Zakariasʼ Bog 13 – BPH & NVI-PT

Bibelen på hverdagsdansk

Zakariasʼ Bog 13:1-9

Israel skal renses for synd

1Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. 2Jeg vil udrydde alle afguder af landet, så deres navne ikke længere skal huskes. Også spåmænd og falske profeter fjerner jeg fra landet. 3Hvis nogen derefter begynder at profetere falsk, vil hans egen familie anklage ham: ‚Du profeterer jo falsk i Herrens navn! Derfor skal du dø!’ Derefter vil hans egen familie dræbe ham. 4De falske profeter tør derfor ikke længere profetere åbenlyst eller iklæde sig den særlige profetdragt. 5Tværtimod vil de sige: ‚Jeg er ikke nogen profet, bare en almindelig bonde. Jeg har dyrket jorden hele mit liv.’ 6Og hvis nogen spørger dem: ‚Hvordan har du fået de ar på armene?’13,6 Det var almindeligt blandt afgudsprofeterne at skære sig selv i armene, jf. 1.Kong. 18,28. skal han svare: ‚Årh, dem har jeg fået i mine elskeres hus.’ ”13,6 Meningen er uklar. Måske er der tale om afgudsdyrkelse, jf. Hoseas 2, måske angreb fra en mand, hvis kone havde haft et forhold til bonden.

En rest bliver renset som gennem ild

7„Rejs dig, du sværd, og angrib min hyrde, slå ham, som står mig nær,” siger Herren, den Almægtige. „Slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt. Men jeg vil hjælpe de ydmyge.13,7 Meningen uklar. „Vende min hånd imod” er som regel med straf, men kan også være med hjælp. „De ydmyge” kan også betyde „de ringe, svage, foragtede”, og ud fra de næste vers er der måske tale om de overlevende, der omvender sig. 8To tredjedele af landets befolkning skal omkomme, men en tredjedel skal overleve. 9Den tredjedel vil jeg føre gennem ild, så de renses, som man renser sølv og forædler guld. Da skal de råbe til mig om hjælp, og jeg vil høre deres råb og sige: ‚De er mit folk!’ hvortil de skal svare: ‚Herren er vores Gud!’ ”

Nova Versão Internacional

Zacarias 13:1-9

A Eliminação dos Profetas

1“Naquele dia, uma fonte jorrará para os descendentes de Davi e para os habitantes de Jerusalém, para purificá-los do pecado e da impureza.

2“Naquele dia, eliminarei da terra de Israel os nomes dos ídolos, e nunca mais serão lembrados”, diz o Senhor dos Exércitos. “Removerei da terra tanto os profetas como o espírito imundo. 3E, se alguém ainda profetizar, seu próprio pai e sua mãe lhe dirão: ‘Você deve morrer porque disse mentiras em nome do Senhor’. Quando ele profetizar, os seus próprios pais o esfaquearão.

4“Naquele dia, todo profeta se envergonhará de sua visão profética. Não usará o manto de profeta, feito de pele, para enganar. 5Ele dirá: ‘Eu não sou profeta. Sou um homem do campo; a terra tem sido o meu sustento desde a minha mocidade13.5 Ou um homem vendeu-me em minha mocidade’. 6Se alguém lhe perguntar: ‘Que feridas são estas no seu corpo?13.6 Ou em suas mãos?’, ele responderá: ‘Fui ferido na casa de meus amigos’.

O Pastor Ferido e as Ovelhas Dispersas

7“Levante-se, ó espada, contra o meu pastor,

contra o meu companheiro!”,

declara o Senhor dos Exércitos.

“Fira o pastor,

e as ovelhas se dispersarão,

e voltarei minha mão para os pequeninos.

8Na terra toda, dois terços serão ceifados e morrerão;

todavia a terça parte permanecerá”,

diz o Senhor.

9“Colocarei essa terça parte no fogo

e a refinarei como prata

e a purificarei como ouro.

Ela invocará o meu nome,

e eu lhe responderei.

É o meu povo, direi;

e ela dirá: ‘O Senhor é o meu Deus’.”