Bøn om Israels genoprettelse
1En visdomssang74,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed. af Asaf
Åh, Gud, har du forkastet os for evigt?
Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.
2Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage.
Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk.
Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.
3Prøv at gå en runde i byens ruiner,
se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.
4De udstødte sejrsråb midt i dit tempel,
de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.
5De angreb dit tempel som skovhuggere,
der svinger økserne mod de store træer.
6De knuste det udskårne træværk,
huggede det i stumper og stykker.
7De satte ild til din helligdom, Herre.
De jævnede din bolig med jorden.
8De besluttede at knuse os helt
og afbrændte alle vore bedehuse.
9Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk.
Der er heller ingen profeter tilbage.
Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.
10Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud?
Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?
11Hvorfor gør du ikke noget?
Hvorfor straffer du dem ikke?
12Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider,
ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.
13Du skilte vandene med vældig kraft,
du knuste hovederne på havets uhyre,
14ja, du knuste Livjatans hoveder
og gav den som føde til ørkenens folk.
15Du åbnede kilder og lod vand springe frem,
du standsede flodernes løb.
16Du satte solen til at herske om dagen
og månen til at skinne om natten.
17Du fastlagde jordens grænser,
du lod sommer og vinter afløse hinanden.
18Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre,
de gudløse nationer spotter dit navn.
19Giv ikke din due i rovdyrets vold,
forkast ikke for evigt dit stakkels folk.
20Husker du ikke din pagt og dine løfter?
Verden er jo fyldt med vold og ondskab.
21Lad ikke dit forpinte folk blive til spot,
men giv os grund til at lovprise dig.
22Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære.
Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.
23Glem ikke alt, hvad de gudløse siger,
deres hån og forbandelser stiger og stiger.
第 74 篇
祈求上帝眷顧祂的子民
亞薩的訓誨詩。
1上帝啊，
你為何永遠丟棄了我們？
你為何對自己草場上的羊大發雷霆？
2求你眷顧你在古時所救贖的子民，
你揀選為產業的族類，
求你眷顧你所居住的錫安山。
3求你前去觀看那久已荒涼之地，
看看敵人對聖所的破壞。
4他們在你聖所中高聲叫嚷，
豎立起自己的旗幟。
5他們大肆毀壞，
好像人掄起斧頭砍伐樹林。
6他們用斧頭、錘子把雕刻的牆板都搗毀了。
7他們縱火焚燒你的聖所，
把它夷為平地，
褻瀆了你的居所。
8他們心裡說：「我們要徹底毀滅一切。」
於是他們燒毀了境內所有敬拜上帝的地方。
9我們再也看不到你的徵兆，
先知也沒有了。
無人知道這一切何時才會結束。
10上帝啊，
仇敵嘲笑你的名要到何時呢？
他們要永無休止地辱罵你嗎？
11你為何不伸出大能的右手？
求你出手給他們致命的一擊。
12上帝啊，
你自古以來就是我的王，
你給世上帶來拯救。
13你曾用大能分開海水，
打碎水中巨獸的頭。
14你曾打碎海怪的頭，
把牠丟給曠野的禽獸吃。
15你曾開闢泉源和溪流，
也曾使滔滔河水枯乾。
16白晝和黑夜都屬於你，
你設立了日月。
17你劃定大地的疆界，
又創造了盛夏和寒冬。
18耶和華啊，
求你記住敵人對你的嘲笑和愚妄人對你的褻瀆。
19求你不要把你的子民交給仇敵74·18-19 「子民」希伯來文是「鴿子」；「仇敵」希伯來文是「野獸」。，
不要永遠對你受苦的子民棄置不顧。
20求你顧念你的應許，
因地上黑暗之處充滿了暴力。
21求你不要讓受壓迫的人羞愧而去。
願貧窮困苦的人讚美你的名。
22上帝啊，求你起來維護自己，
別忘記愚妄人怎樣整天嘲笑你。
23不要對你仇敵的喧嚷置之不理，
與你為敵的人不停地叫囂。
