Herren er dommer
1Herre, du er en retfærdig dommer.
Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
2Afsig din dom over menneskene,
lad de stolte få den straf, de fortjener.
3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
hvor længe får de lov til at gå fri?
4De udspyr trusler til alle sider,
de bryster sig af deres evindelige ondskab.
5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
de plager dem, der tilhører dig.
6De myrder både enker og de fremmede i landet,
de dræber de forældreløse børn.
7De siger, at du slet ikke ser det,
at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.
8Tænk jer dog om, I tåber!
Fatter I da slet ingenting?
9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?
Han, som giver mennesker kundskab,
har kendskab til alt.
11Han kender menneskenes tanker,
han ved, at de er uden værdi.
12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
for man lærer at adlyde hans lov.
13Man slipper for en masse problemer,
og han overvinder alle ens fjender.
14Herren vil ikke forkaste sit folk,
han lader ikke sine egne i stikken.
15Retfærdigheden skal sejre til sidst,
de retskafne længes efter at se det ske.
16Hvem beskyttede mig mod de onde?
Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17Havde Herren ikke hjulpet mig,
havde det været ude med mig.
18Da jeg råbte til dig i min nød,
hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19Når bekymringerne vælter ind over mig,
så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20De onde regenter gør oprør imod dig,
når de vedtager uretfærdige love.
21De anklager retskafne mennesker
og dømmer uskyldige til døden.
22Men Herren er min tilflugt,
min Gud vil beskytte mig.
23Han straffer de onde på grund af deres synd,
han udrydder dem på grund af deres ondskab.
Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
1O LORD God, to whom vengeance belongeth; O God, to whom vengeance belongeth, shew thyself.94.1 God…: Heb. God of revenges94.1 shew…: Heb. shine forth
2Lift up thyself, thou judge of the earth: render a reward to the proud.
3LORD, how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph?
4How long shall they utter and speak hard things? and all the workers of iniquity boast themselves?
5They break in pieces thy people, O LORD, and afflict thine heritage.
6They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless.
7Yet they say, The LORD shall not see, neither shall the God of Jacob regard it.
8Understand, ye brutish among the people: and ye fools, when will ye be wise?
9He that planted the ear, shall he not hear? he that formed the eye, shall he not see?
10He that chastiseth the heathen, shall not he correct? he that teacheth man knowledge, shall not he know?
11The LORD knoweth the thoughts of man, that they are vanity.
12Blessed is the man whom thou chastenest, O LORD, and teachest him out of thy law;
13That thou mayest give him rest from the days of adversity, until the pit be digged for the wicked.
14For the LORD will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance.
15But judgment shall return unto righteousness: and all the upright in heart shall follow it.94.15 shall follow…: Heb. shall be after it
16Who will rise up for me against the evildoers? or who will stand up for me against the workers of iniquity?
17Unless the LORD had been my help, my soul had almost dwelt in silence.94.17 almost: or, quickly
18When I said, My foot slippeth; thy mercy, O LORD, held me up.
19In the multitude of my thoughts within me thy comforts delight my soul.
20Shall the throne of iniquity have fellowship with thee, which frameth mischief by a law?
21They gather themselves together against the soul of the righteous, and condemn the innocent blood.
22But the LORD is my defence; and my God is the rock of my refuge.
23And he shall bring upon them their own iniquity, and shall cut them off in their own wickedness; yea, the LORD our God shall cut them off.
