Salmernes Bog 74 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 74:1-23

Bøn om Israels genoprettelse

1En visdomssang74,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed. af Asaf

Åh, Gud, har du forkastet os for evigt?

Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.

2Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage.

Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk.

Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.

3Prøv at gå en runde i byens ruiner,

se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.

4De udstødte sejrsråb midt i dit tempel,

de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.

5De angreb dit tempel som skovhuggere,

der svinger økserne mod de store træer.

6De knuste det udskårne træværk,

huggede det i stumper og stykker.

7De satte ild til din helligdom, Herre.

De jævnede din bolig med jorden.

8De besluttede at knuse os helt

og afbrændte alle vore bedehuse.

9Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk.

Der er heller ingen profeter tilbage.

Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.

10Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud?

Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?

11Hvorfor gør du ikke noget?

Hvorfor straffer du dem ikke?

12Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider,

ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.

13Du skilte vandene med vældig kraft,

du knuste hovederne på havets uhyre,

14ja, du knuste Livjatans hoveder

og gav den som føde til ørkenens folk.

15Du åbnede kilder og lod vand springe frem,

du standsede flodernes løb.

16Du satte solen til at herske om dagen

og månen til at skinne om natten.

17Du fastlagde jordens grænser,

du lod sommer og vinter afløse hinanden.

18Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre,

de gudløse nationer spotter dit navn.

19Giv ikke din due i rovdyrets vold,

forkast ikke for evigt dit stakkels folk.

20Husker du ikke din pagt og dine løfter?

Verden er jo fyldt med vold og ondskab.

21Lad ikke dit forpinte folk blive til spot,

men giv os grund til at lovprise dig.

22Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære.

Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.

23Glem ikke alt, hvad de gudløse siger,

deres hån og forbandelser stiger og stiger.

New International Reader’s Version

Psalm 74:1-23

Psalm 74

A maskil of Asaph.

1God, why have you turned your back on us for so long?

Why are you so angry with us? We are your very own sheep.

2Remember the nation that you chose as your own so long ago.

Remember that you set us free from slavery to be your very own people.

Remember Mount Zion, where you lived.

3Walk through this place that has been torn down beyond repair.

See how completely your enemies have destroyed the temple!

4In the place where you used to meet with us,

your enemies have shouted, “We’ve won the battle!”

They have set up their flags to show they have beaten us.

5They acted like people cutting down a forest with axes.

6They smashed all the beautiful wooden walls

with their axes and hatchets.

7They burned your temple to the ground.

They polluted the place where your Name is.

8They had said in their hearts, “We will crush them completely!”

They burned every place where you were worshiped in the land.

9We don’t get signs from God anymore.

There aren’t any prophets left.

None of us knows how long that will last.

10God, how long will your enemies make fun of you?

Will they attack you with their words forever?

11Why don’t you help us? Why do you hold back your power?

Use your strong power to destroy your enemies!

12God, you have been my king for a long time.

You are the only God who can save anyone on earth.

13You parted the waters of the Red Sea by your power.

You broke the heads of that sea monster in Egypt.

14You crushed the heads of the sea monster Leviathan.

You fed it to the creatures of the desert.

15You opened up streams and springs.

You dried up rivers that flow all year long.

16You rule over the day and the night.

You created the sun and the moon.

17You decided where the borders of the earth would be.

You made both summer and winter.

18Lord, remember how your enemies have made fun of you.

Remember how foolish people have attacked you with their words.

19Don’t hand over Israel, your dove, to those wild animals.

Don’t forget your suffering people forever.

20Honor the covenant you made with us.

Horrible things are happening in every dark corner of the land.

21Don’t let your suffering people be put to shame.

May those who are poor and needy praise you.

22God, rise up. Stand up for your cause.

Remember how foolish people make fun of you all day long.

23Pay close attention to the shouts of your enemies.

The trouble they cause never stops.