Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Matiu 1

Àkọsílẹ̀ ìwé ìran Jesu Kristi

1Ìwé ìran Jesu Kristi, ẹni tí í ṣe ọmọ Dafidi, ọmọ Abrahamu:

Abrahamu ni baba Isaaki;

Isaaki ni baba Jakọbu;

Jakọbu ni baba Juda àti àwọn arákùnrin rẹ̀,

Juda ni baba Peresi àti Sera,

Tamari sì ni ìyá rẹ̀,

Peresi ni baba Hesroni:

Hesroni ni baba Ramu;

Ramu ni baba Amminadabu;

Amminadabu ni baba Nahiṣoni;

Nahiṣoni ni baba Salmoni;

Salmoni ni baba Boasi, Rahabu sí ni ìyá rẹ̀;

Boasi ni baba Obedi, Rutu sí ni ìyá rẹ̀;

Obedi sì ni baba Jese;

Jese ni baba Dafidi ọba.

Dafidi ni baba Solomoni, ẹni tí ìyá rẹ̀ jẹ́ aya Uriah tẹ́lẹ̀ rí.

Solomoni ni baba Rehoboamu,

Rehoboamu ni baba Abijah,

Abijah ni baba Asa,

Asa ni baba Jehoṣafati;

Jehoṣafati ni baba Jehoramu;

Jehoramu ni baba Ussiah;

Ussiah ni baba Jotamu;

Jotamu ni baba Ahaṣi;

Ahaṣi ni baba Hesekiah;

10 Hesekiah ni baba Manase;

Manase ni baba Amoni;

Amoni ni baba Josiah;

11 Josiah sì ni baba Jekoniah àti àwọn arákùnrin rẹ̀ ní àkókò ìkólọ sí Babeli.

12 Lẹ́yìn ìkólọ sí Babeli:

Jekoniah ni baba Ṣealitieli;

Ṣealitieli ni baba Serubbabeli;

13 Serubbabeli ni baba Abihudi;

Abihudi ni baba Eliakimu;

Eliakimu ni baba Asori;

14 Asori ni baba Sadoku;

Sadoku ni baba Akimu;

Akimu ni baba Elihudi;

15 Elihudi ni baba Eleasari;

Eleasari ni baba Mattani;

Mattani ni baba Jakọbu;

16 Jakọbu ni baba Josẹfu, ẹni tí ń ṣe ọkọ Maria, ìyá Jesu, ẹni tí í ṣe Kristi.

17 Bẹ́ẹ̀ ni gbogbo wọ́n jẹ́ ìran mẹ́rìnlá láti orí Abrahamu dé orí Dafidi, ìran mẹ́rìnlá á láti orí Dafidi títí dé ìkólọ sí Babeli, àti ìran mẹ́rìnlá láti ìkólọ títí dé orí Kristi.

Ìtàn ibí Jesu Kristi

18 Bí a ṣe bí Jesu Kristi nìyìí: Ní àkókò ti àdéhùn ìgbéyàwó ti parí láàrín Maria ìyá rẹ̀ àti Josẹfu, ṣùgbọ́n kí wọn tó pàdé, a rí i ó lóyún láti ọwọ́ Ẹ̀mí Mímọ́. 19 Nítorí Josẹfu ọkọ rẹ̀ tí í ṣe olóòtítọ́ ènìyàn kò fẹ́ dójútì í ní gbangba, ó ní èrò láti kọ̀ ọ́ sílẹ̀ ní ìkọ̀kọ̀.

20 Ṣùgbọ́n nígbà tí ó ro èrò yìí tán, angẹli Olúwa yọ sí i ní ojú àlá, ó wí pé, “Josẹfu, ọmọ Dafidi, má fòyà láti fi Maria ṣe aya rẹ, nítorí oyún tí ó wà nínú rẹ̀ láti ọwọ́ Ẹ̀mí Mímọ́ ni. 21 Òun yóò sì bí ọmọkùnrin, ìwọ yóò sì pe orúkọ rẹ̀ ní Jesu, nítorí òun ni yóò gba àwọn ènìyàn rẹ̀ là kúrò nínú ẹ̀ṣẹ̀ wọn.”

