Salmernes Bog 35 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 35:1-28

Hjælp under falsk anklage

1En sang af David.

Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig.

Gå i krig mod dem, som angriber mig.

2Tag din rustning på, grib dit skjold,

gør klar til kamp mod mine fjender.

3Kast dit spyd og brug din lanse

mod dem, der forfølger mig.

Lov mig, at du vil redde mig.

4Bring skam over dem,

der ønsker at slå mig ihjel.

Forvir dem, så de må vende om,

og deres onde planer mislykkes.

5Blæs dem væk som avner for vinden,

lad din mægtige engel drive dem bort.

6Gør deres vej mørk og glat,

lad din engel forfølge dem.

7Uden grund har de sat fælder for mig,

gravet en faldgrube på min vej.

8Men pludselig kommer ulykken over dem,

de bliver fanget i deres egen fælde,

de styrter selv i faldgruben.

9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,

jeg vil fryde mig over din frelse.

10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:

Herre, ingen kan sammenlignes med dig.

Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,

frelser de værgeløse fra røveres overgreb.

11Falske vidner stod frem imod mig,

anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.

12De gengældte godt med ondt

og gjorde mig helt fortvivlet.

13Dengang de var syge, sørgede jeg,

klædte mig i sæk og aske,

bad med bøjet hoved

og fastede inderligt for dem.

14Jeg følte det, som var det min egen familie,

jeg sørgede for dem, som var det min mor.

15Men da jeg selv kom ud i problemer,

blev de glade og samlede sig imod mig.

De angreb mig uden varsel,

bagtalte mig dagen lang.

16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.

De viste tænder som glubske løver.

17Herre, hvor længe vil du bare se på?

Grib dog ind og frels mig fra de løver.

Red mit liv fra de rasende bæster.

18Så vil jeg offentligt give dig ære,

prise dig blandt alt dit folk.

19De blev mine fjender uden årsag.

Lad dem ikke sejre over mig.

De hadede mig uden grund.

Lad dem ikke udføre deres onde planer.

20De ønsker ikke at skabe fred,

men planlægger ondt mod uskyldige folk.

21De råber deres anklager imod mig:

„Ha!” siger de. „Vi så det selv!”

22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.

Lad mig ikke i stikken nu.

23Grib ind, Herre, og skaf mig ret.

Min Herre og Gud, før min sag.

24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.

Lad dem ikke sejre over mig.

25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”

Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”

26Gør dem alle skamfulde,

alle, der fryder sig over min ulykke.

Lad dem, der gør nar ad mig,

selv blive gjort til grin.

27Men lad dem, som ønsker mig det godt,

juble af glæde og sige:

„Lovet være Herren,

for han hjælper sine tjenere.”

28Så vil jeg altid mindes din godhed.

Ja, jeg vil prise dig dagen lang.

Nueva Versión Internacional

Salmo 35:1-28

Salmo 35

Salmo de David.

1Ataca, Señor, a los que me atacan;

combate a los que me combaten.

2Toma tu adarga, tu escudo,

y acude en mi ayuda.

3Empuña la lanza y el hacha,

y haz frente a35:3 el hacha, y haz frente a (lectura probable); cierra contra (TM). los que me persiguen.

Quiero oírte decir:

«Yo soy tu salvación».

4Queden confundidos y avergonzados

los que procuran matarme;

retrocedan humillados

los que traman mi ruina.

5Sean como la paja que se lleva el viento,

acosados por el ángel del Señor;

6sea su senda oscura y resbalosa,

perseguidos por el ángel del Señor.

7Ya que sin motivo me tendieron una trampa

y sin motivo cavaron una fosa para mí,

8que la ruina los tome por sorpresa;

que caigan en su propia trampa,

en la fosa que ellos mismos cavaron.

9Así mi alma se alegrará en el Señor

y se deleitará en su salvación.

10Así todo mi ser exclamará:

«¿Quién como tú, Señor?

Tú libras de los poderosos a los pobres;

a los pobres y necesitados libras

de aquellos que los explotan».

11Se presentan testigos despiadados

y me preguntan cosas que yo ignoro.

12Me devuelven mal por bien

y eso me duele en el alma;

13pues cuando ellos enfermaban

yo me vestía de luto,

me afligía y ayunaba.

¡Ay, si pudiera retractarme de mis oraciones!

14Me vestía yo de luto,

como por un amigo o un hermano.

Afligido, inclinaba la cabeza,

como si llorara por mi madre.

15Pero yo tropecé y ellos se alegraron

y a una se juntaron contra mí.

Asaltantes35:15 Asaltantes (lectura probable); Gente golpeada o extraña (TM). que yo no conocía;

me calumniaban sin cesar.

16Me atormentaban, se burlaban de mí35:16 Me … mí (LXX); Como un grupo impío de burlones (TM).

y contra mí rechinaban los dientes.

17¿Hasta cuándo, Señor, vas a tolerar esto?

Libra mi vida, mi única vida,

de los ataques de esos leones.

18Yo te daré gracias en la gran asamblea;

ante una multitud te alabaré.

19No dejes que de mí se burlen

mis enemigos traicioneros;

no dejes que guiñen el ojo

los que me odian sin motivo.

20Porque no vienen en son de paz,

sino que urden mentiras

contra la gente apacible del país.

21De mí se ríen a carcajadas y exclaman:

«¡Miren en lo que vino a parar!».

22Señor, tú has visto todo esto;

no te quedes callado.

¡Señor, no te alejes de mí!

23¡Despierta! ¡Levántate en mi defensa!

¡Defiéndeme, mi Dios y Señor!

24Júzgame según tu justicia, Señor mi Dios;

no dejes que se burlen de mí.

25No permitas que piensen:

«¡Así queríamos verlo!».

No permitas que digan:

«Nos lo hemos tragado vivo».

26Queden avergonzados y confundidos

todos los que se alegran de mi desgracia;

sean cubiertos de deshonra y vergüenza

todos los que se creen más que yo.

27Pero lancen voces de alegría y regocijo

los que quieren mi vindicación

y digan siempre: «Exaltado sea el Señor,

quien se deleita en el bienestar de su siervo».

28Con mi lengua proclamaré tu justicia

y todo el día te alabaré.