aron til sig og sagde: „Bed Jahve om at fjerne frøerne fra mig og mit folk, så vil jeg give jeres folk tilladelse til at rejse ud og tilbede jeres Gud.”
5„Hvornår vil du have, jeg skal bede for dig, dine tjenere og dit folk?” spurgte Moses. „Når jeg beder, vil frøerne forsvinde fra jeres huse og kun være i floden.”
6„I morgen!” sagde Farao.
„Det skal ske,” svarede Moses. „Så vil du forstå, at der ikke findes nogen så mægtig som vores Gud, Jahve. 7Alle frøer vil forsvinde fra dig og dine huse, dine tjenere og dit folk. Kun de frøer der findes i Nilen, vil blive tilbage.”
8Moses og Aron forlod nu Farao, og Moses bad Herren om at udrydde frøerne. 9Herren gjorde, hvad Moses bad om. Frøerne døde i husene, i gårdene og på markerne. 10De blev samlet i store dynger, og det stank over hele landet. 11Men da Farao så, at han var blevet fri for frøerne, kom stædigheden over ham igen, og han nægtede at lade folket rejse—nøjagtig som Herren havde forudsagt.
Tredje katastrofe: Myg
12Så sagde Herren til Moses: „Sig til Aron, at han skal slå på jordens støv med sin stav. Så vil støvet i hele Egypten blive forvandlet til myggesværme.” 13Moses og Aron gjorde igen, som Herren havde befalet, og pludselig vrimlede det med myg over hele landet, og de angreb både mennesker og dyr. 14Troldmændene forsøgte igen at gøre miraklet efter, men denne gang kunne de ikke. Myggene sad tæt på både mennesker og dyr.
15„Det er et tegn fra Gud!” udbrød troldmændene. Men Farao var lige stædig og hårdhjertet, og ville ikke lade folket rejse—nøjagtig som Herren havde forudsagt.
Fjerde katastrofe: Fluer
16Så sagde Herren til Moses: „Stå tidligt op i morgen og gå Farao i møde, når han er på vej til floden. Sig til ham fra mig af: Lad mit folk rejse ud for at tilbede mig. 17Hvis du stadig nægter, vil jeg sende store sværme af fluer over dig, dine tjenere og hele dit folk. Dine huse og egypternes huse vil blive fyldt med fluer, og jorden vil blive dækket af dem. 18Men i Goshens land, hvor israelitterne bor, vil jeg gøre en undtagelse, så der ingen fluer vil være. Så må du vel kunne fatte, at jeg er Herren, og at jeg har magten her i landet. 19Jeg vil gøre forskel på mit folk og dit folk. Det her mirakel skal ske i morgen.”
20Og Herren gjorde, som han havde sagt: Vældige sværme af fluer trængte ind i Faraos palads og i hans tjeneres huse og i hvert eneste hjem i Egypten, så hele landet var forpestet af fluer.
21Da kaldte Farao Moses og Aron til sig og sagde: „Så tag da af sted og bring ofre til jeres Gud, men gør det inden for landets grænser. Tag ikke ud i ørkenen.”
22Men Moses svarede: „Nej, det går ikke an. Egypterne vil afsky den måde, vi ofrer til vores Gud på. Hvis vi gør noget for øjnene af dem, som de finder afskyeligt, vil de så ikke stene os? 23Vi bliver nødt til at rejse tre dagsrejser ud i ørkenen for at ofre til Herren, vores Gud, sådan som han har befalet os.”
24„Ja ja, så rejs da,” sagde Farao modstræbende, „men tag ikke for langt væk! Og skynd jer så at bede til jeres Gud om, at de fluer må forsvinde!”
25„Så snart jeg er ude af paladset, skal jeg bede vores Gud om at udrydde fluerne,” svarede Moses. „Og fluerne vil forsvinde fra dig, dine tjenere og dit folk i morgen. Men pas på, at du ikke igen narrer os og nægter at lade folket rejse hen og ofre til Herren.”
26Så forlod Moses Farao og bad Herren om at fjerne fluerne, 27og Herren gjorde, som Moses bad: Alle fluerne forsvandt fra Farao, hans tjenere og hans folk. Ikke én eneste blev tilbage. 28Men også denne gang blev Farao hård og stædig, så han ikke lod israelitterne rejse.