22 Gbogbo nǹkan wọ̀nyí sì ṣẹ láti mú ọ̀rọ̀ Olúwa ṣẹ èyí tí a sọ láti ẹnu wòlíì rẹ̀ wá pé: 23 “Wúńdíá kan yóò lóyún, yóò sì bí ọmọkùnrin kan, yóò sì pe orúkọ rẹ̀ ní Emmanueli,” èyí tí ó túmọ̀ sí, “Ọlọ́run wà pẹ̀lú wa.”

24 Nígbà tí Josẹfu jí lójú oorun rẹ̀, òun ṣe gẹ́gẹ́ bí angẹli Olúwa ti pàṣẹ fún un. Ó mú Maria wá sílé rẹ̀ ní aya. 25 Ṣùgbọ́n òun kò mọ̀ ọ́n títí tí ó fi bí ọmọkùnrin, òun sì sọ orúkọ rẹ̀ ní Jesu.

Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 1

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peretz[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far[b] til Uzzija, som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, 10 som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, 11 som blev far til Jekonja[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

12 Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, 13 som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, 14 og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, 15 som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. 16 Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.[d]

17 Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

18 Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.[e] 19 Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

20 Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. 21 Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,[f] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22 På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

23 „Se, jomfruen vil blive gravid.
    Hun skal føde en søn,
    og han skal kaldes ‚Immanuel’.”[g]
    (Det navn betyder: „Gud er med os”).

24 Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25 men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.[h] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Notas al pie

  1. 1,3 De fleste navne er hebraiske i deres oprindelse. Derfor har vi i denne oversættelse søgt at bringe stavemåden så tæt som muligt på hebraisk, bortset fra de mest kendte navne, som fastholder den traditionelle danske stavemåde.
  2. 1,8 Egentlig „forfar”, da nogle slægtled uden væsentlig betydning er udeladt.
  3. 1,11 Ifølge 1.Krøn. 3,15-16 var Jekonja sønnesøn af Josias, men på hebraisk skelner man ikke mellem søn og sønnesøn i et slægtsregister. Nogle sønner var ikke værd at nævne. Jekonja kendes også under navnet Jojakin, søn af Jojakim. (Jf. Jer. 24,1 og 2.Kong. 24,6.12-15, 1.Krøn. 3,10-18.)
  4. 1,16 På græsk står der her Christos, hvilket er en oversættelse af det hebraiske Mashiach, som betyder „den salvede”, dvs. en, som Gud har udpeget til profet eller konge. Da ordet Messias er kendt på dansk, vil vi som regel bruge det ord om den længe ventede konge, der skulle genoprette Davids kongerige.
  5. 1,18 Ordene „hellig ånd” er ikke i bestemt form på græsk. Det betyder sandsynligvis, at der er fokus på Helligåndens kraft mere end på Helligånden som person.
  6. 1,21 Navnet Jesus betyder „frelser” på hebraisk.
  7. 1,23 Denne profeti er fra Es. 7,14. I modsætning til situationen i Esajas’ bog er der her ingen mand involveret til at gøre jomfruen gravid.
  8. 1,25 En mere ordret oversættelse ville være: „Han ‚kendte’ hende ikke, før hun fødte en søn”. Det græske ord for „før” betyder egentlig „i tiden op til” og antyder i sig selv intet om, hvad der skete bagefter. Ifølge en gammel kristen tradition var Josef enkemand med flere børn, og Maria blev så mor for disse børn foruden sin egen søn, Jesus. Bibelteksten gør det ikke klart, om de brødre og søstre af Jesus, der omtales senere, var Marias egne børn.