En bøn om hjælp i lidelse
1En sang af David og en bøn til Herren om nåde.
2Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3Dine pile sidder dybt i mig,
din straffende hånd hviler tungt på mig.
4Min krop sygner hen på grund af din vrede,
mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
5Min skyld vokser mig over hovedet,
min syndebyrde er ikke til at bære.
6Mine sår er betændte og stinker
på grund af min tåbelige synd.
7Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
dagen igennem sørger jeg dybt.
8Det føles som ild i mit indre,
hele min krop er syg af feber.
9Jeg er lamslået og knust,
stønner i fortvivlelse og smerte.
10Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
Du hører alle mine suk.
11Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
mine øjne har mistet deres glans.
12Min lidelse holder slægt og venner borte,
mine kære holder sig på afstand.
13Mine fjender stiller fælder for mig,
de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
De har altid kun forræderi i tanke.
14Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
som en stum, der ikke kan tale.
15Jeg lader, som om jeg ikke hører,
undlader at svare på spørgsmål.
16Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
eller glæde sig over at se mig falde.
18Jeg er på randen af et sammenbrud,
jeg lider af konstante smerter.
19Men jeg vil bekende min synd
og angre det onde, jeg har gjort.
20Mange er imod mig uden årsag,
mange hader mig uden grund.
21De gengælder godt med ondt.
De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.
22Herre, lad mig ikke i stikken,
hold dig ikke borte fra mig.
23Skynd dig at gribe ind,
hjælp mig, min Herre og Frelser!
Psalm 38In Hebrew texts 38:1-22 is numbered 38:2-23.
A psalm of David. A petition.
1Lord, do not rebuke me in your anger
or discipline me in your wrath.
2Your arrows have pierced me,
and your hand has come down on me.
3Because of your wrath there is no health in my body;
there is no soundness in my bones because of my sin.
4My guilt has overwhelmed me
like a burden too heavy to bear.
5My wounds fester and are loathsome
because of my sinful folly.
6I am bowed down and brought very low;
all day long I go about mourning.
7My back is filled with searing pain;
there is no health in my body.
8I am feeble and utterly crushed;
I groan in anguish of heart.
9All my longings lie open before you, Lord:
my sighing is not hidden from you.
10My heart pounds, my strength fails me;
even the light has gone from my eyes.
11My friends and companions avoid me because of my wounds;
my neighbours stay far away.
12Those who want to kill me set their traps,
those who would harm me talk of my ruin;
all day long they scheme and lie.
13I am like the deaf, who cannot hear,
like the mute, who cannot speak;
14I have become like one who does not hear,
whose mouth can offer no reply.
15Lord, I wait for you;
you will answer, Lord my God.
16For I said, ‘Do not let them gloat
or exalt themselves over me when my feet slip.’
17For I am about to fall,
and my pain is ever with me.
18I confess my iniquity;
I am troubled by my sin.
19Many have become my enemies without cause38:19 One Dead Sea Scrolls manuscript; Masoretic Text my vigorous enemies;
those who hate me without reason are numerous.
20Those who repay my good with evil
lodge accusations against me,
though I seek only to do what is good.
21Lord, do not forsake me;
do not be far from me, my God.
22Come quickly to help me,
my Lord and my Saviour.
