Sand tilbedelse
1En sang af Asaf.
Herren, den almægtige Gud,
kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.
2Hans herlighed stråler omkring ham,
han kommer fra Zion, det skønneste sted.
3Vor Gud er på vej,
og det sker ikke lydløst.
Foran ham går en fortærende ild,
omkring ham raser et voldsomt uvejr.
4Himmel og jord er hans vidner,
når han sætter sig for at dømme sit folk.
5„Lad hele mit folk komme sammen,
dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”
6Gud er en retfærdig dommer,
det bevidner den himmelske verden.
7„Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
8Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
som I til stadighed bringer til mit alter.
9Men det er ikke tyre fra jeres huse
og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.
10Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
selv jordens insekter er mine.
12Hvis jeg blev sulten,
ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
hvad den indeholder.
13Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14Kom hellere med en lovsang som takoffer,
og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15Råb til mig, når I har problemer,
så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.
16Men til de ugudelige siger jeg:
Hvorfor opremser I mine bud
og påstår, at I overholder min pagt?
17I nægter jo at lade jer vejlede
og blæser på, hvad jeg siger.
18Når I ser en tyv, slutter I jer til ham.
I godtager dem, der lever i utroskab.
19Jeres mund udspyr onde ord,
jeres tale er løgn og bedrag.
20I sidder og bagtaler jeres egen familie
og lægger onde planer imod dem.
21Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på?
I tror måske, jeg er ligeglad?
Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet,
jeg er nødt til at stille jer for retten.
22Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud,
ellers vil jeg gøre det af med jer,
og der er intet, der kan redde jer.
23Lovsang er et offer, som ærer mig.
Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”
Salmo 50
Salmo de Asaf.
1Habla el Señor, el Dios poderoso:
convoca a la tierra de oriente a occidente.
2Dios resplandece desde Sión,
la ciudad bella y perfecta.
3Nuestro Dios viene,
pero no en silencio;
lo precede un fuego que todo lo destruye
y a su alrededor ruge la tormenta.
4Dios convoca a los altos cielos y a la tierra,
para que presencien el juicio de su pueblo:
5«Reúnanme a los que me son fieles,
a los que pactaron conmigo mediante un sacrificio».
6El cielo proclama la justicia divina:
¡Dios mismo es el juez! Selah
7«Escucha, pueblo mío, que voy a hablar;
Israel, voy a testificar contra ti:
¡Yo soy tu Dios, el único Dios!
8No te reprendo por tus sacrificios
ni por tus holocaustos, que siempre me ofreces.
9No necesito novillos de tu establo
ni machos cabríos de tus rediles,
10pues míos son todos los animales del bosque,
y mío también el ganado de miles de colinas.
11Conozco a todas las aves de las alturas;
también son míos los animales del campo.
12Si yo tuviera hambre, no te lo diría,
pues mío es el mundo y todo lo que en él hay.
13¿Acaso me alimento con carne de toros
o bebo la sangre de machos cabríos?
14»¡Ofrece a Dios tu gratitud,
cumple tus promesas al Altísimo!
15Invócame en el día de la angustia;
yo te libraré y tú me honrarás».
16Pero Dios dice al malvado:
«¿Qué derecho tienes tú de recitar mis estatutos
o de mencionar mi pacto con tus labios?
17Mi instrucción, la aborreces;
mis palabras, las desechas.
18Ves a un ladrón y lo acompañas;
con los adúlteros te identificas.
19Para lo malo, das rienda suelta a tu boca;
tu lengua está siempre dispuesta al engaño.
20Tienes por costumbre hablar contra tu prójimo,
y aun calumnias a tu propio hermano.
21Has hecho todo esto y he guardado silencio;
¿acaso piensas que soy como tú?
Pero ahora voy a reprenderte;
cara a cara voy a denunciarte.
22»Ustedes que se olvidan de Dios,
consideren lo que he dicho;
de lo contrario, los haré pedazos,
y no habrá nadie que los salve.
23El que me ofrece su gratitud, me honra;
al que enmiende su conducta le mostraré mi salvación».
