Bibelen på hverdagsdansk

1 Mosebog 3

Hvordan menneskets ulydighed begynder

1Slangen var den mest listige af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: „Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af frugten fra noget som helst træ i haven?” „Nej, vi må da gerne spise frugt fra træerne i haven!” svarede kvinden. „Det er kun frugten fra træet midt i haven, vi ikke må spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare rører den, så dør vi!” „I dør da ikke,” hvislede slangen. „Men Gud ved, at i samme øjeblik I spiser den frugt, bliver jeres øjne åbnet for ting, I ikke før har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.”

Kvinden lagde nu mærke til, hvor dejlig frugten så ud, lige til at spise og få forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som også var der, og han spiste af den. Straks lagde de mærke til, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.

Henimod aften, da luften blev kølig, hørte Adam og kvinden, at Gud kom gående i haven, og de gemte sig inde mellem træerne. Gud kaldte: „Adam, hvor er du?” 10 Adam svarede: „Jeg hørte dig komme, og så blev jeg bange, fordi jeg var nøgen. Derfor gemte jeg mig.” 11 „Hvem fortalte dig, at du var nøgen?” spurgte Gud. „Du har vel ikke spist frugt fra det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?” 12 „Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,” indvendte Adam, „og så spiste jeg.”

13 Så vendte Gud sig til kvinden: „Hvor kunne du gøre det?” udbrød han. „Det var slangen, der lokkede mig til det,” forsvarede hun sig, „og så spiste jeg.”

Konsekvensen af ulydighed

14 Nu talte Gud til slangen: „Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.[a] Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!”

16 Derpå sagde Gud til kvinden: „Jeg vil forstærke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at føde børn. Du vil gerne have magt over[b] din mand, men du skal underordne dig under ham.[c]

17 Til Adam sagde Gud: „Fordi du adlød din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv må du møjsommeligt slide for at skaffe dig føden. 18 Nu må du leve af, hvad du kan dyrke på marken, hvor der også vil vokse tjørn og tidsler. 19 Du kommer til at arbejde hårdt for føden, indtil du dør og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.”

20 Adam kaldte sin kone Eva[d], for hun blev hele menneskeslægtens mor. 21 Derpå lavede Gud skindtøj til Adam og hans kone.

22 Så sagde Gud: „Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender både det gode og det onde, skal de ikke også spise frugten fra livets træ og leve evigt.” 23 Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24 Han drev dem ud og satte keruber[e] øst for Edens have til at bevogte vejen til livets træ med glimtende og hvirvlende flammesværd.

Notas al pie

  1. 3,15 Det hebraiske ord for „afkom” kan forstås enten som hele slægten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme—Messias. Jf. 1.Mos. 22,18.
  2. 3,16 Eller: „Du vil længes efter”. Mere ordret: „Du vil række ud efter”. Fortolkningen i teksten bygger på, at den samme konstruktion på hebraisk findes i 1.Mos. 4,7.
  3. 3,16 Mere ordret: „han skal regere over dig.” En anden mulig oversættelse er: „du vil søge at få magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.”
  4. 3,20 Navnet Eva på hebraisk minder om et ord, der betyder „livgiver”.
  5. 3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I modsætning til andre engle har de vinger.

La Bible du Semeur

Genèse 3

La rupture de l’alliance

1Le Serpent[a] était le plus astucieux[b] de tous les animaux des champs que l’Eternel Dieu avait faits. Il demanda à la femme: Vraiment, Dieu vous a dit: «Vous n’avez pas le droit de manger du fruit de tous les arbres du jardin!»?

La femme répondit au Serpent: Nous mangeons des fruits des arbres du jardin, mais celui qui est au milieu du jardin Dieu a dit de ne pas manger de son fruit et de ne pas y toucher sinon nous mourrons.

Alors le Serpent dit à la femme: Mais pas du tout! Vous ne mourrez pas! Seulement Dieu sait bien que le jour où vous en mangerez, vos yeux s’ouvriront et vous serez comme Dieu, décidant vous-mêmes ce qui est bien ou mal[c].

