摩西和亚伦见法老
1之后，摩西和亚伦去见法老，对他说：“以色列的上帝耶和华说，‘放我的子民走，让他们到旷野去为我守节期。’” 2法老说：“耶和华是谁？我凭什么要听从祂，放走以色列人？我不认识祂，也不会让以色列人离开！” 3摩西和亚伦说：“希伯来人的上帝向我们显现了。求你容我们走三天的路程，到旷野去向我们的上帝耶和华献祭，请你让我们去吧，免得祂用刀剑、瘟疫来攻击我们。” 4埃及王说：“摩西、亚伦，你们竟敢煽动百姓旷工！快回去工作！” 5法老又说：“这地方的以色列人如此众多，你竟叫他们停止工作！” 6当天，法老就对埃及监工和以色列人的工头下令： 7“从今天开始，不许再供应草给他们制砖，叫他们自己去捡， 8但上交的砖的数量要和往常一样，一块也不可少。因为他们懒惰，所以才嚷着要去给他们的上帝献祭。 9你们要加重他们的工作，他们就无暇再听那些蛊惑人心的话了！”
10于是，那些监工和工头就出来向百姓宣布：“法老下令不再供应草给你们制砖。 11你们要自己设法去找，但上交的砖一块也不能少。” 12百姓只好在埃及全国收集碎禾秸当草用。 13监工催逼他们说：“你们要完成每天规定的数目，像从前有草时一样。” 14他们又鞭打以色列人的工头，说：“你们这两天为什么没有像从前一样完成规定的砖数？”
15以色列人的工头来见法老，向他哀求说：“你为什么要这样对待仆人们？ 16监工不给仆人们草，却命令我们做砖，还打我们，其实是你百姓的错。” 17法老说：“你们是懒惰的人，懒惰的人！所以才嚷着要去给耶和华献祭。 18回去继续工作！我不再供应草给你们，但砖要如数交齐。” 19以色列人的工头听见每天做的砖数不可减少，就知道情况不妙。 20他们从法老那里出来的时候，遇见摩西和亚伦站在外面等候， 21便埋怨二人说：“愿耶和华鉴察、惩罚你们！你们使我们在法老和他的臣仆面前有了臭名，使他们有借口来杀我们。”
22摩西回到耶和华那里说：“主啊！你为什么这样苦待你的子民呢？为什么要派我去呢？ 23自从我去法老那里奉你的名发言后，他更加虐待你的子民，你并没有拯救他们。”
Moses og Aron i audiens hos Farao
1Derefter gik Moses og Aron til Farao og sagde: „Vi har en besked til dig fra Jahve, Israels Gud. Han siger: Giv mit folk lov til at rejse, så de kan holde højtid for mig i ørkenen.”
2„Hvem er Jahve?” svarede Farao. „Jeg kender ham ikke. Hvorfor skulle jeg adlyde ham og lade israelitterne rejse? Det vil jeg ikke gå med til.”
3Men Moses og Aron blev ved: „Den Gud, som vi hebræere tilbeder, har mødt os,” erklærede de. „Giv os nu tilladelse til at rejse tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til vores Gud, Jahve, så han ikke rammer os med sygdom og død.”
4„Hør nu, Moses og Aron!” råbte Farao. „Lad være med at lægge hindringer i vejen for folkets arbejde! Gå I hellere selv tilbage til jeres arbejde! 5Hebræerne er jo nu meget talrige, og så vil I have, at de skal holde op med deres arbejde?”
6Samme dag sendte Farao følgende besked til samtlige slavefogeder og opsynsmænd:
7„I må ikke længere give folket halm til murstenene. Lad dem selv samle, hvad de har brug for. 8Men de skal lave lige så mange mursten som før. De har åbenbart ikke nok at bestille, ellers ville de ikke snakke om at tage ud i ørkenen for at ofre til deres Gud. 9De skal have mere arbejde, så de ikke har tid til at tænke på andet. Det skal nok afholde dem fra at høre på Moses’ og Arons løgnehistorier.”
10Så gik slavefogederne og opsynsmændene ud til folket og sagde: „Farao har givet ordre til at standse leveringen af halm til arbejdet. 11Fra nu af må I selv samle halm, hvor I kan finde det, men I skal stadig lave lige så mange mursten som I plejer.” 12Så måtte folket rejse rundt i hele Egypten for at samle halm.
13Slavefogederne var skånselsløse. „Den daglige kvote skal holdes!” forlangte de, 14og de piskede de israelitiske formænd, når den ikke blev overholdt. „Hvorfor sørger I ikke for, at det daglige antal sten bliver produceret?” brølede de.
15Så gik formændene til Farao. „Vær ikke så brutal mod dine slaver!” bad de. 16„Vi får ingen halm, og alligevel skal vi producere det samme antal sten som før. Og vi bliver straffet for noget, vi ikke er skyld i. Det er dine slavefogeders skyld, fordi de forlanger noget helt urimeligt af os!”
17Men Farao svarede bare: „I er dovne, er I! Det er klart, I ikke har nok at bestille, ellers ville I ikke blive ved med at sige: Lad os gå ud og ofre til Jahve. 18Kan I se at komme tilbage til arbejdet! I får ingen halm, og I skal stadig producere det samme antal sten!”
19De israelitiske formænd var nedslåede over at skulle fortælle arbejderne, at Farao ikke ville høre på dem og stadig krævede det samme: Ingen halm, samme antal sten. 20På vej ud fra audiensen hos Farao mødte de Moses og Aron, som stod og ventede uden for paladset. 21„Må Herren dømme jer, for det er jeres skyld, at Farao og hans slavepiskere hader os! Det ender med, at de tager livet af os med den umenneskelige behandling!”
Guds løfte om udfrielse
22Da vendte Moses sig til Herren og klagede sin nød: „Herre, hvordan kan du behandle dit folk på den måde? Og hvorfor har du sendt mig her? 23Lige siden jeg gav Farao din besked, er hans brutalitet taget til, og du er ikke kommet dit folk til hjælp!”
