犹太人获拯救
1当天，亚哈随鲁王把犹太人的仇敌哈曼的家产赐给以斯帖王后。末底改也来到王面前，因为以斯帖陈明了他们的亲属关系。 2王摘下自己的戒指，就是从哈曼手中取回的，赐给末底改。以斯帖派末底改管理哈曼的家产。
3以斯帖又俯伏在王的脚前，流泪哀求王废掉亚甲人哈曼加害犹太人的阴谋。 4王向以斯帖伸出金杖，以斯帖就起来站在王面前， 5说：“王若愿意，我若得到王的恩宠，王若认为好，并且喜悦我，就请王降旨，废除亚甲人哈米大他的儿子哈曼阴谋灭绝各省犹太人的谕旨。 6我怎能忍心看我本族的人受害？我怎能忍心看我的亲族被杀？” 7亚哈随鲁王对以斯帖王后和犹太人末底改说：“我已把哈曼的家产赐给以斯帖，并把他吊在木架上了，因为他想害犹太人。 8现在，你们尽可奉王的名写谕旨给犹太人，用王的戒指盖印，因为奉王的名所写、用王的戒指盖印的谕旨是不可废除的。”
9三月，即西弯月二十三日，王的书记被召来，按照末底改的一切吩咐用各省的文字和各族的语言，包括犹太人的文字和语言写谕旨，传给从印度到古实的一百二十七省的犹太人、总督、省长和官员。 10末底改奉亚哈随鲁王的名写谕旨，用王的戒指盖印，让信差骑王室快马送往各地。 11-12谕旨上说，王准许各城的犹太人在十二月，即亚达月十三日，聚集起来自卫，铲除、杀光、灭尽各族各省攻击他们的仇敌及其儿女、妻子，夺取仇敌的财物。 13谕旨的抄本颁布到各省，昭告各族，使犹太人在那天预备好向仇敌报仇。 14信差接到王的命令，急忙骑上王室快马上路。在书珊城也颁布了谕旨。
15末底改身穿蓝色和白色朝服，头戴大金冠，披着紫色细麻布外袍，从王那里出来，书珊城的人都欢呼雀跃。 16犹太人高兴欢喜，感到快乐光荣。 17各省各城，凡谕旨所到之处，犹太人都欢喜快乐，设宴庆祝。许多当地人因惧怕犹太人而入了犹太籍。
Kongen gør Mordokaj til førsteminister i stedet for Haman
1Samme dag beslaglagde kong Xerxes alt, hvad der havde tilhørt jødernes fjende, Haman, og overdrog det hele til dronning Ester. Dernæst blev Mordokaj ført frem for kongen, for Ester havde i mellemtiden fortalt ham, at han var hendes plejefar. 2Kongen havde taget sin signetring fra Haman og gav den nu til Mordokaj og gjorde ham dermed til premierminister. Ester overlod også til sin plejefar at bestyre al den ejendom, som havde tilhørt Haman.
3Derpå trådte Ester endnu en gang frem for kongen og faldt grædende ned for hans fødder, mens hun bønfaldt ham om at sætte en stopper for Hamans plan mod jøderne. 4Igen rakte kongen guldscepteret frem mod Ester, hvorefter hun rejste sig 5og sagde: „Hvis jeg har fundet nåde for kongens øjne, hvis det behager Dem at opfylde mit ønske, og hvis De synes, det er rigtigt at gøre det, beder jeg kongen om at tilbagekalde Hamans befaling om at udrydde jøderne i riget. 6Jeg kan ikke bære at se mit folks og min slægts undergang!”
7Kongen svarede Ester og Mordokaj med følgende ord: „Jeg har gjort, hvad jeg kunne: Jeg har henrettet Haman for hans hadefulde angreb på jøderne, og jeg har overdraget hans ejendom til Ester. 8Men når en lov først er skrevet og har fået det kongelige stempel, kan den ikke trækkes tilbage. I har imidlertid min tilladelse til at sende en skrivelse ud til rigets jøder, og jeg giver jer fuld frihed til i mit navn at skrive, hvad I vil, og ophøje det til lov ved at forsegle brevet med den kongelige signetring.”
9Den 23. dag i den tredje måned, den, der hedder sivan, dikterede Mordokaj et brev for kongens sekretærer, som skrev det ned på de mange forskellige sprog, der taltes i de 127 provinser lige fra Indien til Nubien. Brevet var adresseret til guvernørerne og til jøderne ud over hele riget. 10Mordokaj underskrev brevet med kongens navn og stemplede det med det kongelige segl. Derefter udstyrede han sendebudene med de hurtigste heste fra kongens stalde og sendte dem af sted. 11I lovskrivelsen stod der, at jøderne rundt omkring i rigets byer havde tilladelse til at forene sig og forsvare sig, ja, de havde lov til at dræbe enhver fjende, som angreb dem eller deres kvinder og børn, og de måtte derefter overtage fjendens ejendele. 12Loven skulle træde i kraft den 13. dag i den 12. måned, den dag Haman havde fastsat for jødemassakren. 13Desuden stod der, at skrivelsens indhold skulle ophøjes til lov i samtlige rigets provinser, og at denne lov skulle bekendtgøres for alle, så jøderne kunne forberede sig og ruste sig til dagen. 14På kongens befaling steg rytterne op på de kongelige heste og galopperede af sted, efter at skrivelsen var blevet bekendtgjort i regeringsbyen Susa.
15Derefter forlod Mordokaj paladset iført guldkronen og den blåhvide kongelige klædning med den tilhørende purpurrøde linnedkappe og begav sig gennem byen, hvor han blev hyldet af folkemængden. 16Det var indvarslingen af en ny tid med fred og glæde for jøderne. 17Og hver gang de kongelige kurerer nåede frem til en ny by, blev der stor begejstring blandt jøderne, som fejrede begivenheden med fest og dans. Mange ikke-jøder sluttede sig endda til jøderne, for de blev fyldt med ærefrygt for dem.