Alors la femme vit que le fruit de l’arbre était bon à manger, agréable aux yeux, et qu’il était précieux pour ouvrir l’intelligence. Elle prit donc de son fruit et en mangea. Elle en donna aussi à son mari qui était avec elle, et il en mangea[d]. Alors les yeux de tous deux s’ouvrirent et ils se rendirent compte qu’ils étaient nus. Ils se firent donc des pagnes en cousant ensemble des feuilles de figuier.

Au moment de la brise du soir, ils entendirent la voix de l’Eternel Dieu parcourant le jardin. Alors l’homme et sa femme se cachèrent de l’Eternel Dieu parmi les arbres du jardin.

Mais l’Eternel Dieu appela l’homme et lui demanda: Où es-tu?

10 Celui-ci répondit: J’ai entendu ta voix dans le jardin et j’ai eu peur, car je suis nu; alors je me suis caché.

11 Dieu dit: Qui t’a appris que tu es nu? Aurais-tu mangé du fruit de l’arbre dont je t’avais défendu de manger?

12 Adam répondit: La femme que tu as placée auprès de moi, c’est elle qui m’en a donné, et j’en ai mangé.

13 L’Eternel Dieu dit à la femme: Pourquoi as-tu fait cela?

– C’est le Serpent qui m’a trompée, répondit la femme, et j’en ai mangé.

14 Alors l’Eternel Dieu dit au Serpent:

Puisque toi, tu as fait cela,
tu es maudit parmi tout le bétail
et tous les animaux sauvages:
tu te traîneras sur le ventre,
tu mangeras de la poussière
tout au long de ta vie.
15 Je susciterai de l’hostilité entre toi et la femme,
entre ta descendance[e] et sa descendance.
Celle-ci t’écrasera la tête,
et tu lui mordras[f] le talon.

16 Dieu dit à la femme:

Je rendrai tes grossesses très pénibles
et c’est dans la souffrance que tu mettras au monde tes enfants.
Tes attentes seront tournées vers ton mari,
mais lui, il te dominera.

17 Il dit à Adam: Puisque tu as écouté ta femme et que tu as mangé du fruit de l’arbre dont je t’avais défendu de manger,

le sol est maudit à cause de toi.
C’est avec peine que tu en tireras ta nourriture
tout au long de ta vie.
18 Il te produira des épines et des chardons;
et tu mangeras des produits du sol.
19 Tu en tireras ton pain à la sueur de ton front
jusqu’à ce que tu retournes à la terre,
puisque tu as été tiré de celle-ci.
Car toi, tu es poussière
et tu retourneras à la poussière.

20 L’homme nomma sa femme Eve (Vie); elle est devenue en effet la mère de toute vie humaine.

21 L’Eternel Dieu fit à Adam et à sa femme des vêtements de peau pour les habiller.

22 Puis il dit: Voici que l’homme est devenu comme l’un de nous pour décider du bien et du mal[g]. Maintenant il ne faudrait pas qu’il tende la main pour cueillir aussi du fruit de l’arbre de la vie, qu’il en mange et qu’il vive éternellement.

23 Alors l’Eternel Dieu le chassa du jardin d’Eden pour qu’il travaille le sol d’où il avait été tiré.

24 Après avoir chassé l’homme, il posta des chérubins à l’est du jardin d’Eden, avec une épée flamboyante tournoyant en tous sens pour barrer l’accès de l’arbre de la vie.

Notas al pie

  1. 3.1 Voir Ap 12.9; 20.2.
  2. 3.1 Jeu de mots en hébreu avec le terme traduit «nus» (2.25).
  3. 3.5 D’autres comprennent: connaissant le bien et le mal.
  4. 3.6 Allusion en 2 Co 11.3; 1 Tm 2.14.
  5. 3.15 Voir Ap 12.17.
  6. 3.15 L’hébreu contient ici un jeu sur deux sens du même mot, le verbe traduit une fois par écraser et une fois par mordre. Allusion en Rm 16.20.
  7. 3.22 D’autres comprennent: pour la connaissance du bien et du mal.